Rosa Negra
Da gemalen og jeg var i Barcelona for et par uger siden, holdt vi os ikke kun til den spanske mad, men prøvede også et par mexicanske restauranter. Den første var gourmet-restauranten Hoja Santa, og den anden var denne festlige og ret billige restaurant, Rosa Negra.
Rosa Negra faldt vi over ved et tilfælde. Vi trissede rundt i byen søndag middag og var efterhånden blevet ret sultne. Jeg havde min liste over gode spanske tapas-restauranter med i lommen, men ingen af os havde lyst til tapas på det tidspunkt, og jeg havde egentlig mest lyst til en masse grøntsager. Da vi pludselig spottede Rosa Negra og så, at det var en mexicansk restaurant, så skyndte vi os indenfor.
Gemalen bestilte en øl, og jeg kunne ikke stå for den mexicanske sangria, som viste sig at være denne yderst smukke drink. Den var dog lige lovlig anonym i smagen i forhold til, hvad jeg forventede af en sangria. Jeg kan nemlig godt lide, at sødmen holdes lidt i skak af krydderier – ligesom i den sangria jeg lavede i sommers – men denne udgave var lidt for mild. Til gengæld var den rasende billig – 3 euro!
Tjeneren spurgte i øvrigt, om vi hellere ville have et bord et andet sted i restauranten, hvor vi ikke fik solen i hovedet, men det afviste vi høfligt – som vinterblege, solhungrende danskere blev vi simpelthen nødt til at slubre al den sol i os, som vi kunne komme i nærheden af!
Gemalen og jeg valgte at dele en snack-tallerken med et bredt udvalg af miniudgaver af de forretter, man kan få i normal størrelse. Der var flautas (stegte majstortillas med kylling, salat, creme fraiche, løg og tomater), bean sopes (en tyk form for tortilla med bønnecreme og hakkede løg oven på), chalupas of cochinita and suadero (friturestegt tortilla med svinekød, oksekød og grøntsager), et lille stykke majskolbe samt guacamole og nachochips.
Det var en rigtig god måde at få prøvet mange forskellige retter på én gang, og mange af dem sprudlede af friske, sprøde grøntsager. De var også krydret tilpas forskelligt, men jeg savnede dog en lidt kraftigere krydring i flere af retterne – ikke fordi de nødvendigvis smagte fladt eller kedeligt, men fordi de sagtens kunne bære lidt mere ‘spark’.
Vi havde egentlig regnet med, at vi kunne justere styrken på de små serveringer med disse to saucer, som fulgte med, for den ene var noteret som stærk. Den var dog ikke i nærheden af at være stærk, og i det hele taget var de to saucer temmelig kedelige og ligegyldige.
Efter de små serveringer snuppede vi en almindelig ret hver. Her havde jeg helt klart undervurderet størrelserne på retterne, for jeg fik en temmelig stor kyllingesalat! Selvom jeg var ret sulten, lykkedes det mig ikke at spise op, men heldigvis kunne gemalen klemme lidt mere ned.
Kyllingesalaten bestod af saftigt, grillet kyllingebryst, der var skåret i skiver og lagt på en blandet salat bestående af salatblade, tomater, avokado, sesamfrø og balsamicodressing. En dejlig salat, hvor grøntsagerne var friske og sprøde (men som helt klart havde været bedre, hvis den blev serveret om sommeren, hvor tomaterne smager af meget mere).
Vi gav 30 euro for mad og drikke for to personer, hvilket jeg vil mene er rasende billigt i forhold til, hvad vi fik.
Rosa Negra er et hyggeligt og skørt indrettet sted, og jeg kan forestille mig, at der kan være ret festligt om aftenen. Stedet slår sig blandt andet op på at have meget billige drinks (3,50 euro stykket), og maden er som sagt også til at betale.
Vi havde en ganske oplevelse, men jeg ærgrede mig dog lidt over, at flere af serveringerne var så beskedne mht. krydringen. Selvom restauranten selvfølgelig tager hensyn til, at de fleste gæster er europæere og derfor ikke lige så hardcore chili-spisere som mexicanere typisk er, så kunne retterne sagtens have fået et skud mere.
Vi ender på fire stjerner med pil op.
De fleste steder kan man spørge, om ikke man kan få en stærkere sauce – de har den jo!
Det var den ene af dem, de havde serveret :-/
Hej,
Tak for god inspiration fra stemningsfyldte billeder og malerisk beskrivelse.
Det har da været en god optakt til Valentine 🙂
Med venlig hilsen
Fødevarekonsulent
Signe Braat
Det var så lidt 🙂
Så var de vist ikke mexicanere …
Sådan er det tit med restauranter, der fokuserer på andre køkkener end det lokale.