Tag: kapers

Tapenade med tomat

Tapenade med tomat

Jeg kan ikke have et Provence-benspænd uden tapenade. Sådan er det bare. Tapenade er en skøn, grov creme lavet på oliven, kapers og ansjoser. I hvert fald den helt traditionelle tapenade. Mange laver den dog uden ansjoser i dag, da den så også kan nydes 

Tunroulade

Tunroulade

Jeg have tænkt mig at lave tunroulade i weekenden og havde fundet en opskrift, jeg ville afprøve. Der stod godt nok en advarsel i opskriften om, at bunden var svær at arbejde med, og det viste sig desværre at være sandt, så jeg var ikke 

Königsberger klopse

Königsberger klopse

Königsberger klopse må være den tyske form for mormormad! Retten består af kødboller, der serveres med en hvid kaperssauce samt knödel eller kogte kartofler. Det er på alle måder en rigtig rar ret – mild, lækker og mættende. Og så passer den jo perfekt ind i mit tyske benspænd.

Jeg freestylede mig frem til denne udgave efter at have læst lidt forskellige tyske opskrifter på königsberger klopse. Normalt vil man dog lave dem på en blanding af hakket kalve- og flæskekød, men jeg kunne kun få fat i hakket svinekød, da jeg var i supermarkedet den dag.

Königsberger klopse

4 personer

400 g hakket svinekød
1 dl findelt/revet tørt hvedebrød
1 løg, revet
1 æg
lidt muskatnød
salt og peber
svinebouillon til kogning – for eksempel fra kogning af sweinhaxe

Sauce:
1½ spsk smør
1½ spsk hvedemel
1½ dl fløde
1½ spsk kapers, lethakkede
lidt citronsaft
lidt muskatnød
salt og peber

Derudover:
friskhakket persille
kogte kartofler

Rør kødet sammen med brødkrummer, løg, æg og krydderier. Lad farsen hvile en halv times tid i køleskabet, inden du former kødboller på størrelse med golfbolde. Varm en l svinebouillon op (du kan alternativt bruge en liter vand med lidt peberkorn, laurbærblade og løgbåde i). Når det koger, putter du halvdelen af kødbollerne i og lader dem koge i 15 minutter. Tag dem op og kog derefter resten af kødbolleren.

Lav saucen ved at smelte smørret i en kasserolle og derefter røre melet i. Tilsæt fløden lidt efter lidt under piskning og vend derefter kapers i. Rør lidt muskatnød i og smag så til med citronsaft, salt og peber.

Servér retten med friskhakket persille samt kogte kartofler (eller knödel).

Note: Königsberger klopse er en mild og dejlig ret, hvor den cremede og letsalte kaperssauce passer virkelig godt til det milde svinekød og de kogte kartofler. Det er en ret, der passer til alle årstider.

Hjemmelavet remoulade

Hjemmelavet remoulade

Så er det tid til en portion hjemmelavet remoulade i anledning af mit benspænd om hjemmelavede færdigprodukter. Jeg eksperimenterede med hjemmelavet remoulade for nogle år siden, men begik den fejl at lave mayonnaisen på olivenolie, og det fungerede ikke rigtig. Jeg vil derfor anbefale dig 

Soljanka – fyldig russisk suppe

Soljanka – fyldig russisk suppe

Man kan ikke komme udenom, at det russiske køkken blandt omfatter en del supper. En af de mest kendte – udover borstj – er soljanka. Det er en syrlig suppe, og det har Rusland faktisk en del af, hvilket jeg synes er ret spændende. Soljanka 

Sennepssild

Sennepssild

Det har som bekendt lige været påske og dermed også påskefrokoster. Da vi var til påskefrokost med familien, medbragte jeg sildeanretninger – sennepssild og kryddersild. Sidstnævnte blogger jeg om i morgen. Sennepssild kan variere en del. Jeg valgte at lave en udgave med dild i samt nogle små kapers, der kunne give et frisk pift til den cremede sildeanretning. Eftersom der er creme fraiche i denne opskrift på sennepssild, kan de kun holde så nogle få dage i køleskabet.

Jeg skelede lidt til en opskrift på sennepssild fra Louisa Lorang, men brugte kun én type sennep, udelod honning og rødløg og skruede lidt op og ned på de resterende mængder.

