Tag: restauranter i Barcelona

Sensi Bistro

Sensi Bistro

Den sidste aften, vi var i Barcelona, spiste vi på en restaurant, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Eller… vi troede, det var den restaurant, vi havde bestilt bord på, men da vi mødte op, viste det sig, at ejerne har to restauranter, 

Rosa Negra

Rosa Negra

Da gemalen og jeg var i Barcelona for et par uger siden, holdt vi os ikke kun til den spanske mad, men prøvede også et par mexicanske restauranter. Den første var gourmet-restauranten Hoja Santa, og den anden var denne festlige og ret billige restaurant, Rosa 

Hoja Santa

Hoja Santa

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi var i Barcelona for nylig, ‘nøjedes’ vi ikke med at spise spansk mad. I efteråret stødte jeg nemlig på en artikel i Politiken, som beskrev to nye mexicanske restauranter i Barcelona – Hoja Santa og Niño Viejo. Hvis du husker mit mexicanske benspænd, så ved du, at jeg er ret pjattet med mexicansk mad, men udvalget af mexicanske restauranter i Danmark er temmelig lille, så jeg øjnede straks muligheden for at prøve en god, mexicansk restaurant. Og hvorfra vidste jeg så, at restauranten ville være god? Tja, det havde jeg på fornemmelsen, da jeg så, at restauranten er ejet af de samme folk, der blandt andet står bag Tickets – en af Barcelonas bedste restauranter.

Hoja Santa er den dyre og (mest) eksperimenterende af de to nye, mexicanske restauranter og den, vi havde hørt bedst om, så det var den, vi valgte at prøve.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi ankom, startede vi med at bestille to forskellige margaritas, for vi havde læst i en anmeldelse af stedet, at dem skulle man prøve! Så gemalen snuppede en almindelig margarita på tequila og citron, mens jeg prøvede en røget margarita lavet på mezcal og lime. Begge var gode, men jeg tror, vi var ret enige om, at min var den mest spændende. Virkelig godt balanceret og med et spændende touch af røg. Meget lækkert.

Vores søde og venlige tjener fortalte om restauranten, og at vi selvfølgelig var velkommen til at bestille direkte fra menukortet, men at de ville anbefale, at de sammensatte en menu for os, så det var lettere for kokkene at time serveringerne. Det var vi friske på, men vi havde dog to specifikke ønsker til retter, som vi havde forelsket os i, da vi så menukortet – en spændende servering med blæksprutte samt en lille citronkage. Det var selvfølgelig ikke et problem at indlemme disse to retter i udvalget, så det sørgede hun for at gøre.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFunky fortolkninger af oliven er højeste mode på de eksperimenterende restauranter i Barcelona. Tickets gjorde det til deres signatur-appetizer, da de åbnede for fire år siden, og så vidt jeg ved serverer alle (eller så godt som alle) af ejernes restauranter oliven i en eller anden form (men andre restauranter holder sig heller ikke tilbage, hvilket du også kan se i min anmeldelse af den nye Barcelona-restaurant Disfrutar).

