Lou Pistou

Vores ferie i Provence bød også på en udflugt til Nice, hvor vi spiste frokost på Lou Pistou sammen med mine svigerforældre, der før har nydt gode måltider i restauranten.

Lou Pistou ligger ved siden af den lidt mere kendte La Merenda, hvis kok tidligere var køkkenchef på den store og kendte restaurant, Chantecler, i Negresco. Kokken på Lou Pistou kan dog også bryste sig af at have arbejdet på en Michelin-restaurant, men som flere andre kokke har han valgt at stå af stjerneræset og nyder i stedet at have en hyggelig lille bistro med vellavede lokale retter.

Det er en lillebitte restaurant med plads til 20-24 gæster, og du skal være ret opmærksom, når du skal finde frem til stedet, for udefra er spisestedet ret anonymt. Indretningen er til gengæld hyggelig og meget nede på jorden – ingen designerting eller unødige dikkedarer.

Vi delte en flaske af husets rosévin og rødvin – og selvfølgelig en kande vand.

Mine svigerforældre foreslog, at vi alle fire delte en portion indbagte courgetteblomster, og det ville vi gerne være med på, så vi fik denne tallerken til deling – én blomst til hver. Det er en sjov men lidt fedtet forret, og i dette tilfælde blev der serveret ketchup og flute baguette til.

Min egentlige forret var dog denne smukke og lækre grønne pasta vendt i en mild pesto. Jeg havde også luret lidt på en minipizza med løg og oliven – en lokal specialitet – men den tog gemalen, og da vi gør en del ud af at vælge forskellige retter (så vi kan smage hinandens), så valgte jeg denne pastaret.

Til retten fulgte også denne tallerken med frisk parmesan – et stykke ost på flere hundrede gram sammen med et rivejern, og det var fedt at få en så ligetil og ærlig servering. Det var fristende at smugle den med hjem – meeen det gjorde jeg selvfølgelig ikke 🙂

Jeg valgte at gå lidt andre veje – sådan i forhold til hvad jeg normalt ville vælge – og tog denne provencalske bøf med olivenolie, hakkede ansjoser og hvidløg – serveret med en bagt kartoffel. Jeg valgte selvfølgelig at få en rød bøf, så den kun lige havde kysset stegepanden, inden den blev serveret.

Tjeneren på Lou Pistou fortalte, at metoden med at marinere og stege kødet i ansjoser var en lokal specialitet, men at restauranten – så vidt hun vidste – pt. er den eneste, der serverer den. Fiskemarinaden gav et ret spændende pift til kødet, og det var en velsmagende – men også ret solid – ret, som måske passede lidt mere til det nuværende danske ‘sommervejr’ end de 31 grader, der var på det tidspunkt.

Jeg havde egentlig ikke planlagt at skulle have dessert – havde en fiks idé om, at jeg ville købe et par kugler is hos en god isbod senere samme eftermiddag – men da de andre begyndte at tale om citrontærter og profiteroles, så var det svært ikke at hoppe med på vognen. Nu skulle man jo tro, at jeg ville vælge citrontærte, når nu jeg er helt skudt i citroner, men jeg har aldrig smagt den klassiske dessert, profiteroles, og så skulle jeg selvfølgelig det.

… og hvilke mundfulde! Små lette kager fyldt med vaniljeis og overdynget med chokoladesauce – what’s not to love? Det var heftige sager – sådan en chokoladesauce mætter temmelig godt, og den måtte jeg også levne lidt af – men det smagte rigtig godt.

Gemalen havde taget citrontærten, og jeg fik sneget mig til en smagsprøve – også et godt valg, hvis du kommer forbi restauranten.

Lou Pistou er en hyggelig bistro – især når man kommer som en dag, som vi gjorde, hvor der kun var få andre gæster, så der var god plads og masser af tid til at smalltalke med tjeneren, som var utrolig sød og serviceminded. Maden er vellavet og nærende. Jeg er ikke vant til at spise så solid mad til frokost, så jeg var mæt resten af dagen og spiste kun et par brødskorper med ost sidst på aftenen.

Lou Pistou er en lille lokal perle – sådan et sted som du som turist håber at falde over, hvor der er god lokal mad og hyggelig og afslappet stemning.

Fem stjerner herfra – og en kraftig anbefaling hvis du en dag kommer til Nice.

Se også:

L’Escalinada og Chez Acchiardo L’Aromate i Nice Flaveur