Sennepssild

1 glas marinerede sild
1½ dl creme fraiche 18%
4 tsk stærk sennep – jeg brugte dijonsennep
1 bundt dild, finthakket – gem evt. en enkelt tot til pynt
1 spsk små kapers
saften fra ½ citron
salt og peber

Rør sennepscremen sammen ved at blande creme fraiche, sennep, dild, kapers og citronsaft. Smag til med salt og peber. Sennepscremen må godt bide lidt – den får en lidt mildere og rundere smag af at stå i nogle timer. Skær sildene i mundrette stykker og vend dem i sennepscremen. Lad dine sennepssild trække i køleskabet i et par timer, inden du serverer dem sammen med kogte æg.

Note: Sennepssild er en dejlig sildeservering og et fint alternativ til karrysild, hvis du trænger til lidt variation på frokostbordet. Det er ikke nødvendigvis en stærk ret, selvom navnet ellers antyder det – men det kommer selvfølgelig an på sennepsmængden og hvilken type, du bruger. Prøv dig gerne frem, så du finder ud af, hvor stærk du gerne vil have den.

Fiskehotdog med dildsauce

Fiskehotdog med dildsauce

Kan man lave hotdogs med fisk? Selvfølgelig! Her får du mit bud på en fiskehotdog. Månedens mad med dej-benspænd er nemlig en glimrende undskyldning for at lege med nogle fastfood klassikere, og her stod hotdogs for skud den anden dag. Jeg kan i øvrigt røbe, 

Klassisk pariserbøf

Klassisk pariserbøf

Klassisk pariserbøf er noget, jeg har haft lyst til den senere tid. Jeg havde egentlig håbet på at nå at lave det i forbindelse med mit hakket kød-benspænd i november måned – ligesom med den franske paté jeg bloggede om for et par dage siden 

Rollmops – rullede sild

Rollmops – rullede sild

Jeg har længe overvejet at lave rollmops – og ikke på grund af navnet, som er lidt pudsigt. Rollmops er en tysk specialitet, hvor man ruller sildefileter omkring noget fyld. De kan selvfølgelig tilberedes på mange forskellige måder, men jeg har holdt mig til en rimelig traditionel udgave, hvor fyldet bestod af sennep, rødløg og kapers. Jeg hentede inspiration i kogebogen ‘Juleretter’, men ændrede noget på sammensætningen. Rollmops egner sig i øvrigt fint som en af fiskeretterne til julefrokosten.

Rollmops

6 personer

6 store sildefileter
6 tsk mellemstærk eller stærk sennep
2 tsk kapers
2 mellemstore rødløg

Marinade:
3 dl lagereddike
1 dl vand
1½-2 tsk røde peberkorn
3 laurbærblade
1 spsk rørsukker
1 tsk salt

Kog marinaden ved mediumvarme i ca. fem minutter. Lad den afkøle, indtil den er håndvarm.

Skyl sildefileterne og dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Smør indersiden af hver filet med sennep og fordel kapers ud over. Skær den ene halvdel af et løg i små tern og fordel dem på de smurte indersider af sildene. Rul sildene sammen og fæstn dem med tandstikker. Læg dem i en dyb skål. Skær resten af løgene i både og fordel dem over sildene. Hæld den håndvarme marinade over dine rollmops og sæt en lille tallerken ned i skålen, så den holder sildene under marinadens overflade. Stil evt. noget tungt oven på tallerkenen. Stil dine rollmops i køleskabet og lad dem trække i tre dage, inden de serveres.

Note: Gemalen fik rollmops med på arbejde, hvor de faldt i god jord, og det er da også en ret kæk sildeanretning. Du kan som sagt variere fyldet, og i en af de traditionelle udgaver putter tyskerne også syltet agurk i den rullede sild, ligesom du også kan vælge at putte sauerkraut i, hvis du vil lave en meget tysk version 😉

Hjemmelavet tatar

Hjemmelavet tatar

Når nu månedens benspænd er hakket kød, så må jeg jo også hellere selv hakke noget af det, og hjemmelavet tatar er derfor en oplagt ret at blogge om. Hjemmelavet tatar smager skønt, men jeg har faktisk kun fået det på restaurant indtil nu. Det