Nye sjove madoplevelser
Denne portugisiske blæksprutteret er jeg blevet anbefalet af en ven fra Brasilien, som jeg selvfølgelig spurgte til råds, da jeg begyndte at researche på portugisisk mad. Jeg tog forbi Torvehallerne for at få fat i en af de store ottearmede blæksprutter, som kan være lidt …
Du kan nærmest ikke sige portugisisk mad uden også at sige bacalhau. Det er en af Portugals mest kendte madretter, og når man først har smagt den, kan man godt forstå det. Og jeg måtte selvfølgelig prøve at lave det i forbindelse med mit portugisiske …
En af de første retter, jeg faldt over, da jeg ville læse om det portugisiske køkken, var feijoada – en slags kødstuvning med bønner. Jeg nåede at finde nogle sorte bønner frem og lægge dem i blød, inden jeg opdagede, at den opskrift, jeg ville tage udgangspunkt i, var den brasilianske udgave! I Brasilien laver man nemlig feijoada med sorte bønner, mens man i Portugal plejer at bruge hvide eller røde bønner. Heldigvis havde vi også lidt røde bønner på lager, så det blev en kombination.
Derefter læste jeg endnu flere opskrifter og blev mere og mere forvirret, eftersom der var virkelig stor forskel på dem. Der blev ganske vist brugt svinekød i dem alle, men hvilke udskæringer og hvor mange forskellige, man skulle bruge, varierede en del. Flere udgaver havde oksekød i sig, men ikke alle. Grundlæggende indgik der dog røget svinekød, så her brugte jeg røget skinke og røget flæsk samt tilsatte lidt røgsalt for at give lidt mere dybde til smagen. På grøntsagsfronten var der også nogenlunde enighed om, at der skulle løg og gulerødder, men om der så skulle tomater, spinat eller noget helt tredje – ja, det var der også virkelig stor forskel på.
Så vidt jeg kan se, så spiser mange feijoada med kogte ris til – og nogle gange lidt dampede/svitsede grøntsager – men den kan også spises, som den er. Så vil jeg dog tilføje flere bønner, end der er i nedenstående opskrift, så der kommer lidt mere balance mellem kød- og bønnemængden.
8-10 personer
½ kg røde eller hvide bønner, der har ligget i vand
300 g røget flæsk (ikke for fedt), skåret i tern
300 g røget skinke, skåret i tern
170 g chorizo, skåret i tern
100 g bacon, skåret i tern
300 g hakket oksekød
olivenolie til stegning
1 stort løg, skåret i tern
4 fed hvidløg, pressede
3 gulerødder, skåret i mindre stykker
3-4 store tomater, skåret i tern
4 laurbærblade
Vand
Evt. 1 tsk røgsalt
Salt og peber
Steg flæsket i en stor gryde – evt. tilsat lidt olivenolie. Når det er brunet godt, tilsætter du bacon og steget det i et par minutter. Hæld nu hakket oksekød i og brun også det. Så tilsætter du skinke og chorizo og rører godt rundt. Lad det simre i et par minutter, inden du rører hvidløg, løg, gulerødder og tomater i. Lad det simre i yderligere et par minutter, inden du tilsætter laurbærblade, lidt røgsalt (hvis du har) samt så meget vand, at det dækker maden. Læg låg på og lad det simre i to timer.
Tag låget af gryden og lad din feijoada simre videre, mens du koger ris. Når risene er kogt, fjerner du laurbærbladene fra gryden og smager til med salt og peber.
Servér din feijoada med kogte ris og evt. lidt grøntsager eller frugt.
Note: Feijoada er en tung men velsmagende ret. Den passer fortrinlig til det regnfulde vejr, der er disse dage. Hvis vi havde haft lidt frisk spinat, ville jeg nok have serveret det sammen med retten.
Det kan godt være, at jeg fik fremstillet det portugisiske køkken som et, hvor fisk og skaldyr er i højsædet, men mit første portugisiske forsøg er dog blevet en franheshina, som er en slags bøfsandwich! Ja, den med sovs. En francesinha er en kødmættet sandwich, …
I den kolde vintertid er det nu dejligt med simremad på bordet, så sidste weekend lavede jeg en stor portion langtidssimret oksebryst med rodfrugter. Det, vi ikke spiste samme aften, blev bagefter pakket i mindre bokse og smidt i fryseren, så vi har noget god …
Millionbøf stod ind imellem på menukortet i mit barndomshjem. Vi fik ellers ikke hakket oksekød særlig tit – oftest som hakkedrenge med kartofler og brun sovs men en sjælden gang også i millionbøf. Vi spiste det primært sammen med kartoffelmos, så det har jeg også lavet til denne version.
Millionbøf er grundlæggende en kraftig kødsauce med laurbærblade i. Det er lidt forskelligt, om man putter gulerødder i, men da jeg godt kan lide grøntsager, så er denne version selvfølgelig med gulerødder. Jeg har valgt ikke at bruge kulør til at intensivere den brune farve, men til gengæld har jeg gjort ligesom min far og har smagt min millionbøf til med worchestersauce.
