Tag: benspænd 11-2022

Broccoli i ostesauce

Broccoli i ostesauce

Så er det tid til den sidste ret, jeg nåede i forbindelse med kål-benspændet – nemlig broccoli i ostesauce! Jeg så denne ret i en gammel kogebog, ‘Bogen om grønsager’, og fik lyst til at eksperimentere. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var vigtigt 

Blomkålsbøffer

Blomkålsbøffer

I anledning af månedens kål-benspænd har jeg stegt blomkålsbøffer, og det var en umanerlig god beslutning! De smager nemlig rigtig godt og er endnu et godt bud på en vegetarbøf. Du kan tilmed justere smagen på dem ved at tilføje forskellige krydderier. Jeg valgte dog 

Varmende blomkålscurry

Varmende blomkålscurry

Jeg lavede denne krydrede blomkålscurry til min gæst i mandags – altså selvsamme gæst, der også blev udsat for spidskålsvaflen. Det er en dejlig vegetarret, der er så krydret og velsmagende, at du helt glemmer, at der ikke er kød i.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på blomkålscurry fra et madmagasin fra Politiken, men udelod ærter og forenklede tilberedningsmetoden.

Blomkålscurry

3 personer

500 g blomkål
3 dl yoghurt naturel
2 spsk kraftig karry
saft fra lille citron
2 spsk rød karrypasta
olie til stegning
1 dåse kokosmælk
1 dåse flåede tomater
salt, peber og lidt sukker

Derudover:
finthakket forårsløg eller frisk mynte

Rør yoghurten sammen med med karry og citronsaft. Pluk blomkålen i små buketter og vend dem i yoghurten. Lad det trække en halv times tid.

I ventetiden hælder du lidt olie i en gryde og svitser karrypastaen kort. Tilsæt kokosmælk og tomater og rør godt rundt. Lad det simre under låg i en halv time. Hæld blomkålsbuketterne i saucen og lad det simre i ti minutter. Smag din blomkålscurry til med salt, peber og lidt sukker.

Pynt den med lidt forårsløg eller frisk mynte og servér den med det samme. Vil du strække retten til flere mennesker, så kan du servere kogte ris eller naanbrød til.

Note: Ah, en dejlig krydret ret, der varmer her i kulden! Den er ikke chilistærk men denne blomkålscurry har godt med smag, og det er nu rart på de kølige dage.

Spidskålsvafler

Spidskålsvafler

I går serverede jeg spidskålsvafler til forret, da jeg havde besøg. Hver gang, jeg laver vafler, så kommer jeg til at tænke på alle Klidmosters sjove vaffelforsøg, og jeg er sikker på, at hun også har lavet en version på kål. Her tog jeg dog 

Palmekålstærte

Palmekålstærte

Jeg fik lyst til at lave en palmekålstærte tidligere på ugen, da jeg fik en ven på besøg og selvfølgelig ville bruge anledningen til at lave en spændende ret baseret på månedens kålbenspænd. Palmekål er en smuk men nok lidt overset kåltype, og jeg har 

Stegte rosenkål med citron

Stegte rosenkål med citron

Hvad siger du til stegte rosenkål? Lyder det lidt suspekt? Og det er ikke kun fordi, at rosenkål har et lidt dårligt ry? Frygt ikke – når de er stegt i smør og smagt til med citron, så er de altså ret lækre!

Jeg har naturligvis fundet rosenkålene frem i forbindelse med mit kål-benspænd.

Stegte rosenkål med citron

2 personer

300 g rosenkål
20-30 g smør
saften fra ½ citron
salt og peber

Skyl rosenkålene og halvér dem. Dup dem tørre. Smelt smør på en stor pande og læg rosenkålene på snitfladen. Lad dem stege ved mediumvarme, indtil de begynder at blive bløde. Tilsæt citronsaft, salt og peber og tag panden af varmen, når citronsaften er kogt ind.

Servér de stegte rosenkål som tilbehør til en vegetarbøf eller en kødret.

Note: Hvor møre rosenkålene skal være er op til dig. Jeg kan godt lide, at de er lidt faste i det, så der er noget at bide i.

Hvis du stadig er skeptisk i forhold til rosenkål, så kan jeg anbefale at prøve en salat lavet på fintreven rosenkål.

Romanescosalat med feta

Romanescosalat med feta

Jeg synes, at romanesco er den smukkeste kåltype, så jeg har naturligvis lavet en romanescosalat. Så passede det også til månedens kål-benspænd. Her blev den kombineret med feta og soltørrede tomater, så den fik et lidt sommerligt skær. Den skulle nemlig serveres sammen med lidt 

Stegt kinakål

Stegt kinakål

Jeg besluttede mig for at eksperimentere med stegt kinakål, da jeg havde købt et kålhoved i forbindelse med det koreanske benspænd… men ikke rigtig fik brugt det, fordi jeg endte med at spise mindre kimchi end ventet i sidste måned. Og hvad gør man så, 

Blomkålspie

Blomkålspie

Jeg er i fuld sving med månedens kål-benspænd, og den første ret er blomkålspie. Så kunne jeg nemlig bruge de sidste røde peberfrugter, jeg havde købt i oktober.

Jeg så en udgave i kogebogen ‘Det grønne landkøkken’, som jeg valgte at arbejde videre med, og resultatet blev denne mættende sag.

Du kan spise denne blomkålspie, som den er eller kombinere den enten med et stykke kød, en grøn salat (om sommeren) eller en kålsalat (om vinteren). Det sidste bliver dog ret tungt, hvis du ikke er vant til at spise større mængder kål.

Blomkålspie

5-6 personer

500 g skrællede kartofler, skåret i tynde skiver
2 røde peberfrugter, skåret i strimler
1 løg, skåret i tynde både
1 tsk chiliflager
olie til stegning
ca. 500 g blomkål, fintreven
3 æg
2 dl creme fraiche
2 dl fintreven hård ost – for eksempel Vesterhavsost
1 tsk timian
salt og peber

Dej:
1 dl fuldkornshvedemel
1 spsk rapsolie
1 æg
½-1 dl mælk
salt og peber

Derudover:
Sesamfrø til at drysse over

Pensl et stort ildfast fad med lidt olie og fordel kartoffelskiverne, peberfrugterne, løgene og chiliflager ud over bunden. Hæld den fintrevne blomkål i en skål og rør den sammen med æg, creme fraiche, ost, timian samt salt og peber. Fordel det ud over grøntsagerne i fadet. Pisk dejen sammen og fordel den ud over blomkålen. Skær to-tre snit i overfladen, så dampen kan slippe ud under bagningen i ovnen. Slut af med at drysse din blomkålspie med sesamfrø.

Bag pien i ovnen ved 200 grader i ca. en time. Den er færdig, når den er gylden, og du kan stikke en tynd pind i og mærke, at kartoflerne er gennembagte.

Note: Denne pie er en god mættende sag, og så er det en fremragende ret at kunne servere flere dage i træk.