Dagen inden, jeg smuttede til skaldyrsfestival på Nykøbing Mors, var jeg et smut forbi Aarhus for at spise på Restaurant Substans. Gemalen og jeg havde lokket Jyllands mest pløkke madbloggere, Klidmoster og Johan, med til en aften på en af Aarhus’ Michelinstjernede restauranter. Vi havde aftalt at opføre os pænt de første fem minutter, men når man sætter fire mad- og livsglade mennesker sammen, så går snakken lystigt, og det bliver i det hele taget en rigtig hyggelig aften.

Men men… jeg må hellere også skrive lidt om Restaurant Substans og ikke mindst den mad, vi spiste.

Restaurant Substans har det, de kalder ‘den simple pakke’, en ‘knap så stor pakke’ og en ‘stor pakke’. Førstnævnte er en treretters menu inkl. kildevand, som serveres tirsdag til torsdag. En ‘knap så stor pakke’ består af snacks og fire retter, og en ‘stor pakke’ er en tasting menu, som i dette tilfælde består af snacks, syv retter og petit fours. Vi tog den sidste version. Hvis du vil have menuen med mineralvand til, koster den 950 kr, og vil du have vinmenuen (og mineralvand og kaffe til sidst), så koster det 1400 kr. Vi gik all in og tog vinmenu – haps!

Vi lagde ud med tre snacks. Den første var et lille stykke blæksprutte serveret sammen med en lille smule fermenteret rabarber. Nu elsker jeg blæksprutte, så jeg lyste straks op, da jeg så denne servering, men desværre var den ret mild og nærmest anonym i smagen.

Så var der mere spark i de lækre grønne asparges, der blev serveret med en mayo lavet på ristede sesamfrø. Nammenam! Den letrøgede smag gav et dejligt pift til mayoen og supplerede de milde, sprøde asparges ganske godt.

Den sidste appetizer var disse yndige små tapasskaller fyldt med kalvetatar og flødeost. En smuk og lækker servering.

Nu gik vi over til de reelle retter. Den første var denne nærmest forårsagtige ret, der bestod af torsk, stenbiderrogn og asparges serveret med dels en peberrodssauce og en fermenteret æblejuice.

Det var en udmærket servering, men peberrodssaucen skuffede, da det var næsten umuligt at smage peberroden. Det var dog også en svær balance, for peberrodssmagen måtte ikke blive for voldsom, da den ellers ville overdøve den diskrete fiskesmag.

Næste ret var også en fin lille sag. Den bestod af nye kartofler og jomfruhummer, der hyggede sig i en dejlig fyldig bouillon, mens de gemte sig under en skive smeltet Havgus-ost. Se, det var en ret, der hvor de nye kartofler fik lov til at sprudle (i modsætning til vores oplevelse på Gastrologik i Stockholm), og så siger jeg jo aldrig nej til ost… 🙂

En god fedme og fylde, som stod i sjov kontrast til de fine små blomster.

Så røg vi tilbage i det grønne tema – i hvert fald farvemæssigt – da vi fik en kombination af kylling, hvide asparges, morkler og fnuglet malt lavet på ramsløg. Nåja, og karse og grøn havesyre og en tredje grøn kvist, jeg ikke længere kan huske. Ligesom torskeretten var det en rimelig mild ret. Kyllingen markerede sig ikke specielt – til gengæld var de hvide asparges dejlig saftige. Men retten manglede salt, og det gjorde, at smagen var for afdæmpet og neutral til at efterlade sig andet end et lidt fladt indtryk.

Nu gik vi over til en lidt pudsig servering – nemlig brød! Restaurant Substans serverer ikke kuvertbrød til menuen, men til gengæld er en af serveringerne så et stykke pandestegt brød serveret sammen med kryddersmør. Jeg syntes, det var lidt mærkeligt at servere det på den måde. Brødet smagte fint, men jeg følte ikke, at det var noget særligt, og derfor virkede det lidt underligt, at det var en ret i sig selv.