2 personer
250 g hakket oksekød
1 mellemstort løg, hakket
smør til stegning
3 små gulerødder, vaskede og skåret i små tern
1 spsk hvedemel
2 laurbærblade
2 dl kraftig oksebouillon
2 dl vand
worchestersauce
salt og peber
Smelt smørret i en gryde og svits så løgternene i, indtil de bliver bløde. Tilsæt oksekødet og brun det godt, inden du tilsætter gulerodsternene. Steg dem i et par minutter, inden du tilsætter hvedemel. Vend det grundigt i kødet og hæld så bouillon, vand og laurbærblade i. Skru ned for varmen og lad retten simre videre i ca. en time (og gerne længere, hvis du har tid). Retten skal koge ind, så den stadig er lidt flydende. Tag laurbærbladene op og smag til med worchestersauce, salt og peber. Servér din millionbøf sammen med kartoffelmos og gerne et par syltede rødbeder.
Note: Millionbøf er en ret simpel ret, men den smager ikke desto mindre ganske skønt, hvis bare den får lidt kærlighed i form af simretid. Her smagsgiverne for alvor sammen og skaber en god, rund og semikraftig smag (afhængig af hvor gavmild du er med krydderierne), som egner sig fortrinligt til kartoffelmos og ikke mindst vinter-appetitten.
Sidste weekend spiste vi kyllingerisotto til aftensmad, og det var bestemt en ret, der faldt i både gemalens og min smag. Jeg havde fundet et par kyllingeoverlår i fryseren og besluttede mig for, at jeg lige så godt kunne udnytte alt på kyllingen. Jeg valgte …
Jeg har lige været til julefrokost, og her medbragte jeg hjemmelavet sylte. Det er ellers ikke en ret, jeg på noget tidspunkt havde forestillet mig, at jeg skulle lave, for jeg har i mange år været meget skeptisk over for sylte. Det skyldes sandsynligvis, at …
Aloo palak er en rigtig indisk sommerret – i hvert fald set med danske øjne, for der indgår frisk spinat og små faste kartofler, og det er jo råvarer, der hører sommeren til. Det er en vegetarret, som består af kogte kartofler vendt i en krydret spinatcreme. Du kan dog også servere den som tilbehør, men den fungerer fint som hovedret.
Jeg serverede aloo palak som hovedret samme dag, hvor vi spiste onion bhajis til forret. Portionen er derfor lidt mindre, end hvis vi kun havde spist aloo palak. Derfor – laver du aloo palak (og ikke andet) – vil jeg anbefale dig at bruge 600 g kartofler og 200 g spinat. Du kan evt. supplere med brød til retten – for eksempel naanbrød eller chapati.
Inspirationen til denne aloo palak fik jeg fra Veg Recipes from India. Jeg måtte udelade et par ingredienser, som jeg ikke ved, om man kan få her i Danmark, og så skruede jeg op for flere af krydderierne.
2 personer (hvis man spiser forret inden)
150 g frisk spinat
400 g små faste nye kartofler
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
100 g tomater, hakkede
1½ tsk finthakket frisk ingefær
1 lille mediumstærk chili
1 laurbærblad
3 nelliker
1 tsk kanel
1 tsk gurkemeje
1 spsk hvedemel
2 spsk smør eller ghee
salt
Start med at skrubbe kartoflerne og kog dem derefter i letsaltet vand, indtil de er møre. Hæld vandet fra og lad dem hvile et minut eller to, inden du piller skrællen af dem. Dæk dem til og stil dem til side.
Hæld en liter vand i en stor gryde og varm det op, indtil det koger. Skyl imens spinatbladene. Når vandet koger, slukker du for komfuret og putter spinatbladene i det varme vand. Lad dem trække i 4-5 minutter, inden du hælder vandet frem og putter spinatbladene over i en skål med koldt vand. Lad dem stå i nogle minutter og hæld så vandet fra. Lad gerne et par spsk vand blive i skålen. Put den friske chili i spinaten og blend det derefter til en fin puré med en stavblender (eller i en blender).
Smelt smørret på en pande. Knus laurbærbladet i hånden og drys det på panden sammen med nelliker og kanel. Det kommer nok til at dufte af risengrød (på grund af kombinationen af smør og kanel), men det er jo ikke så ringe endda. Steg det ved mediumvarme, indtil krydderierne dufter, og tilsæt så løg. Steg videre, indtil løgene er møre. Tilsæt ingefær og hvidløg og steg det et minuts tid, inden du tilsætter tomaterne. Steg videre et par minutter, så tomaterne bliver bløde. Rør gurkemeje i og dernæst mel. Tilsæt vand og lad det simre i fem minutter. Hvis du synes, at spinatcremen bliver for tyktflydende, tilsætter du blot mere vand. Smag til med salt.
Vend kartoflerne med spinatcremen inden servering. Drys evt. lidt gurkemeje på som pynt og vupti – så er der aloo palak! Du kan servere retten sammen med chapati, eller du kan bruge den som tilbehør, men jeg synes egentlig, at den fungerer fint, som den er.
Note: Aloo palak er ikke blot en virkelig smuk ret – jeg er helt pjattet med den mørkegrønne farve – det er også en ret med mange smagsnuancer. Jeg var virkelig positivt overrasket over, hvor nuanceret og spændende smagen var, og sjovt nok havde jeg det også, da vi var færdige med at spise, og jeg stadig kunne smage retten. Normalt er der ét eller måske to krydderier, der dominerer eftersmagen, men her blev jeg ved med at finde flere krydderier i smagen. En fantastisk vegetarret.
Nu er det ikke nyt at tilberede mad i römertopf – det har jeg gjort før – men denne gang blev det til kylling og rodfrugter, hvor jeg fik brugt resterne af de rodfrugter, jeg havde på lager. Jeg havde fundet en økokylling frem fra …
