Tag: mangojuice

Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter og summertime-drink

Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter og summertime-drink

I går havde vi gæster, og med sol på terrassen blev vi selvfølgelig nødt til at grille. Gemalen og jeg var i Kvickly om formiddagen, men  her var kødudvalget ærlig talt noget sølle. Til sidst tog vi en pakke meget tyndtskårne koteletter, som jeg så 

Ferskensuppe med kokosflager

Ferskensuppe med kokosflager

Senere i dag annoncerer jeg denne måneds benspænd (og der er noget at glæde sig til – det bliver sjovt!), men inden da vil jeg lige nå at vise den sidste af juli måneds påfund – en ferskensuppe med kokosflager. Den originale opskrift så jeg 

Kyllinge-karryret med bananer og jordnødder

Kyllinge-karryret med bananer og jordnødder

kyllinge-karryret, kyllingelår, kylling, karry, løg, mangojuice, bananer, jordnødder, peanuts, sirupVores frugtfad bugner for tiden – og ikke kun på grund af månedens benspænd – så til aftensmaden var det tid til at udrydde nogle bananer, og de kunne meget passende få følgeskab af noget karry, kylling og jordnødder i denne kyllinge-karryret!

Jeg havde tænkt mig at give retten et indisk touch, men så burde jeg nok have tilføjet endnu flere krydderier. Denne kyllinge-karryret blev sød og med god karrysmag, og så blev den serveret sammen med basmatiris, bananchutney og en reduceret udgave af den indiske salat.

Kyllinge-karryret med bananer og jordnødder
4 personer

8 kyllingelår
et stort skvæt rapsolie
5-6 tsk karry
1 løg, hakket
1 dl mangojuice
1 dl vand + mere til senere
1½ banan i skiver
1 dl jordnødder
salt og peber
1 spsk lys sirup

Svits løg og halvdelen af karry i en gryde med rapsolien i. Hæld kyllingelårene i og vend dem godt, inden du tilsætter mangojuice og vand. Hæld resten af karryen i. Lad det stå og simre, indtil kødet er mørt. Tilsæt gerne mere vand undervejs, så det ikke brænder på. Tilføj jordnødder og smag til med salt, peber samt lys sirup. Put bananskiverne og giv dem et minut i i din kyllinge-karryret, inden den serveres.

Note: Denne kyllinge-karryret minder mig om noget, jeg fik engang, da jeg besøgte en svensk bekendt for mange år siden, hvor det var første gang, at jeg oplevede bananer og jordnødder i et aftenmåltid – meget eksotisk! I den oprindelige var der også fløde i, men jeg ville godt have en sundere version. En anden gang vil jeg nok også forsøge mig med flere krydderier fra det indiske køkken – for eksempel koriander og spidskommen, men dette var en fin start.