Tag: kylling

Grillede kyllingespyd

Grillede kyllingespyd

Grillede kyllingespyd er både lette at lave – og lette at variere. Jeg syntes, at de var oplagte at lave, da jeg ville tilberede noget sensommermad til mine gæster og samtidig lave en ret i anledning af månedens benspænd. Kyllingespyddene blev serveret sammen med grillede 

Chapli-kebab

Chapli-kebab

Jeg kendte ikke chapli-kebab, inden jeg begyndte at researche til mit indiske benspænd, men jeg opdagede, at det tilsyneladende er Asiens svar på burger. Det er i hvert fald en populær streetfood servering og noget, som jeg kunne servere for mine gæster sidste søndag. Det 

Kylling i cashewnøddesauce

Kylling i cashewnøddesauce

Jeg tror ikke, at jeg har lavet cashewnøddesauce før, men så er det jo godt at have et indisk benspænd, som giver mig en fin anledning til at prøve det!

Jeg faldt over en opskrift på kylling i cashewnøddesauce, da jeg bladrede i kogebogen ‘Mit indiske køkken’. Den kræver en del forskellige krydderier, men bortset fra sorte kardemommekapsler var det noget, jeg havde på lager (også når jeg ikke har indisk benspænd).

Jeg skar lidt ned på mængden af cashewnødder, brugte almindelige hvide løg i stedet for skalotteløg samt justerede lidt på mængden af nogle af krydderierne.

Kylling i cashewnøddesauce

5-6 personer

1 kylling på ca. 1,3 kg

Cashewnøddecreme:
150 g cashewnødder
1 tsk chiliflager
1 spsk garam masala
1 spsk spidskommenfrø
8 fed hvidløg
1 spsk friskhakket ingefær
1 spsk salt
½ dl rapsolie
1 dl vand

olie til stegning
2 mellemstore løg, skåret i tynde både
1 spsk stødt koriander
1 spsk stødt spidskommen
1 tsk chilipulver eller cayennepeber
1 tsk gurkemeje
2 stk stjerneanis
2 laurbærblade
5-7 dl vand

Start med at hælde ingredienserne til cashewnøddecremen i en blender og blend det til en ensartet masse. Skær kyllingen ud i 8-10 stykker. Du kan evt. fjerne kyllingeskindet, men jeg lod det blive denne gang. Put kyllingekødet i en stor frostpose og hæld nøddecremen i posen. Sørg for at fordele den godt ud over kyllingestykkerne. Put posen i køleskabet i mindst en time.

Hæld olie i en gryde (meget gerne med slip-let-overflade) og steg løgene ved mediumvarme, indtil de bliver bløde. Tilsæt derefter koriander, spidskommen, chili og gurkemeje og giv det et par minutter. Tag det op af gryden, hæld lidt olie i og brun nu kødet af to omgange. Derefter hælder du løgene i gryden igen sammen med laurbærblade og stjerneanis. Tilsæt vandet og lad det simre under låg en halv time. Tag låget af og lad det koge videre i 15-20 minutter, indtil kyllingen er mør.

Servér din kylling i cashewnøddesauce med det samme – eller gem noget af den til restemad de kommende dage. Den smager også skønt på anden- og tredjedagen.

Note: Dette er en skøn kyllingeret med masser af smag! Selvom der er skruet godt op for krydderierne, så er det ikke en stærk ret, og nøddecremen er virkelig lækker. Hvis du ønsker en mere fed og cremet sauce, kan du eventuelt tilsætte lidt kokosmælk til sidst.

Kokoskylling

Kokoskylling

Denne kokoskylling stammer fra det indiske køkken og er derfor naturligvis en del af månedens indiske benspænd. Jeg har været så heldig at låne en spændende indisk kogebog – ‘Dhaba Walla’ af en kollega, og her faldt jeg over en opskrift på kokoskylling (eller coconut 

Nudler med rabarber

Nudler med rabarber

Nudler med rabarber lyder måske som en ret funky kombination, men det var ikke desto mindre en ret, jeg så i en gammel opskrift fra Karolines Køkken, da jeg ledte efter inspiration til mit wok-benspænd. Og da jeg under annonceringen af benspændet nævnte, at jeg 

Buffalo Chicken Bites

Buffalo Chicken Bites

Disse Buffalo Chicken Bites blev min nødløsning, da jeg indså, hvor besværligt det er at lave Buffalo Wings her i Danmark. Især hvis man gerne vil lave dem på økologisk kylling. Der er trods alt grænser for hvor mange hele kyllinger, at jeg har brug for på én gang.

Jeg skulle naturligvis bruge disse Buffalo Chicken Bites som en del af mit chili-benspænd, så jeg havde noget, jeg kunne spise sammen med de chilisaucer, jeg bruger til at øge min chili-tolerance.

Denne alternative løsning havde jeg i øvrigt set hos Southern Living, men jeg valgte at ændre lidt på sammensætningen af dejen, som kyllingestykkerne bliver dyppet i.

Husk i øvrigt, at friterede retter mætter ret meget, så selvom kødmængden måske ikke lyder så stor til to personer, så skulle der være rigeligt til to her.

