Måned: november 2009

KaDeWe

KaDeWe

Welcome to heaven! Heaven of food! Efter de kulturelle inputs sluttede vores gåtur i en af de mest lovpriste bygninger i Berlin – KaDeWe! Et slaraffenland for den glade shopper. Der var pyntet op til jul big time, og den lyserøde karrusel kunne helt sikkert 

Don’t mention the war!

Don’t mention the war!

Som historisk by er Berlin meget spændende – og ikke kun på grund af 2. Verdenskrig. Det var nu først og fremmest krigsrelaterede museer og udstillinger, vi opsøgte under ferien. Udstillinger og referencer til muren – eller den tidligere mur bør det hedde – er 

Weilands Wellfood og julemarked

Weilands Wellfood og julemarked

Vi har som sagt været i Berlin de sidste fire dage, og det har været en skøn tur! Jeg har længe drømt om at opleve de store julemarkeder i udlandet, og det lykkedes mig at lokke gemalen med på at tage til Berlin nogle dage her op til december, hvor markederne starter. Desuden har jeg ikke været i byen før, og han har kun en enkelt gang for mange år siden, så der var nok at opleve!

Vi tog et fly torsdag morgen, men der gik noget tid med at finde frem til hotellet, for undergrundsbanen var omlagt, og der var sporarbejde, så vi måtte improvisere lidt undervejs for at finde frem. Det lykkedes dog efter lidt forsinkelse, og der var intet problem med at tjekke ind, selvom vi kom to timer før indtjek. Vi havde på forhånd booket et værelse hos Hotel Delta, som ligger tæt på Potzdamer Platz, og det viste sig at være et fornuftigt valg. Ikke alene var det et pænt og rummeligt værelse – morgenmaden viste sig god den næste dag. Der var ret lydt ud til gaden, men vi sov ret tungt, så det generede os ikke, selvom vi undrede os over, hvorfor de ikke havde gjort mere for at lydisolere. Nåja – og så var hotellet billigere end det allerbilligste, vi brugte i Århus i september, og hvor kvaliteten var væsentlig lavere. Sært.
Weilands Wellfood, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BerlinEfter indlogeringen susede vi af sted for at få noget at spise, for det var efterhånden blevet frokosttid, og vi var sultne! Jeg havde researchet lidt inden og medbragt en liste over spisesteder, som forskellige havde anbefalet, og første stop var Weilands Wellfood. Og jeg vil med det samme bringe anbefalingen videre – meget lækker, billig og sund mad! Jeg fik en god wokret til 7.20 euro med kylling, bønnespirer, rød peberfrugt, aubergine, frisk koriander og fuldkornsris, og det smagte, godt, frisk og mættende! I det hele taget er Weilands Wellfood en restaurant, som har slået sig op på at have fiberrige og kalorielette måltider, og det var meget delikat. Prøv det!

Der er to af ovenstående restauranter i Berlin, og vi spiste på den, der ligger ved Potsdamer Platz. Det var også her, vi stødte på vores første julemarked! Jeg havde lavet en liste over julemarkeder, inden vi tog hjemmefra, men jeg må med skam meddele, at den glemte jeg i skyndingen… det viste sig dog ikke at være noget problem, som dagene gik, men mere om det i et senere indlæg. Det var julemarkedet, vi kom fra.
julemarked, marked, jul, Berlin, rejseDet viste sig at være et marked, som åbenbart lå der helt fast hele julen igennem. Jeg troede ellers, at det kun var i weekenderne, der blev julet igennem, men nejnej – i Tyskland tager man julen alvorligt! Faktisk gik de til tider helt bananas i juleudsmykning, men mere om det senere.