På Hoja Santa lignede de funky oliven faktisk ikke oliven synderlig meget – det var i hvert fald ret tydeligt, at det ikke var oliven. De bestod af en tynd, blød skal og en letflydende og krydret puré indvendig. De var fine, men slet ikke lige så spændende som dem, Tickets og Disfrutar serverer.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu fik vi en masse bittesmå serveringer på bordet på én gang. Den første lille hapser var denne ‘pose’ med knuste flæskesvær, porrestrimler og chipotle aske. Det var selvfølgelig ikke en rigtig pose men en ‘pose’ lavet på agar agar, så vidt jeg forstod på tjeneren. Sjov lille servering.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste var denne supersprøde og ret skrøbelige snack, som var en dekonstrueret taco med koriander-cremeperler. Meget fin men også en snack, hvor man skulle være ret forsigtig, når man spiste den.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste mini-servering var disse små majsskaller med majscreme, perler af pipicha olie samt dild. Cremen var god og fyldig, og de små olieperler gav et fint lille pift til snacken, så den ikke blev for tung og fed i smagen.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen mindste servering var dog dette lille sprøde stykke kyllingeskind, der var toppet med lidt salat og creme oven på. En smule anonym i smagen – her måtte de gerne have brugt lidt stærkere krydderier.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste af de små serveringer var disse små tacos med rejer, løg og avokadocreme, der blev serveret sammen med et lille glas med en fyldig rejesuppe. Supernuttet mad! Igen en fin balance mellem elementerne, hvor tacoen var ret mild, men blev suppleret fint af den noget kraftigere rejesuppe.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu gik vi over til fiske- og skaldyrsretterne. Første servering var disse utrolig smukke østers med hibiscus- og rødbedesaft. Billedet yder ikke helt retten retfærdighed – farven var endnu smukkere i virkeligheden. En flot rødlilla farve og en spændende fortolkning. Man kan måske hævde, at østerssmagen ikke kom til sin ret i forhold til den ret dominerende saft, der var hældt over den, men da jeg aldrig har været den store fan af østers, så gjorde det mig ikke så meget – jeg synes under alle omstændigheder, at det var en frisk og anderledes fortolkning.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste ret havde jeg virkelig set frem til, for jeg holder meget af blæksprutter – mest af alt, når de ligger på tallerkenen! Denne ret bestod af grillet blæksprutte med sort sauce og noget, tjeneren omtalte som søgræs. Meget mør og dejlig servering, hvor den sorte sauce gav en god og fyldig ‘bund’ i forhold til perfekt tilberedte blæksprutte.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDernæst fik vi en lille ceviche taco med avokadocreme og rødløg. Jeg er lidt i tvivl om, hvad denne ceviche var lavet på, men den smagte under alle omstændigheder glimrende.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNår man taler om mexicansk mad, bliver man nødt til at nævne mole saucer, og her havde Hoja Santa et interessant – og tilpas bredt – udvalg af retter med mole. Den første ret, vi prøvede, var denne pasilla mole med baby-grøntsager. Pasilla er en ret mild chili, som jeg også brugte flere gange i forbindelse med mit mexicanske benspænd, og den passede godt sammen med de lækre, sprøde grøntsager. Saucen var tilpas krydret til, at den smagsmæssigt var med til at binde grøntsagerne sammen, uden at deres milde, friske smag blev overdøvet.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelsePå dette tidspunkt havde jeg også drukket min margarita op og spurgte tjeneren, hvad hun kunne anbefale. Gemalen havde lige inden valgt en lys øl, som dog var lidt for bitter til mig, så hun anbefalede mig i stedet en drik med ingefærøl i. Den var jeg dog ikke så imponeret af – den var lidt for mild og ‘vandet’ til min smag.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste af hovedretterne var en ret, hvor jeg i den grad tænkte ‘Mexico!’, da den blev serveret. Her fik vi en manchamanteles mole med banan cannelone. En rigtig kraftig og godt krydret sauce, hvor der var godt med chili i (uden at det dog blev for voldsomt) og med den spændende banan cannelone til. Jeg kan desværre ikke huske, hvad fyldet præcis bestod af, men den kraftige, krydrede sauce var virkelig et hit. Mmm!

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu gik vi over til desserterne, og som jeg nævnte i starten af indlægget, så havde vi forelsket os i citrondesserten, da vi så den i menukortet. Den bestod af en lemon pie sandwich til hver, hvor ‘brødet’ bestod af en tynd karamelskal og fyldet var en frossen citroncreme. For en citronelsker som jeg var det jo en drømmedessert – så dejlig og delikat med en fin balance mellem den syrlige citron og den søde karamel. Nammenam.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste servering var sjovt anrettet. Den bestod af ultratynde og meget sprøde majsvafler, der var toppet med guava is. En ret interessant og usædvanlig kombination, som jeg ikke har prøvet før.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSidst – men ikke mindst – kom der denne majsformede majs-is på bordet, hvor isen blev serveret sammen med chokoladetrøfler, cajeta (en tyk creme lavet på kondenseret mælk) samt knasende kaffecreme. Virkelig interessant – og lækker – smag. Majs kan jo være ret søde, så de gør sig overraskende godt i en dessert – også i denne fortolkning.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMens vi ventede på regningen, fik vi et lille stykke spongecake hver. Jeg ved desværre ikke, hvad der var i, men jeg tror, det var karamel.

Hoja Santa var bestemt en spændende oplevelse. Maden var ikke for stærk – den var selvfølgelig tilpasset europæiske smagsløg – men flere af retterne havde den fylde og  tilpas nuanceret krydring, som mexicansk mad ofte har. Kombinationen af den traditionelle mexicanske mad og det legesyge køkken, som ejerne er kendt for, fungerede rigtig godt, men har du læst mine anmeldelser af Tickets og Disfrutar, så ved du også, at jeg elsker små, skøre og fantasifulde serveringer.