Efter brødet var det tid til en lillebitte servering – men ikke desto mindre en servering med en vis fylde. Det var nemlig kalvehjerte, der blev serveret med meget fintrevet blomkål, små spæde grannåle samt lidt trøffel. Jeg kan godt lide det meste indmad, og jeg elsker, når restauranter bruger det i maden – ikke mindst når de bruger det i nye, spændende retter. En meget fin og spændende ret.

Og nu kommer vi til den store finale – altså i det salte køkken – nemlig denne pang-orange ret! Den bestod af grillet svinebryst, der var toppet med grillede gulerødder og serveret med en gylden smørsauce, der muligvis også havde set en gulerod. Den ret smagte freaking godt! Jeg kom vist nok til at udtale, at jeg gerne ville gifte mig med den (gemalen tilgav mig straks, for han nød den også i fulde drag), og der var generel enighed ved bordet om, at her var en ret, som alle var vilde med. En herlig sødme fra gulerødderne kombineret med det fede, velsmagende svinekød…. mmm….

Jeg troede ikke, den kunne overgås, men allerede ved næste ret blev jeg klogere…

Den første af desserterne var en ispind til hver – og ikke en kedelig standard-ispind fra benzintanken men en lækker hjemmelavet gedeosteis rørt med lemon curd, der var overtrukket med hvid chokolade og drysset med citronverbena.

Hold. Da. Magle.
Det må være min nye yndlingsdessert. Der var kollektiv spinden ved bordet. Hvis man kunne have købt en pakke med hjem (jojo, jeg spurgte skam), så havde jeg gjort det. Eller. Det er jo løgn – så havde jeg købt ti. Mindst.

Absolut en fantastisk dessert med den milde, fyldige og letsalte gedeost kombineret med den sød-syrlige lemon curd, den søde hvid chokolade og de friske krydderurter.

Det er jo lidt tarveligt at skulle kommentere på en anden dessert lige efter sådan en succesoplevelse, men ikke desto mindre kom der en dessert mere – nemlig en rabarberdessert med friske tynde rabarberstrimler og syltet rabarber, der lå på en bund af ristet malt og serveret med en smuk skefuld is til.

Jeg syntes nu, at rabarberdesserten fungerede ganske godt med de friske syrlige rabarber, de søde rabarber, den mørke malt og den milde fede is. En dejlig sommerdessert.

Og så skulle man tro, det var ovre, men nej! Restaurant Substans diskede op med en tredje dessert (oh joy!), der bestod af friske danske jordbær, marengs, panna cotta og honning. En dejlig dessert, der dog var en anelse afdæmpet i forhold til de to foregående, og det var lidt synd, når det var den sidste ret. Jeg ville personligt have serveret ispinden til sidst, da de to sidste desserter led lidt under, at den var så fantastisk.

Aftenen sluttes af med kaffe – hvis man er til den slags – samt lidt søde sager. Den første søde servering var hvid chokolade med… ok, jeg kan ikke huske, hvad der var puttet i chokoladen. Den smagte udmærket, men visuelt drillede den mig lidt, da den lignede kryddersmørret lidt for meget.

Aftenens absolutte sidste servering på Restaurant Substans var denne lille kiks med karamel og hybenblade.

Restaurant Substans var absolut en positiv oplevelse. Enkelte retter var der lidt knas med – til gengæld var der retter, der fik englene (og os) til at synge. Vinene til maden var både interessante og velsmagende. Jeg har ikke taget dem med her i anmeldelsen, da jeg ikke tog noter undervejs.

Servicen på Restaurant Substans var fin. Vi havde fornøjelsen af at hilse på chefkokkene inden maden, og derefter blev hver mad- og vinservering roligt og nøgternt beskrevet. Der var en rimelig formel stemning, men det skyldtes nok, at det jo trods alt er en Michelinstjernet restaurant… eller også var det bare os glade mennesker, der savnede lidt mere spræl.

Men ikke desto mindre var det en ganske dejlig aften hos Restaurant Substans. Jeg lander på fem stjerner, og det er jo ikke så ringe endda 😉