Tag: engelsk sauce

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce

Da jeg havde indmads-benspænd, havde jeg oprindeligt planlagt, at jeg skulle lave en ret med kyllingehjerter, men det nåede jeg desværre aldrig. Men så er det jo heldigt, at jeg har Halloween-benspænd nu, for det må da være en rigtig Halloweenret – hjerter i rød 

Pinto-bønnegryde med spidskål samt funky romanescosalat

Pinto-bønnegryde med spidskål samt funky romanescosalat

Jeg har skrevet en lang liste af veganer-retter, jeg gerne vil prøve i anledning af månedens benspænd, men da jeg kom træt hjem fra arbejde i tirsdags, var jeg ret sulten og slet ikke i humør til kreative krumspring. Jeg havde godt nok sat bønner 

Shepherd’s pie

Shepherd’s pie

Den sidste benspændsret for februar måned blev Shepherd’s pie – en ret jeg længe har ønsket at prøve. Jeg snusede lidt rundt i forskellige kogebøger og så, at den kan laves på en lang række måder. Normalt ville jeg lave den med en almindelig kartoffelmos på, men da en af gæsterne har mælkeallergi, valgte jeg at lave en udgave, hvor de mosede kartofler røres sammen med et par æg. Det gør dog mosen mere kompakt.

Da det var gæstemad på en hverdag, blev jeg nødt til at lave visse forberedelser allerede dagen før, da retten tager lidt længere tid, end jeg normalt har på en ganske almindelig dag. Derfor tilberedte jeg kødsaucen dagen inden og satte den i køleskabet, så jeg kun skulle koncentrere mig om at lave mosen, inden fadet skulle i ovnen.

Shepherd’s pie

4-5 personer

600 g hakket lammekød
olie
3 mindre løg, hakkede
2 gulerødder i små tern
2 tsk timian
1 dåse hakkede tomater
3 spsk engelsk sauce
salt og peber
2 dl lammebouillon

12 mellemstore kartofler
3 små æg
salt

Kødet brunes i olien i en gryde. Løg og gulerødder tilsættes og steger med nogle minutter. Tilsæt tomaterne, lammebouillonen samt timian og engelsk sauce og lad det simre under låg i 1-1½ time. Imens skræller du kartoflerne og skærer dem i mindre stykker, som du koger i usaltet vand. Når de er godt møre, hældes vandet fra, og kartoflerne moses. Pisk æggene i en skål ved siden af og vend dem grundigt i kartoffelmosen. Vend lidt salt i mosen til sidst.

Smag kødsaucen til med salt, peber og evt. lidt mere engelsk sauce. Hæld den i et ildfast fad, fordel kartoffelmosen over og stil så fadet i ovnen ved 200 grader en halv times tid.

Retten blev serveret med en (lidt for) simpel salat samt syltede rødbeder.

Note: Det overraskede mig lidt, at retten smagte så lidt af lam, men omvendt er det selvfølgelig lettere at ‘skjule’ den smag i kødsauce frem for de større stykker kød, som jeg eksperimenterede med tidligere i februar måned. Men ellers er det en hyggelig ret, som jeg gerne arbejder videre med en anden gang. Jeg foretrækker nemlig generelt retter, hvor der er endnu mere smæk på smagen, men da en af gæsterne ikke er så god til stærkt-krydrede retter, holdt jeg mig til en blid og venlig udgave. Hvis du kan tåle mælk og smør, så brug det i stedet for æg i kartoffelmosen. Løsningen med æg fungerede fint, men mosen bliver nu bedre med den klassiske metode.

Portvinsglaserede brisler

Portvinsglaserede brisler

Indmad anses ikke som særlig fin mad – lige bortset fra brisler, som for alvor har fået en renæssance de seneste år. Det er en dyr råvare og ikke lige noget, du kan forvente at finde i det lokale supermarked, så denne råvare skal du 

Brændende hjerter – kødsauce med svinehjerter

Brændende hjerter – kødsauce med svinehjerter

Jeg ved det – det er en smule bad taste at servere en ret med svinehjerter i et hjerteformet fad, men hold op hvor var det dog oplagt… Hvis du er rigtig fræk, så hælder du lidt cognac over fadet lige inden servering og sætter 

