Tag: nudler

Japchae – koreanske kartoffelnudler

Japchae – koreanske kartoffelnudler

Jeg kendte ikke retten japchae, inden jeg begyndte at researche til mit koreanske benspænd, men da jeg så den, måtte jeg straks prøve den. I japchae bruger man nemlig kartoffelnudler, hvilket jeg aldrig har prøvet før, men som man heldigvis kan finde hos en række 

Ande-ramen med ingefær

Ande-ramen med ingefær

Denne ande-ramen er endnu et godt eksempel på Stop-Spild-af-Mad-madlavning. I disse tider – og her taler jeg lige dele krisetid og forårstid – får jeg ryddet godt ud i lageret, og det betød, at jeg stegte en hel and i søndags! Den var købt til 

Andesuppe med karry

Andesuppe med karry

Jeg er stadig i gang med mit ande-benspænd, hvor jeg nu er nået til andesuppe – en ret, der egner sig fortrinligt til rester af and (for eksempel fra juleaften). Jeg har brugt godt med rød karry, så december ikke går fuldstændig op i kanel og vanilje, men jeg havde desværre ikke noget grønkål, som ellers ville have pyntet i suppen.

Andesuppe med karry

2 personer

100 g stegt and
4 dl andefond
1 porre, skåret i tynde skiver
2 gulerødder, skåret i tynde tændstikker
lidt sesamolie eller rapsolie
2 tsk rød karrypaste
1 tsk finthakket frisk ingefær
En portion ramen-nudler
Salt og peber

Hæld olie en lille kasserolle og svits porre og gulerødder sammen med karry i et par minutter. Tilsæt fond og ingefær og varm det op. Tilsæt kødet og lad det simre i nogle minutter. Tilsæt nudler og lad det simre yderligere et par minutter, inden du smager til med salt og peber.

Pynt din andesuppe med tynde strimler af porretoppen. Skold dem evt. med kogende vand inden servering (så de bliver lidt blødere).

Note: God fyldig andesuppe med masser af smag! Har du lidt frisk grønkål, så put gerne lidt i, så suppen bliver endnu mere farverig.

Ash reshteh – iransk nudelsuppe

Ash reshteh – iransk nudelsuppe

Da vi var på sommerferie i det franske, forsøgte jeg at lave en iransk nudelsuppe. Jeg var dog noget udfordret af, at der var flere ingredienser, der var svære at skaffe, ligesom jeg ikke var så tilfreds med den opskrift, jeg tog udgangspunkt i. Vel 

Nordisk ramen – vegetarudgave

Nordisk ramen – vegetarudgave

Jeg startede vinter-vegetarbenspændet med en suppe, og nu tænkte jeg, at det var tid til en mere – nemlig en nordisk ramen i ren vegetarudgave. Jeg har taget en række grøntsager og krydderier, der hører til efterår/vinter og kombineret i denne vegetarsuppe, som er inspireret 

Torsk i kokosmælk

Torsk i kokosmælk

Månedens første kokosret bliver torsk i kokosmælk, der er en enkel ret, som vil gøre sig godt på en travl hverdagsaften. Det er ikke altid, at vi er så gode til at huske at spise fisk om aftenen, så da jeg faldt over et fint stykke torskefilet i supermarkedet, der var sat ned, var det en glimrende anledning til at lave en fiskeret.

Jeg holdt igen med krydderierne for ikke at overdøve den milde torskesmag, så dette er en ret for dig, der ikke er så vild med stærk mad.

Torsk i kokosmælk

2 personer

ca. 350 g torskefilet
lidt olie
½ dåse kokosmælk
½ tsk tørret ingefær
1-1½ tsk grøn karry
salt og peber

Derudover:
en håndfuld fintsnittet spidskål
ca. 100 g glasnudler
1 håndfuld saltede peanuts, hakkede
et forårsløg, fintsnittet

Pensl et ildfast fad med lidt olie og læg torskefileten i fadet. Rør kokosmælk, ingefær og karry sammen med lidt salt og peber og hæld blandingen ud over fisken. Stil fiskefadet i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter. Imens koger du nudlerne og fordeler dem på to tallerkner sammen med lidt fintsnittet spidskål. Tag fisken ud af ovnen og del den i to stykker. Læg dem på hver sin tallerken og drys peanuts og forårsløg over.

Note: Torsk i kokosmælk er en mild og behagelig ret, hvor kokosmælken bidrager med en rund og ‘blød’ smag, mens spidskål og forårsløg giver friskhed og peanuts en sprød knasen. Retten er samtidig let at tilberede, så det er en servering, jeg typisk ville sætte på bordet på en hverdag.

Krydret and med savoykål og nudler

Krydret and med savoykål og nudler

I forbindelse med mit krydderi-benspænd faldt jeg over en rest anisfrø i min krydderiskuffe, og de skulle naturligvis indgå i denne salat med krydret and, savoykål og nudler. Faktisk er det kun to andebryster, der blev krydret – det passede lidt bedre, når vi kun 

Guldbars med citrongræs

Guldbars med citrongræs

I min krydderioprydning faldt jeg over en dåse med tørret citrongræs. Det bruger jeg aldrig, for når jeg en sjælden gang har citrongræs med i madlavningen, plejer jeg at bruge dem, man kan få på glas. Men jeg tænkte, at sådan en gang citrongræs ville 

Vegetarisk nudelret med gulerødder og peanutbutter

Vegetarisk nudelret med gulerødder og peanutbutter

Jeg er i gang med månedens benspænd, så jeg har kigget min krydderiskuffe igennem og blandt andet fundet en lille bøtte stødt ingefær, som jeg sjældent får brugt i madlavningen. Så da jeg besluttede mig for at lave en vegetarisk nudelret, ville jeg selvfølgelig også bruge ingefær.

Gemalen havde spurgt, om ikke jeg ville lave en ret med peanutbutter, og det ville jeg da gerne – vi havde bare ikke peanutbutter på lager! Vi havde til gengæld peanuts, og så var det jo let bare at blende dem til fint mel og derefter røre det sammen med lidt olie. Jeg skulle dog bruge en peanutsauce, så jeg brugte ekstra olie samt lidt andre gode sager.

Vegetarisk nudelret med peanutbutter

2 personer

120 g nudler (evt. lidt mere, hvis I er ret sultne)
2 gulerødder, skrællede og skåret i tynde stave
2 dl saltede peanuts
½ dl sesamolie eller jordnøddeolie
1 spsk soyasauce
1 tsk stødt ingefær
1 forårsløg, fintsnittet
peber

Blend nødderne til fint mel og rør det derefter sammen med olien lidt efter lidt. Tilsæt soya og ingefær og smag til med peber. Kog nudlerne og hæld vandet fra. Vend dem med gulerødder og peanutsauce. Fordel retten på to tallerkner og drys forårsløg over og evt. lidt sesamfrø over.

Note: Sådan en vegetarisk nudelret er nu ganske lækker – ikke mindst på grund af den krydrede peanutsauce. Forårsløget giver et godt, frisk pift til den fede nøddesmag og de sprøde gulerødder.

Rejesuppe med nudler

Rejesuppe med nudler

Denne rejesuppe kom på bordet i juleferien. Jeg når altid til et punkt mellem jul og nytår, hvor jeg har virkelig meget lyst til asiatisk mad, og denne jul var ingen undtagelse. Jeg besluttede mig for, at det var tid til at lave rejesuppe –