Øens Spisested er en hyggelig restaurant i den nordlige del af Amager. Den sørgede jeg for at booke bord hos, da vi skulle finde noget aftensmad inden en koncert i Amager Bio i slutningen af august. Her var vejret så lunt og solrigt, at vi sagtens kunne sidde udenfor.

Øens Spisested har en syvretters menu til 600 kr, der bestemt lød spændende, men vi havde ikke så meget tid, ligesom varmen også tog toppen af appetitten, så vi holdt os til fireretters menuen til 360 kr. Jeg snuppede samtidig et glas hvidvin, der passede til de første retter.

Første servering var en lille yndig krustade. Der var desværre ikke så megen smag i fyldet, så den gled hurtigt i baggrunden i forhold til de følgende retter.

Der kom også lidt kuvertbrød på bordet – sprøde mørke maltflager samt et saftigt (surdejs-?) brød.

Forretten var jeg til gengæld helt pjattet med. Den virkelig smukke og sommerlige ret bestod af et stykke vandmelon toppet med små stykker (rimmet) rødspætte, salturt, brombær blomsterblade samt en mild creme. Det var faktisk den ret, der inspirerede mig til den vandmelon-appetizer, jeg bloggede om for nylig. Kombinationen lyder ret aparte, men det fungerede overraskende godt – og så blev man jo helt forelsket i den smukke anretning.

Vi gik lige fra sommer til efterår med den næste ret, som bestod af stegte svampe, revet Havgus ost samt syltede rødløg. En ret, hvor der var skruet godt op for smag og sensommer/efterår. Rigtig skøn vegetarret!

Vi var nu nået til aftenens hovedret. Inden da nåede jeg dog at bestille et glas rødvin, men ikke før at jeg fik spurgt tjeneren hvilken temperatur, de serverer deres rødvine ved. Der er nemlig stadig en del restauranter, der serverer rødvin, der har stuetemperatur, og det er ganske enkelt synd, for så har man slået næsten samtlige interessante smagsnoter ihjel. Men heldigvis fortalte tjeneren, at rødvin havde de skam også kølet ned, så jeg bestilte et glas, der passede til maden (en italiensk sag – i øvrigt fra samme producent som hvidvinen, jeg lagde ud med).

Men altså – hovedretten bestod af skovdue med rødbede- og ingefærsauce, blomkål, bønner og havtorn. Duen var perfekt tilberedt, og det er ikke nødvendigvis let med sådan en lille sag. Jeg kunne især godt lide, at tilbehøret bestod af forskellige grove grøntsager og ikke bare den sædvanlige kartoffelmos, som mange restauranter ellers ville fyre af. Der var mere smag og nuancer i denne servering.

Man kan tilkøbe dessert for 60 kr, men vi var rigeligt mætte, så det sprang vi over.

Betjeningen var meget behagelig – en både imødekommende og hyggelig tjener, der sørgede for, at vi havde en god oplevelse og helt sikkert har lyst til at komme igen.

Jeg ender på fem funklende stjerner til Øens Spisested.

Jeg har endelig besøgt Je t’aime, der ligger tæt på Dybbølsbro Station i København. Vi skulle lige nå at hygge med et vennepar, inden de gik på sommerferie, og så var lækker fransk bistromad da lige sagen.

Je t’aime har en menu til 475 kr, men vi havde lyst til selv at vælge, så alle studerede møjsommeligt menukortet. Og det var svært at vælge, for der var mange fristelser. Vi fik dog endelig valgt en forret og en hovedret samt fundet lidt vin at drikke.

Mens vi ventede på første ret, fik vi en sprød butterdejssnack med ost, purløg og andet godt, som vi delte to og to. Og det er jo sjældent, at man går fejl af noget, der indeholder butterdej og ost, så det var en aldeles glimrende start.

Derefter kom der også lidt kuvertbrød på bordet, og så var vi klar til forretten.