Servicen var rigtig god. Jeg syntes, vores tjener havde en fin fornemmelse af, hvor meget mad vi havde lyst til og ikke mindst hvilke retter, vi ville finde spændende (men ok – på det punkt er vi også taknemmelige, for vi er ikke særlig kræsne). Jeg har læst et par anmeldelser, hvor folk mener, at prisen er for høj. Vi gav ca. 1200 kr i alt for mad og drikke til to personer, og det synes jeg er ganske rimeligt i forhold til, hvad vi fik. Sammenlignet med Disfrutar er det måske en anelse dyrt, men jeg følte mig bestemt ikke snydt.

Hoja Santa er en skøn mexicansk restaurant, som jeg gerne anbefaler. Vi nåede desværre ikke at prøve ‘lillebror-restauranten’ Niño Viejo, som ligger lige ved siden af, men hvis du vil have et lidt billigere måltid, så vil jeg foreslå dig at prøve den. Deres menukort ser i hvert fald også meget tillokkende ud.

Hoja Santa får fem stjerner med en lille pil op.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Disfrutar

Disfrutar

Da vi var i Barcelona sidste weekend, spiste vi flere spændende steder. En af de største positive overraskelser var Disfrutar – en ret ny restaurant, som jeg stødte på ved et tilfælde, da jeg researchede på spændende spisesteder i ugerne op til afrejsen. Disfrutar havde 

Euskal Etxea

Euskal Etxea

Da vi var i Barcelona sidste weekend, havde jeg bestilt bord på flere spændende restauranter inden, men der var også flere tidspunkter undervejs, hvor der var plads til spontane indfald. Det betød blandt andet, at vi kiggede forbi tapasbaren Quimet & Quimet den første aften, 

Quimet & Quimet

Quimet & Quimet

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaJeg har lige tilbragt en forlænget weekend i Barcelona sammen med gemalen – en tiltrængt flugt fra det grå og kolde danske vintervejr og ned til sol, 10 grader højere temperatur og dage fyldt med afslapning, lange gåture og god mad.

Kan man sige Barcelona uden også at sige tapas? Nej, det kan man næppe, så vi besøgte selvfølgelig flere tapasbarer på vores tur til Barcelona. Den første aften besøgte vi en af de lidt ældre tapasbarer, Quimet & Quimet. Tapasbaren er meget lille, men utrolig velbesøgt, så vi besluttede os for at dukke op lige efter åbningstiden, så vi i bedste skandinavisk stil kunne nå at spise, inden stedet blev overrendt af de lokale. For ja – spanierne spiser sent (rigtig sent i forhold til os danskere), og det kan nærmest være en fordel, hvis man gerne vil spise på de populære steder, for så kan man som regel nå det inden det store rykind senere på aftenen.

Quimet & Quimet er en ret populær tapasbar og besøges efter sigende af blandt andet Ferran Adriá, som stod bag hedengangne elBulli. Man kan ikke bestille bord, og alle gæster står op (ofte som sild i en tønde!). For at give jer en idé om,  hvor lille stedet er, så er der her et billede udefra af Quimet & Quimet:

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDet ser ikke ud af meget… men der var godt besøgt allerede fra da stedet åbnede. Billedet er taget, da vi gik – der var de fleste turister smuttet igen og de lokale var i stedet begyndt at dukke op.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaQuimet & Quimet startede – så vidt jeg ved – som vinbar, og der var da også et ganske imponerende udvalg af vine på hylderne. Vi blev ret paf, da vi trådte ind i dette slaraffenland, og jeg må desværre indrømme, at vi blot tyede til et enkelt glas af husets rødvin. Vi var ikke lige i stødet til en hel flaske denne aften. Men spændende så det ud.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaOg så skulle der ellers guffes tapas! Quimet & Quimet har et ganske bredt udvalg af tapas, så det var svært at vælge, men vi startede med to tapas-serveringer, der var lette at dele. Det blev til en tallerken med fyldte mini-blæksprutter samt kogte (?) porrer med rød peber, oliven og kaviar. Spændende og velafstemte retter. Jeg havde nok håbet, at blæksprutterne var lune, men selvom de blev serveret kolde, så var konsistensen hverken for hård eller gummiagtig, og de havde en fin, mild smag. Der var mere saft og kraft over den vegetariske tapas, og kombinationen af råvarerne var ret interessant.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaQuimet & Quimet har en lang række ‘sandwich-tapas’, som er tapas serveret på små stykker tvebakke-agtige brød. De er meget sprøde men dog ikke så tørre som traditionelle tvebakker. Vi valgte en med laks, yoghurt og trøffelhonning – en kombination, som tapasbaren er blevet kendt for – samt en med klipfisk og oliventapenade. Da vi gerne ville smage så mange som muligt, delte vi også disse (samt de følgende tapas), så vi ikke behøvede at bestille to af hver.