Her er der en af de mange juleknas-boder med skumslik i poser og dekorerede hjerter som udsmykning.
julemarked, marked, jul, Berlin, rejse, julepyntEn af boderne var tilmed en helt aflukket – og forholdsvis stor – butik, hvor der var kassevis af glaspynt. Og ikke bare de almindelige kugler i forskellige farver og med glimmer på – her var i alle mulige faconer, og de prøvede nærmest at overgå hinanden i skønhed – eller særhed! Der var mange, hvor jeg tænkte ‘hvad i alverden har det med julepynt at gøre’?

julemarked, marked, jul, Berlin, rejseEn af de mere sære var juleagurken. Hvem hænger det på sit juletræ?! Ok, jeg kan måske til nøds forstå det i forhold til det næste billede, hvor jeg var helt fortabt.

“Skat, har du husket at købe tandpastaen, som skal hænge på vores juletræ?”

Glaskugler – udformet som tandpastatube og tandbørste – lige til at hænge på juletræet.

Selv ikke jeg har så dårlig humor! 😀

OBS – mens jeg har skrevet dette, har gemalen opklaret gåden om juleagurken – det er åbenbart en gammel tysk (?) juleskik, der svarer til vores mandelgave. Man hænger agurken på juletræet, og når børnene om morgenen går ned til juletræet, er der en ekstra gave til det barn, som først finder agurken. Godt så.

Nu bliver jeg nødt til at købe en, næste gang jeg skal til Tyskland…

Djævlecupcakes, frokostbøf og bogord

Djævlecupcakes, frokostbøf og bogord

I aftes bagte jeg disse djævlecupcakes, som jeg havde lovet, at gemalen kunne tage med til kollegerne. Opskriften så jeg hos MissMuffin for et par måneder siden, og ikke alene er den uforskammet let at lave – kagerne smager også utrolig godt! Djævlecupcakes med chokoladecreme 

Oliventærte

Oliventærte

I lørdags fik jeg noget rigtig lækker mad, da jeg besøgte vegetarvennen, og det inspirerede mig til at bage denne oliventærte. Opskriften er fra ‘Den store vegetariske kogebog’, som indeholder rigtig mange gode opskrifter. Retten er ikke for de kalorieforskrækkede, og jeg valgte da også 

Mascarponekage med nougat og syltede nødder

Mascarponekage med nougat og syltede nødder

Denne mascarponekage er en virkelig lækker og syndig sag – så er du advaret! Et par kække kolleger mente bestemt, at jeg skulle give kage, nu vi har købt hus. Jeg var ikke uenig, men det var først i søndags, at jeg havde tid til at bikse en sammen – og den blev rigtig, rigtig god!

Opskriften er fra ‘Kager, desserter og konfekt med hjertet’, som er udgivet af Odense Marcipan. Der er lige lovlig meget ‘bland dette færdigprodukt med et andet færdigprodukt’ over bogen, men jeg fandt denne voldsomt indbydende opskrift og måtte bare prøve den! Jeg brugte en halv dl mindre fløde i retten, da jeg ikke kunne se nogen grund til at have fløde i overskud.

Mascarponekage med nougat og syltede nødder

10-15 personer

Bund:
6 æg
4 dl sukker
3 dl mel
½ dl kakaopulver
1 tsk bagepulver
100 g hvid chokolade

Mascarpone/nougatcreme:
50 g sukker
6 past. æggeblommer
2½ dl fløde
500 g mascarpone
200 g blød nougat

Syltede nødder:
2 dl sirup
300 g blandede nødder

Pisk æg og sukker til en luftig hvid masse. Bland hvedemel, kakaopulver og bagepulver sammen i en skål og vend det roligt i æggemassen. Vend den grofthakkede chokolade i, og hæld massen i en bradepande med bagepapir i bunden. Bag den bages ved 230 grader i ca. seks minutter.

Sukker og æggeblommer piskes hvidt og stift. Pisk derefter mascarponen i til en lind konsistens. Fløden piskes i, til cremen er så kompakt, at du kan trække mønstre i den. Nougaten smeltes og vendes i cremen. Sørg for at holde fløden og mascarponen kolde undervejs.

Nødder og sirup hældes i et ildfast fad og bages i ovnen ved 190 grader i 15 minutter.

Del bunden i tre stykker på tværs. Cremen smøres mellem hvert lag samt på toppen og siderne. Nødderne serveres til.