Jeg havde valgt ceviche på sandart med citronmarinade, ristede hasselnødder og dildkviste. Nu er jeg ret glad for citron, så alene duften fra denne servering fik mig til at smile. Den friske letsyrlige citrusduft var så skøn! Og der var fuldt knald på citronsmagen, uden at den dog overdøvede den milde fisk. En ret lækker og spændende sammensætning af råvarer.

Til hovedret havde jeg valgt sommerbuk, der blev serveret med saftige majs og kirsebær, stegte kantareller samt frisk estragon – og en dejlig glace. Kødet var perfekt tilberedt, og den søde majs samt de saftige og lettilberedte kirsebær klædte kødet godt.

Maden var rigtig god. Desværre besøgte vi Je t’aime en lun sommerdag, hvor varmen lige tog toppen af appetitten, så ingen af os havde desværre plads til dessert, selvom dessertkortet bestemt var fristende.

Vi fik en fin og uformel betjening og hyggede os ganske godt i restauranten, hvor man heldigvis ikke sad meget tæt på andre borde og derfor kunne høre, hvad hinanden sagde.

Jeg ender på fem stjerner til Je t’aime. Her serveres lækker fransk bistromad lavet på årstidens råvarer, og jeg håber at kigge forbi igen en dag, hvor der også er plads til dessert.

Jeg var på Nørrebro Teater for ganske nylig, men inden da spiste gemalen og jeg på Restaurant Kung Fu, der ligger ret tæt på. Vi bestilte vanen tro bord i forvejen, og det viste sig at være ganske fornuftigt, da der var fuldt booket, da vi mødte op.

Kung Fu har et forholdsvist smalt men glimrende udvalg af asiatiske retter, så vi valgte at dele en snack, en forret samt tog en hovedret hver.

Drinkkortet rummer både et spændende udvalg af cocktails samt et fint udvalg af øl og ikke-alkoholiske drikke. Der er også enkelte vine, men dem fik jeg ikke kigget på, da listen over cocktails så ret spændende ud. Jeg valgte en Yuzu Sour, og den var virkelig lækker!

Gemalen og jeg delte en portion rejechips med chilimayo til, og det var nok meget godt, for det var en usædvanlig stor portion! Det betød i hvert fald, at vi nok ikke havde behøvet at dele en forret bagefter, for disse rejechips lagde en ret god bund, selvom de (selvfølgelig) var meget luftige.

Jeg kunne naturligvis ikke stå for, at Restuarant Kung Fu har bao på menukortet, så vi besluttede os for at dele en portion vegetariske baos, så der var én til hver. Jeg savnede dog en lille smule dressing/sauce i dem til at binde smagene sammen.

Min drink var ‘desværre’ sluppet op, hvilket jeg så som en fin anledning til at prøve en anden. Jeg valgte Paper Plane med blandt andet Aperol og whisky, men her var ingredienserne ikke lige så godt afstemt som i den første drink. Den var ok uden dog helt at imponere.

Det gjorde hovedretten til gengæld! Jeg havde valgt ramen sichuan, der var markeret som ‘spicy’, og det var den. Jeg kan godt lide ramen, men jeg synes ofte, at de ramen-udgaver, jeg har prøvet i København, har været for milde og manglet smag og styrke. Det fik jeg dog i denne lækre ramen, hvor der var skruet godt op for krydderierne. Den var absolut fremragende – klart den bedste ramen, jeg har spist på en restaurant og en klar grund til at komme igen! Så kan det dog godt være, at jeg blot bestiller en portion ramen, for den portion var så stor og mættende, at jeg ikke behøvede mere mad.

Vi fik en udmærket og venlig betjening, og i det hele taget havde vi en ganske hyggelig middag hos Kung Fu. Da vi sikkert også skal på Nørrebro Teater i næste teatersæson, så kommer der nok en anledning igen til at spise ramen hos restauranten.

Jeg ender på fem stjerner til Restaurant Kung Fu.