Begge tapas var rigtig gode, men den med laks, yoghurt og trøffelhonning var decideret vanedannende! Fed, fyldig, sød og syrlig på samme tid. Nammenam!

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNu havde vi for alvor fået blod på tanden, så de næste to tapas skulle selvfølgelig også være nogle funky kombinationer. Det blev til sværdfisk med grøn og rød peber samt oliventapenade samt ansjoser med bagt rød peber. Sværdfisken var ret mild, men alligevel blev smagen ikke fuldkommen overdøvet af pebrene – noget jeg ellers frygtede lidt, da jeg bestilte tapasen. Den anden tapas fungerede også fint. Jeg er ellers ikke den store ansjos-spiser, men endnu en gang havde Quimet & Quimet formået at skrue en tapas sammen, som var velbalanceret og smagfuld.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaPå det her tidspunkt havde vi drukket vores rødvin, og gemalen insisterede på at få et glas vermouth – et ønske, der kom lidt bag på mig, da jeg ikke mindes at have set ham drikke det før. Men ifølge ham er vermouth ret populært hos lokalbefolkningen, og i går aftes kunne jeg da også læse på Politikens hjemmeside, at vermouth har fået en revival i Barcelona. Quimet & Quimet er i øvrigt nævnt perifert i artiklen.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaRød vermouth er rimelig sød, så den skulle da kombineres med ost! Vi delte deres ostetallerken, som udover forskellige oste også indeholdt en form for mandaringelé samt en pæremarmelade.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVi bad om brød til og fik dette fine udvalg af kiks og grissini.

Quimet & Quimet er superhyggeligt og meget autentisk. Det er ikke et sted, hvor jeg ville opholde mig i flere timer – det er ganske enkelt for småt og ukomfortabelt – men det er et rigtig godt eksempel på en god, lokal og uformel tapasbar med et spændende og lækkert udvalg af tapas og et glimrende udvalg af drikkevarer. Og så er maden latterlig billig (som den ofte er, når det gælder tapas). For mad + drikkevarer gav vi samlet set 40 euro!

Betjeningen er høflig, serviceminded og smilende, og man føler sig næsten lokal, når man nyder sin tapas, mens snakken går i hele lokalet.

Fem solide stjerner herfra.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Kirker og skøn frokost

Kirker og skøn frokost

Lørdag gik vi rundt i den gamle del af byen og nød vejret og den hyggelige stemning. Gemalen havde planlagt en rute, hvor første stop var Santa Maria del Mar – eller Havets Katedral som bygningen også kaldes. Det er en af de smukkeste kirker, 

Tickets i Barcelona

Tickets i Barcelona

Da jeg læste på Winenews for et par måneder siden, at Ferran Adrià (som driver en af verdens bedste restauranter, El Bulli) havde besluttet sig for at åbne et nyt spisested i Barcelona, hvor maden skulle minde en del om El Bulli, besluttede jeg straks, 

Restaurant Moo

Restaurant Moo

Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Lidt kunst og hyggestemning ved bordet

Allerede for flere måneder siden bestilte vi bord på en restaurant, vi ville besøge den 1. april, men helt frem til i onsdags havde vi endnu ikke besluttet os for, hvor vi ville spise om torsdagen, og jeg havde egentlig ikke de store forventninger til, at vi ville kunne få et bord på et godt sted med så kort varsel. Jeg blev derfor positivt overrasket, da jeg – inspireret af en guide, som Politiken lagde op samme morgen – bestilte bord hos Restaurant Moo til torsdag kl. 21.

