Tag: maizena

Grydesteg med pastinakfritter

Grydesteg med pastinakfritter

Jeg havde lyst til at forkæle gemalen – og mig selv – sidste weekend, så jeg fandt en lille grydesteg frem fra fryseren, som jeg fandt på tilbud for et stykke tid siden. Den var selvfølgelig økologisk, men det betød også, at der var en 

Vildand med blommer og vildris

Vildand med blommer og vildris

Jeg har fået fat i en vildand, og den skal naturligvis – i anledning af ris-benspændet – have følgeskab af vilde ris! Jojo, det må godt være sjovt at lave mad 😉 Vildtkød er ikke altid let at tilberede, og vildand er ingen undtagelse. Jeg 

Blomkålssoufflé med kokos

Blomkålssoufflé med kokos

Soufflé er noget, jeg forbinder med min tidlige barndom i 80’erne. Siden da har jeg kun fået soufflé 1-2 gange. Måske skyldes det, at det er en ret, der godt kan drille, da soufflé – ligesom vandbakkelser – let falder sammen, hvis man ikke passer på. Det er da heller ikke en ret, jeg har prøvet at lave før, men når nu det er en ret, der kræver en del æg, så var det jo oplagt at lave en blomkålssoufflé i forbindelse med månedens æg & kylling-benspænd.

Jeg skelede til en opskrift fra ‘Sunde kocherier’, men valgte at lave en mere enkel og knapt så krydret udgave.

Blomkålssoufflé med kokosmælk

2-3 personer

et kvart blomkål
fintrevet skal fra ½ øko-citron
en smule muskatnød
1 dl kokosmælk
½ dl vand
½ dl hvedemel
1 æggeblomme
1½ tsk maizena
4 æggehvider
salt og peber

Riv blomkålen på et rivejern og hæld det i en lille gryde sammen med citronskal, kokosmælk, vand, hvedemel og maizena. Bring blandingen i kog og tilsæt æggeblommen. Skru lidt ned for varmen og rør grundigt i gryden i 2-3 minutter. Tag gryden af komfuret og lad blomkålsblandingen køle af. Smag til med salt og peber.

Pisk æggehviderne helt stive og vend dem forsigtigt i blomkålsblandingen. din blomkålssoufflé  i smurte ramekiner eller lignende – bruger du almindelige ramekiner, skal du bruger 5-6 stk, som du smører grundigt med smør, inden du fylder dem. Sørg for, at der er plads til, at de kan vokse i højden.

Bag din blomkålssoufflé i ovnen i en forvarmet ovn på 200 grader i 18-20 minutter. Servér souffléen med det samme.

Note: Denne blomkålssoufflé er mild og luftig med et strejf af kokos. Jeg var lidt usikker på, hvor kraftig kokossmagen ville være, men den var meget tilpas og på ingen måde overdøvende. Jeg kombinerede min blomkålssoufflé med timiankrydrede hakkebøffer og smørstegte gulerodsstykker, der fik et kort opkog i et par spsk soya.

Stegte sild med kartoffelragout

Stegte sild med kartoffelragout

Tirsdag aften blev det tid til at udrydde de sidste sildefileter i fryseren, og da jeg havde set i en fiskekogebog, at der var serveret en kartoffelragout til et par stegte sild, tænkte jeg, at det var noget for mig. Jeg syntes dog ikke, at 

Squashtærte med lufttørret skinke

Squashtærte med lufttørret skinke

Jeg skylder en sidste tærte, inden jeg kan komme i gang med næste måneds benspænd, så den kommer her! Inspirationen fandt jeg igen i ‘Tænd med tærter…’, men jeg pillede en del ved opskriften – blandt andet fordi jeg lige skulle udrydde et par ting, 

Svampetærte

Svampetærte

I dag har vi fået en god og smagfuld svampetærte. I bedste køkkenprogram-stil var den lavet på forhånd, da jeg ynder at lave onsdagens aftensmad dagen før, eftersom jeg ofte træner om onsdagen. Gemalen lavede så en dejlig krydret ratatouille til, så det endte med at blive ren vegetar – men det gør nu ikke noget.

Opskriften er inspireret af ‘Tænd på tærter…’, men jeg endte med at bruge lidt færre svampe (ellers var der dårligt plads i mit fad), ligesom jeg også justerede lidt på dejen. I den oprindelige opskrift bruger man også salte citroner, men det havde jeg ikke.

Svampetærte

4 personer

Dej:
120 g hvedemel
80 g speltmel
100 g smør
1 tsk salt
70 g revet gouda ost
1 æg
lidt cayennepeber

Fyld:
250 g svampemix, friske
250 g champignon
lidt olivenolie
2 fed hvidløg
1 tsk timian

Æggemasse:
2 æg
3 dl madfløde
1 spsk maizena
salt

Smørret smuldres i melet, og alle ingredienser til dejen æltes hurtigt sammen. Beklæd et tærtefad med dejen, prik den et par gange med en gaffel og bag den i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Rist alle typer svampe på en pande i lidt olivenolie. Tilsæt presset hvidløg, og tag derefter panden af komfuret og tilsæt timian til retten. Pisk alle ingredienser til æggemassen sammen. Fordel svampefyldet på den forbagte tærtebund, overhæld det med æggemassen og bag tærten i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Note: Lækker svampetærte som gør sig fint både som hovedret og som tilbehør. En anden gang kunne jeg godt finde på at putte flere krydderier i eller måske nogle mere kraftigt smagende svampe, men den er altså også god i denne version.

Tjek også denne tærte med svampe.