Note: Kagen er skrevet til 10 personer, men den mætter temmelig godt, så jeg vil vove at påstå, at den godt kan række til mere end 10 personer – afhængig af hvor kageglad du er.

mascarponekage, chokoladekage, mascarponecreme, nødder, hvedemel, kakaopulver, bagepulver, dessert, kage, hvid chokolade, nougatcreme, rørsukker, æg, æggeblommer, fløde, mascarpone, nougat

Syyyyndigt…

Rejeomelet med spinat

Rejeomelet med spinat

Denne rejeomelet røg på bordet, da jeg skulle lave hurtig aftensmad. Selvom jeg har nået en del ting i dag, så er der stadig mange punkter på min dosmerseddel – argh! Nå, jeg kan forhåbentlig nå nogle af dem på tirsdag – i morgen skal 

Burger i spinatbolle

Burger i spinatbolle

Denne saftige spinatbolle kan let bruges til en burger. Og vi ved jo alle, at man er pivcharmerende, når man spiser burger. Derfor havde jeg også lavet det til aftensmad, da vi havde gæster i tirsdags. Bare rolig – det var nogen, der kender os 

Syltede græskar med vanilje og kanel

Syltede græskar med vanilje og kanel

Vi er stadig lidt kulrede efter i går. Men fik vi fejret det? Mja… lige efter underskriften susede vi på indkøb, og jeg havde ikke helt tankerne med mig, så jeg glemte at købe noget, der kunne bruges til aftensmad! Vi havde ikke så meget tid, da vi kom hjem, for gemalen skulle øve med bandet, så det blev til et par hurtige rugbrødsmadder. Enormt festligt 😉

Da han kom hjem nogle timer senere, fandt vi dog en flaske boblevand frem samt lidt chokolade. I lørdags brugte vi dog vores Asti’er, så vi måtte klare os med en syrlig Freixenet.

Lidt har også ret. Den festlige festmiddag kommer en anden dag.

Jeg kan se på min kalender for de næste dage, at det ikke bliver meget tid, jeg får til at blogge, så jeg kommer nok lidt bagud. Jeg kan dog lige nå at skrive lidt om weekendens sylteprojekt, hvor jeg ville gøre kål på et græskar, vi havde stående. Jeg havde set en spændende opskrift på Alletiders Kogebog, som jeg måtte prøve, så det kastede jeg mig ud i.

Syltede græskar med vanilje og kanel

2 glas

500 g græskar uden skal
kogende vand
300 g sukker
3 dl hvidvinseddike
3 dl vand
1 flækket vaniljestang i mindre stykker
6 hele nelliker
1-2 spsk skrællet og fint hakket frisk ingefær
1-2 stykker hel kanel

Form græskarkødet til ret store kugler med et såkaldt melonjern, og overhæld dem to gange med kogende vand. Første gang hældes vandet straks fra igen, anden gang skal græskarkødet blive i vandet til det er blevet koldt.

Kog en lage af sukker, eddike og vand, tilsat vanilje, nelliker og kanel. Læg græskarterningerne i lagen, og kog dem ved svag varme og med låg på klem, til de er klare – det tager ca. 20 minutter. Hæld græskar med lage i en skål, og lad alt trække tildækket et køligt sted i tre til fire døgn.

Derefter hældes væden fra i en gryde, og græskarkødet fordeles i glas. Giv lagen et opkog, kog den et par minutter, og fordel den over græskarrene. Luk glassene.

Note: Jeg prøvesmagte de syltede græskar og blev betaget af den gode blanding af vanilje og kanel! Selve strukturen i græskarkødet er lidt spøjs (sådan grov uden at være sej), men jeg glæder mig til at prøve det som tilbehør til en ret.

Forlovet

Forlovet

Jeg er blevet forlovet – igen. Denne gang med banken – og heldigvis sammen med gemalen. VI HAR NEMLIG KØBT HUS! Det er ret vildt, men vi er meget glade og glæder os sindssygt meget til februar, hvor vi flytter. Jeg er blot lidt bekymret