Restaurant Moo har en Michelinstjerne og drives af brødrene bag verdens pt. fjerdebedste restaurant, El Celler de Can Roca, så det var samtidig en oplagt mulighed for mig at bruge det gavekort, jeg havde fået af gemalen i julegave – ‘et styks middag på god restaurant!’
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaRestaurant Moo er knyttet til hotellet Omm (hehe), og der var en behagelig loungestemning i det område, hvor vi gik ind, da vi ankom til stedet. Selve restauranten var enkelt og elegant indrettet, men vi fik desværre ikke taget så mange billeder af det.
Jeg syntes dog, at den smagfulde indretning lige gav lidt ekstra til oplevelsen, og jeg sad flere gange og bare nød at kigge rundt i lokalet og se på det smukt belyste lokale.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Vi bestilte en gourmetmenu på seks retter til 85 euro samt tilhørende vinmenu til 30 euro, men allerede mens vi bestilte, fik vi de første appetizere. Længst til højre kan du se en lille Bloody Mary-gelé, som var en mildere udgave af den legendariske drink. Nu har jeg aldrig været fan af den, men i denne udgave var drinken langt mere spændende, og den søde, syrlige og krydrede smag var ret interessant og tilpas balanceret. Sammen med den var der guldkugler (forrest), trøffel-macarons samt små indbagte og lune miniboller med noget rødt fyld.

Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVed sidstnævnte kunne vi dog ikke identificere fyldet, og vi blev ikke meget klogere af at spørge tjeneren, som ikke talte så tydeligt. De små trøffel-macarons var meget fascinerende – de lignede små kager, men her var sødmen erstattet af trøffelsmag, og det var en meget fin måde at lave en appetizer på. Og guldkuglerne – ja, de var selvfølgelig ikke til at stå for! De var til gengæld rimelig søde og lavet på hasselnødder – og med lidt salt i? Det føltes lidt dekadent at spise som appetizer men var meget lækkert.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona
De næste appetizere på Restaurant Moo kom straks efter på bordet. Vi fik desværre ikke fat på, hvad den grønne anretning til venstre var og var i tvivl, da vi smagte på det. Den grønne farve kom muligvis fra grøn chili, men i så fald kunne det ikke smages i selve retten. Den højre ret var til gengæld fintrevet gulerod med rogn og tynde skiver af hasselnødder og med en lille blomst øverst. En nydelig lille anretning og en sjov kombination af gulerod og rogn.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaHerefter kom første ret på bordet – den appetizer, der hørte til selve menuen. På menukortet stod der blot guldæg, og vi blev positivt overraskede, da det viste sig at dække over en fin, lun æggeblomme som var skjult af en uldtratynd, guldmalet sprød sukkerskal, hvor der var drysset hårdristede popcorn omkring. Det ses ikke så tydeligt på billedet, men skallen var halvgennemsigtig, så man kunne ane blommen bag skallen. Vi var ret begejstrede for ideen, hvor retten fortalte sin egen lille historie uden de store dikkedarer.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaHer er også et billede, hvor jeg har slået hul på skallen – symbolsk og enkelt.