Buffalo Chicken Bites

2 personer

Et stort over- og underlår fra kylling
2½ dl kærnemælk

Dej:
2 æg
1 spsk semistærk chilisauce
2-2½ dl hvedemel
1 dl friskrevet hård ost – for eksempel parmesan eller Vesterhavsost
1 tsk løgpulver eller hvidløgspulver
1 tsk sød paprika
Salt og peber
½ tsk bagepulver

Derudover:
7 dl rapsolie til friturestegning

Sauce:
50 g smør
½-1 dl semistærk chilisauce
hvidvinseddike
salt

Skær kyllingen i mundrette stykker og læg dem i en skål. Vend dem i kærnemælk og 1 spsk af chilisaucen og dæk skålen til. Stil den i køleskabet i mindst en halv time – og gerne natten over.

Pisk æggene sammen i en skål. Tag en anden skål og rør resten af ingredienserne til dejen sammen.

Lad kyllingestykkerne dryppe af, inden du først vender dem i de tørre ingredienser, så i æggemassen og så i de tørre ingredienser igen. Læg dem klar på et stykke bagepapir.

Hæld olien i en lille kasserolle og varm det op. Olien er klar, når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det syder omkring træet. Læg 3-4 stykker kylling i olien og lad dem stege i 5-6 minutter, inden de er ret gyldne. Husk at vende dem undervejs. Læg dem på et par stykker køkkenrulle og steg resten af kyllingestykkerne.

Mens kyllingestykkerne steger, kan du hurtig lave saucen. Smelt smør en anden kasserolle og rør så meget chilisauce i, som du tør. Mængden og chilistyrken er helt op til dig. Der kan være behov for at smage til med salt og/eller hvidvinseddike.

Note: Jeg synes, at det her er en ret god løsning, når nu jeg ikke kastede mig ud i storindkøb af hele kyllinger. Du får stadig nogle saftige og sprøde kyllingestykker, som du kan vende i chilisauce, og så er alt jo godt. 

Proteinsalat med kylling

Proteinsalat med kylling

Jeg lavede en portion proteinsalat tidligere på ugen, som jeg kunne tage med til frokost på arbejde. Det var et fint alternativ til den kulhydratholdige mad, der ofte er i kantinen, og så kan jeg godt lide kikærter. Og kulhydrater er som sagt det, jeg 

Vol au vent

Vol au vent

Vol au vent blev den sidste ret, jeg nåede at lave i 2023. Vi havde nemlig tilbudt at medbringe en lille fransk forret til nytårsfesten, og her var vol au vent yderst oplagt. Ikke alene kunne vi lave det meste på forhånd – anretningen krævede 

Oyakodon

Oyakodon

Denne oyakodon er et godt eksempel på, hvorfor japansk mad er velegnet til de travle hverdagsaftener. Det japanske køkken indeholder nemlig en del retter, der er hurtige at lave. Personligt er jeg vild med at lave en simpel ramen, men denne kyllingeret skulle dog også testes her i weekenden, da vi havde gæster.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på oyakodon fra Sudachi, men brugte lidt mindre kyllingekød. Jeg syntes, at løgene gav rigelig med sødme, så jeg har også undladt sukker i denne version. Det kan du dog smage til med, hvis du gerne vil have lidt mere sødme i saucen.

Oyakodon

4 personer

300 g kyllingekød, skåret i tern
½ tsk salt
2 spsk hvedemel
olie til stegning
3 mellemstore løg, skåret i tynde både
2 dl dashi
1 dl mirin
4-5 spsk soyasauce
6 æg, stuetemperatur
evt. salt og sukker til tilsmagning

Tilbehør:
kogte ris

Pynt:
½-1 plade tørret tang, skåret i tynde strimler
evt. lidt fintsnittede forårsløg

Vend kyllingekødet i salt og hvedemel. Varm en god sjat olie op i en dyb pande og brun kødet, til det er gyldent på begge sider. Tag det af panden. Hæld lidt mere olie på panden og svits løgene kort ved mediumvarme, inden du tilsætter dashi og mirin. Læg låg på panden og lad det simre, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt det stegte kyllingekød og rør soyasauce i. Smag eventuelt til med salt og sukker.

Del æggene i en skål med hvider og en skål med blommer. Pisk begge ting let i hver sin skål. Fordel æggehviderne ud over retten og læg låget tilbage på panden. Lad det simre i nogle minutter, indtil hviderne er gennemkogt. Fordel nu æggeblommerne over, læg låget tilbage på panden og giv det et minut eller to. Efter japansk tradition må æggeblommerne godt være lidt flydende.

Drys tang over din oyakodon og servér den sammen med kogte ris.

Note: Oyakodon er en mild ret. Dashi-smagen kan være lidt speciel, hvis man ikke er vant til det japanske køkken, så du kan eventuelt blot lave retten med hønsebouillon første gang, at du prøver den.

Fyldt kyllingebryst

Fyldt kyllingebryst

Da jeg bladrede i en Provencekogebog i anledningen af månedens benspænd, faldt jeg over en opskrift på fyldt kyllingebryst, jeg ikke kendte. Her laver man en basilikumpuré, som man fylder i et kyllingebryst, steger det og servere det med en lun porrecreme. Meget spændende –