Oksebovs-simreret, bønnesalat samt svampe-kartoffelfad

Oksebovs-simreret, bønnesalat samt svampe-kartoffelfad

Denne oksebovs-simreret er endnu et eksempel på, hvor lækre retter du kan lave med en billig udskæring såsom oksebov. Den brugte jeg til en hurtig freestyle-simreret og så lavede jeg en ny udgave af en bønnesalat, som er blevet lidt af en klassiker hos os. Sidst men ikke mindst fandt jeg ‘Klimakogebogen’ frem og fandt inspiration deri til svampe-kartoffelfadet. Her brugte jeg dog en rigtig fløde (og ikke en 9%, som der står i den oprindelige opskrift), og så udelod jeg persille i retten, da jeg ikke vidste, om der blev rester, som jeg i så fald godt ville kunne opvarme igen. Rester blev der dog ikke…

Oksebovs-simreret

4 personer

800 g oksebov skåret i tern
en klat smør
2 løg
1 dåse tomater
lidt vand
lidt timian og basilikum
salt og peber
engelsk sauce
lidt mørk sirup

Løgene skæres i tern og svitses i smørret. Dernæst svitses oksekødet – gerne af et par omgange, så det ikke bare koger i gryden. Tilsæt derefter tomater, en sjat vand, timian og en sjat engelsk sauce. Lad det simre i 2½-3 timer, rør i det undervejs og tilsæt evt. lidt mere vand, hvis det er ved at tørre ud, og smag det til med salt, peber og mørk sirup til sidst.

Note: Denne oksebovs-simreret er mør som smør og med en sød fyldig smag – meget enkel, da jeg ikke brugte særlig mange krydderier, men som sædvanlig en fornøjelse at spise simremad.

Bønnesalat med ekstra bønner

grønne bønner
hakket rødløg
fetaost eller salatost*
sortøjede bønner

Dressing:
olivenolie
stærk sennep
citronsaft
sukker

De sortøjede bønner er en tilføjelse i forhold til den klassiske udgave og kan udelades – men nu syntes jeg, at det var sjovt at bruge ekstra mange bønner, og så er de sortøjede meget smukke i sig selv. De skal – som de fleste andre tørrede bønner – sættes i blød i vand dagen før og koges (kogetid står på pakken). De grønne bønner skal have et par minutter i kogende vand og skal op igen, mens de stadig har lidt bid. Derefter blandes de to typer bønner sammen med rødløg og ost i et fad. Dressingen blandes – jeg har ikke mål på, da jeg laver den på slump, men jeg vil anbefale dig at hælde mellem en halv dl olivenolie op i en melryster, putte en tsk sennep i sammen med en spsk sukker og så ryste det godt. Smag til med de tre ingredienser samt citronsaft.

Svampe-kartoffelfad

4 personer

750 g kartofler
2 løg
2½ dl fløde
salt og peber

2½ dl grahamsmel
50 g smør
1 spsk citrontimian

250 g brune svampe
lidt olie
salt og peber

Kartoflerne skrubbes grundigt og skæres i 2 mm tynde skiver. Løgene skæres i tynde ringe, og de to ting blandes godt i et ovnfast fad. Hæld fløden over og drys med salt og peber. Sæt fadet i ovnen og sæt temperaturen på 200 grader. Lad det stå i en halv times tid. Imens smuldrer du smørret grundigt i melet og blander salt og citrontimian i. Når den halve time er gået, drysser du blandingen ud over kartoffelfadet og lader det få et kvarter mere i ovnen.

Rist svampene på panden i lidt olie og drys salt og peber over til sidst. Fordel svampene ud over kartoffelfadet og servér det.

Note: En fin og anderledes måde at få flødekartofler på, som en af gæsterne kommenterede, og jeg tror godt, jeg kan finde på at lave dette her igen – en dejlig form for tilbehør!

Lammepie og salat med krydrede ris, røde bønner og snackpeber

Lammepie og salat med krydrede ris, røde bønner og snackpeber

Mandag aften havde vi besøg af et vennepar samt deres bøllespire, og her lavede jeg en lammepie, som jeg havde set mig lidt lun på et par dage i forvejen. Opskriften havde jeg set i en lille opskriftbog, der hedder ‘Hakket kød‘, som jeg ikke