Lad os lige vende tilbage til New York-turen igen, for jeg bliver nødt til at fortælle om denne sjove og ret anderledes bar, vi var på. Det var ikke blot en dessertbar – det var en asiatisk dessertbar, så desserterne havde lige fået et twist eller to!

SPOT Dessert Bar ligger to steder i byen og serverer kager i alskens afskygninger. Der er en del at vælge imellem, men gemalen og jeg var ikke i tvivl om, at vi skulle have dessert tapas. I denne kategori var en lang række af stedets mere specielle og spændende kager, og her valgte vi at bestille fire, som vi delte (nej, der blev ikke plads til aftensmad den dag!).

Mens vi ventede på den første dessert hos SPOT Dessert Bar, fik vi serveret drikkevarerne. Jeg havde straks spottet (pun intended), at dessertbaren blandt andet havde bubble tea på menukortet, og det blev jeg simpelthen nødt til at prøve! Det kom til Danmark sidste år, men det er først nu, jeg har prøvet det – og ja, det var pænt mærkeligt 🙂 Jeg valgte en kold udgave, og det var lidt ligesom at drikke halvsød te med mælk i. Spøjst men ikke væmmeligt. I bunden af glasset var der så en masse ‘bubbles’, som er lavet af tapioka og mest af alt minder om små kugler vingummi.

Altså… det var først og fremmest sjovt for et legebarn som mig, men den store smagsmæssige oplevelse var det nu ikke. Jeg vil dog ikke afvise, at jeg kunne finde på at indtage det igen, for det var nu ret anderledes.

Tilbage til desserterne. Første dessert var denne ‘Yuzu Eskimo’, der bestod af en frossen japansk citrus-cremebar, chokoladeperler og friske jordbær. Nu er jeg jo pjattet med citrus, så denne kombination havde fra start fået et ekstra point fra min side, men jeg var lidt overrasket over, hvor frisk og interessant den samtidig var – slet ikke så flødefed som europæiske isdesserter ofte kan være. Mmm!

Næste dessert var den, jeg faldt for på SPOTs hjemmeside, da jeg undersøgte deres hjemmeside inden afrejsen til New York. Desserten hedder “Chocolate Green Tea Lava Cake” og består af en varm chokoladekage med flydende chokoladesauce indeni, grøn te ganache og en kugle grøn te-is.

Denne utrolig smukke dessert er jo ikke til at stå for, og selvom jeg normalt hader grøn te i desserter, så blev jeg nødt til at overgive mig her. Det viste sig at være et klogt valg, for selvom vi sagtens kunne smage den grønne te, så var den slet ikke så dominerende. Tværtimod var den med til at tage lidt af chokoladens fedme og gav lige desserten lidt ekstra kant. Meget betagende.

Tredje dessert i rækken var også lun – det var nemlig denne “Sweet Potato Cake”, som bestod af en varm og luftig sweet potato-kage, en krydret creme, stegte æblebåde, creme fraiche samt mandelflager. En dejlig og rar dessert – sådan efterårsagtig og hyggelig på samme tid uden på nogen måde at hviiiine af sukker. Det er nok den mest almindelige af de desserter, vi smagte, men det gjorde ikke noget, for den var vellavet og lækker.

Sidste dessert i rækken blev denne kække anretning, “Smoked Coconut Cheesecake”, som bestod af en kokos-cheesecake, der var røget (ha, perfekt til månedens benspænd!) med aromatiske thai-duftlys og serveret sammen med kokosis med basilikumfrø og syltede frugter. Jeg er lidt usikker på, hvad de kompakte ‘geléfirkanter’ var. Det var en ret anderledes og kæk fortolkning af cheesecake, men ikke desto mindre en rimelig vellykket en. Man skulle lige vænne sig til den letrøgede smag, men det var bestemt ikke en dum idé.

SPOT Dessert Bar et hyggeligt sted, og betjeningen hurtig og høflig. Der var mange glade asiatiske teenagere på baren, da vi besøgte stedet, hvilket gav en god stemning, og desserterne var som sagt spændende, innovative og velsmagende.

SPOT Dessert Bar er helt sikkert et sted, jeg vil anbefale, hvis du har mod på at opleve noget nyt og ikke har superkonservative smagsløg.

