Nye sjove madoplevelser
Jeg fandt en lille fasan i fryseren i sidste uge, som straks blev brugt i et nyt fasan-eksperiment – fasan i rødvin. Det passede nemlig godt ind i mit stop-spild-af-mad-benspænd, da jeg så fik brugt både fasan og rødvin fra fryseren på samme tid. I …
Når man taler om sydstatsmad, så kan man ikke komme uden om sydstaternes fascination af at frituremad. De frituresteger alt – og jeg mener alt! Texas er ingen undtagelse, og her i den sidste del af måneden vil jeg vise jer en række eksempler på …
Tredje ret i den fem retters middelaldermenu, som jeg lavede i onsdags, var denne lille hovedret, som har et ret usædvanligt navn. Retter hedder nemlig ‘maumenee’ og består af kød fra en hane eller en fasan, der er kogt i sukker, hvidvin og julekrydderier! Det lyder ret sært i vores moderne ører, ikke sandt? Så derfor skulle jeg naturligvis afprøve det!
Opskriften fandt jeg i ‘Middelaldermad’, og det er en ret, der sandsynligvis kommer fra det arabiske køkken. Det forklarer også den ret søde smag og de eksotiske krydderier, og det har helt sikkert været en ret for de rige, for de fleste ingredienser i denne ret var ikke lette at skaffe for den almindelige bonde.
Jeg skar lidt ned på sukker- og vinmængden, ligesom jeg justerede lidt på krydderi-mængderne.
4 personer
6 dl sød hvidvin
300 g rørsukker
kødet fra en fasan (skåret i mindre stykker)
1 dl rismel
1 dl pinjekerner
2 dl dadler
2 spsk olivenolie
½ tsk stødt ingefær
1 tsk kanel
1 tsk nelliker
1 tsk salt
Varm hvidvin og sukker langsomt op. Når sukkeret er opløst, hælder du lidt af det i en skål sammen med rismelet og rører melet ud i væsken. Hak dadlerne og hæld dem på en pande sammen med olie og pinjekerner. Steg dem i nogle minutter, og hæld det så i vinsuppen sammen med krydderierne. Tilsæt det udrørte rismel samt fasan og lad retten simre i et kvarters tid, indtil retten har sovsekonsistens og kødet er kogt mørt.
Note: Meget interessant måde at få fasan på! Det er en ret usædvanlig sammensætning, men den smagte ganske udmærket. Det var dog ret sødt, så en anden gang vil jeg skære endnu mere ned på sukkermængden, for ellers bliver det lidt for vammelt. Men bestemt en sjov kombination!
Til retten drak vi hvidtøl, og den søde mørke drik passede fint med den solide hovedret.
I lørdags var vi til familiejulefrokost, og jeg medbragte lidt forskellige sager – blandt andet rødbedechutney, syltede asier og denne lune fasansalat. Inspirationen fik jeg fra kogebogen ‘Mine bedste ingredienser’ – en lidt pudsig titel, men en ganske glimrende kogebog, som jeg fik i julegave …
Julefrokosten i lørdags bød ikke kun på fiskeretter – der var også plads til et par vildtretter! Jeg havde fundet en fasan i fryseren (venligst doneret af min far) samt et kilo vildsvinefars, som vi købte på Bondens Marked i sommers. En af klassikerne på …
Sådan en sommerferie er en oplagt mulighed for at rydde lidt ud i fryseren. Den sidste uges tid har jeg fået lave en masse mad med alt godt fra frost-guldkisten – blandt andet en enkel og skøn ret med fasan.
Jeg brugte en enkelt fasan til to personer. Den var flået, parteret og udbenet, så jeg tog blot en klat smør og smeltede i en gryde. Heri hældte jeg 1 rødløg (hakket i små tern), som blev svitset, inden jeg puttede fasanen i og brunede den. Derefter tilsatte jeg nogle dl kraftig hønsebouillon, så det lige akkurat dækkede. Et par tørrede laurbærblade, 1 tsk hvide peberkorn samt en smule honning blev tilsat, og så simrede fuglen ellers ved svag varme en halv times tid.
Imens fasanen simrede, lavede gemalen og jeg en portion hjemmelavet pasta – altså dejen havde jeg lavet inden, så det drejede sig bare om at udrulle og strimle dejen, inden den blev kogt. Vi lavede en portion svarende til den opskrift, jeg har linket til, men brugte kun halvdelen af den kogte pasta til fasanretten – resten blev gemt til restemad dagen efter.
Jeg plukkede 16-20 friske salvieblade og stegte dem et par minutter i ½ cm dybt lag olivenolie på en pande, så de blev dejligt sprøde.
Pastaen blev anrettet på to tallerkner, et stykke stegt fasan blev lagt oven på, væde fra fasankogningen blev nænsomt hældt over, og retten blev til sidst drysset med friterede salvieblade.
Retten er ret fattig på grøntsager, så jeg havde også lavet en salat til, som også blev portionsanrettet. Den bestod af blandede salatblade, en smule lækker og frisk olivenolie samt lidt høvlet pecorino.
Har du prøvet portvinsmarineret fasan? Mine svigerforældre donerede nogle fasanbryster og fasanlår den anden dag og spurgte, om ikke kunne være interessant at grille. Det kunne det, men fasankød er ret magert, så det bliver let tørt – noget jeg lærte, første gang jeg prøvede …