Retten var ovre i det sødere hjørne men var fint sat sammen smagsmæssigt, og det var en af de bedste retter, vi fik den aften.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen næste ret, der fulgte, var røget due-carpaccio med enebær-is og pyntet med små blomster og pinjekerner. Duekødet var så fintskåret og mørt, at vi næppe havde gættet korrekt, hvis vi havde blindsmagt det, men det var utrolig delikat. Retten blev serveret sammen med en sherry – nærmere bestemt: Oloroso Don Ñuno. Lustau Almacenista. Jerez-Xérès-Sherry. Nu er jeg ikke til sherry normalt, men denne her lå også langt fra, hvad jeg forbinder med sherry, for det var en meget røget og salt sag, som var meget tung og svulstig i smagen. Jeg kan ikke forestille mig, at det er en sherry, man drikker alene – den skal helt klart serveres til mad, men det var noget af en øjenåbner. Hånden på hjertet vil jeg ikke påstå, at den smagte decideret godt, men den passede rigtig godt til det røgede kød, og vi syntes, det var dejlig forfriskende med en så anderledes drik til maden.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona
Den næste ret bød på store rejer vendt i tynde og sprøde flager af grisetæer – og det smagte formidabelt! Jeg havde ikke de store forventninger til denne ret, og oplevelsen var så meget desto større, da sødmen fra de to kødtyper blandede sig med hinanden og pludselig gav mening. De små friske krydderurter var samtidig med til at give et lille frisk pust i retten, og der var igen en fin balance i smagen. Sammen med retten fik vi et glas af en 19 år gammel hvidvin – Viña Tondonia 92 Reserva. Lopez Heredia. Rioja. Viura and Malvasía. Den matchede retten godt og var et behageligt afbræk fra de mere syrlige hvidvine, vi normalt støder på. Rigtig lækker hvidvin – det må jeg opsøge noget oftere.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Vi var ikke færdig med fiskeretterne, for næste ret bød på rød mulle med tomatconfit og peberbouillon. Vi blev enige om, at hvis flere smagte fisk, der var så veltilberedt, så ville langt flere danskere spise det med fornøjelse. Igen var tomaten med til at give sødme til retten, og saucen var så sød og behagelig, at den fint kunne sammenlignes med de fyldige saucer, der ofte serveres sammen med oksekød. Det var skønt at se fisk blive behandlet med samme respekt, og det var ren kræs for ganen. Sammen med fisken fik vi – en smule utraditionelt men igen velvalgt – en rødvin: Rossodiverzella 06. Benanti. Etna Rosso. Nerello Mascalese and Capuccio. Det må betegnes som en ganske god og lækker rødvin, jeg snildt kunne forestille mig at drikke et glas til en stille aften – skøn og med en god fylde, som er en ren fryd for ganen.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona
Den næstsidste ret på restaurant Moo var en bondegårdskyllinge-kødbolle med foie gras serveret sammen med et lille stykke andebryst på en blommekompot. Jeg har som tidligere nævnt ikke det mest positive indtryk af foie gras og slet ikke, når det serveres en stor kold skive/klump, og jeg var noget skeptisk inden denne servering. Det var derfor dejligt at se, at restauranten havde tænkt ud af boksen og havde indarbejdet foie gras som et element i kødbollen, så smagen ikke blev så tung og vammel men fik fint modspil af kyllingen og de andre ingredienser i kødbollen. En overraskende fin måde at få foie gras på, når det nu skulle være. Sammen med retten fik vi en glimrende vin – El Desierto 07. Azul y Garanza. Navarra. Cabernet Sauvignon.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Til desserten beviste Restaurant Moo igen, at de var til historiefortælling og leg. På menukortet hedder retten kort og godt ‘musikerens dessert’, og navnet kommer fra dengang, hvor musikerne blev budt på nødder og muskatvin, når de havde spillet for gæsterne, og håbet var selvfølgelig, at musikerne lige gav et ekstranummer eller to. Retten viste sig at være bittesmå kugler af pistacie- og hasselnøddeis, som var formet, så det ved første øjekast lignede nødder. Smagen var intens, blød, cremet og nøddeagtig uden at være specielt sød, og vi var helt solgte til den flotte og indbydende dessert. Sammen med desserten fik vi selvfølgelig en muskatvin – Muscat 06/07. Celler Martí Fabra. Empordà. Vi er begge til det søde hjørne, så denne her var lige os, da den havde en god og lækker sødme, der dog ikke blev så pivsød som de billigere dessertvine.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona
På dette tidspunkt var vi godt mætte – både fysisk men også sanseligt af alle de nye, sjove, forførende, udfordrende og interessante oplevelser på de visuelle og smagsmæssige områder. Mens vi ventede på regningen, fik vi en sidste ting – et par små jordbær-skumfiduser og noget frugtflæsk – hvor sidstnævnte dog ikke lige var mig.

Det var en fantastisk aften på Restaurant Moo, hvor vi følte os forkælede og taget godt imod. Betjeningen var behagelig, høflig og til tider sjov. Vi var især tilfredse med sommerlien, som var god til at fortælle om vinene og hvorfor, lige præcis den vin var valgt til den enkelte ret. Det er langt mere brugbart, end når man skal høre om om vingårdens familiehistorie, og jeg ville næsten ønske, at jeg havde taget noter i løbet af aftenen. De eneste minusser, jeg kan komme på i forbindelse med opholdet, var det ret tørre og kedelige brød, der blev serveret sammen med maden, samt at den ene tjener var ret svær at forstå, så det var ikke alle detaljer ved retterne, som vi fik med, selvom vi spurgte flere gange.

Ser jeg kun på smagen og oplevelsen i sig selv, ryger vi helt op på seks stjerner for besøget på Restaurant Moo – skal jeg inddrage brødet og den mumlende tjener, bliver jeg nok nødt til at skære lidt fra i bedømmelsen, men der skal ikke være nogen tvivl om, at vi var meget tilfredse med oplevelsen og klart vil anbefale stedet.