Inden vi tog til New York, bookede jeg bord på en række restauranter, så vi var sikre på at få plads hos en række af de spisesteder, vi gerne ville prøve. Her faldt valget blandt andet påden et-stjernede Michelin-restaurant Aureole, hvis stil beskrives om : “… Progressive American cuisine”. Sådan noget kan jeg ikke stå for, så det skulle prøves!

Der er utrolig mange gode restauranter i New York, der tilbyder retter fra hele verden, og byen kan da også byde på rigtig mange Michelinstjernede restauranter. At en restaurant har en eller flere Michelinstjerner er ikke nødvendigvis en skudsikker garanti for, at maden så også er god – men næsten. Jeg har i hvert fald aldrig været skuffet de gange, jeg har spist på Michelinrestauranter, så da jeg så Aureole på en liste over Michelinstjernede restauranter i New York, var den et sikkert valg.

Gemalen og jeg fortsatte stilen med at bestille drinks til at starte med, og jeg overraskede mig selv ved at bestille en med gin i! Jeg har ellers et lidt anstrengt forhold til gin, men denne her – med det spøjse navn A Word in Edgewise – bestod af gin, Maraschino-likør, grøn Chartreuse, agurk, limejuice og sirup, og det lød altså ret spændende.

Som ventet var drinken også dejlig frisk, men også noget mere afdæmpet end den, vi fik hos Boulud Sud. Meget passende da den første ret også var i den milde ende af skalaen.

Til forret valgte jeg denne indbydende pastaret, hvor pastaen var farvet sort med blæksprutteblæk på den ene side, hvilket gjorde retten meget smuk og udtryksfuld. Pastaen var vendt i Peekytoe krabbe, citronsaft, friske ærteskud og chiliflager. Og ja, det var lige så lækkert, som det lyder! Jeg var meget tilfreds med denne servering, som var perfekt afstemt og en fryd for både øjnene og ganen.

Det var svært at vælge imellem de mange spændende retter hos Aureole, men jeg kunne altså ikke komme udenom denne ret, da jeg så den – en supermør mørbrad fra Angus-kvæg, der blev serveret sammen med morkler, grønne asparges og røgede kartofler. Det er muligt, at serveringen ikke ser så stor ud, men den var lige tilpas – især fordi forretten også havde en pæn størrelse.

Kødet var så saftigt og mørt, at du kunne skære den over med en skarp bemærkning (eller ske, hvis det skulle være), og de røgede kartofler var ret kække som tilbehør. Måske er det noget, jeg bør lave i løbet af denne måned? Under alle omstændigheder en ret, der havde det hele – godt, velsmagende kød, sprøde grøntsager, lidt mættende tilbehør, der havde fået et twist, samt en glimrende sauce til at binde alle delene sammen med.

Jeg nød et glas rødvin til denne ret, men jeg fik desværre ikke noteret hvilken. Det var dog – selvfølgelig – en lidt tungere, amerikansk vin.

Jeg synes ikke helt, at billedet yder desserten retfærdighed, men jeg havde lidt problemer med at få indstillet kameraet korrekt i det smådunkle lokale. Desserten hører ellers til en af de smukkeste, jeg har fået, og jeg er virkelig glad for, at vi også valgte dessert denne dag – vi var ellers rimelig mætte efter de to første retter, men vi ikke dy os – heldigvis!

Min dessert bestod af hindbær-lychée-mousse, der blev serveret sammen med granatæble-gelé, yuzu og champagnesorbet. Så elegant og fint – og smagen levede fuldt op til den visuelle side. Den sprøde, røde sukkerskal knasede herligt, når jeg prikkede til den for at få fat i den fløjsbløde mousse, og igen forstod restauranten at få både sødme, syrlighed og sprødhed til at fungere med de bløde og friske elementer. Perfekt!

Aureole har flere gode tilbud – blandt andet en teatermenu, hvor du kan få en treretters menu til 55 $ og en treretters frokostmenu til 36 $ – men vi valgte at kaste os over a la carte-kortet denne gang, og jeg tror, at vi gav ca. 70-75 $ per person (dertil drikkevarer og drikkepenge).

Jeg havde regnet med at få god mad på Aureole – det var jo en Michelinrestaurant – men jeg blev alligevel meget positiv overrasket over de smukke anretninger, gode detaljer og velafstemte smage. Det skal naturligvis belønnes, så jeg hiver de sjældne seks stjerner ud af ærmet til denne fantastiske restaurantoplevelse. Aureole er helt sikkert et sted, jeg gerne anbefaler.