Cacio Vino Trallalla’ i Firenze

Vi havde som sagt neddroslet ambitionsniveauet på restaurantsiden, da vi var i Firenze, og satsede i stedet på gode isoplevelser – hvilket vi også fik hos de almindelige isbarer samt på isfestivalen. I stedet svøbte vi os i spontanitetens kåbe… med lidt hjælp fra Tripadvisors app, som vi havde med på mobilen. Da vi på et tidspunkt ville finde frem til et frokoststed, søgte vi på restauranter i nærheden og fandt frem til Cacio Vino Trallalla’, der lå lige i nærheden. Den lå så også på 5. pladsen over spisesteder i Firenze ifølge Tripadvisor.

Du skal dog være heldig at få bord hos Cacio Vino Trallalla’, for der er syv siddepladser – i alt! Men vi var heldige den dag og fik tiltusket os et bord, inden der blev fyldt. Ind imellem er det en fordel at være dansker og derfor være vant til at spise tidlig frokost og aftensmad…

Menuen hos Cacio Vino Trallalla’ blev leveret mundtligt, for da det er et lillebitte spisested, så er det en fordel for køkkenet at kunne tilpasse menuen til det, de har på lager. Da jeg hørte, at stedet kunne byde på pestolasagne, slog jeg straks til. Dels har Vegetarvennen omtalt netop denne type lasagne som den bedste, hun nogensinde har smagt, og dels har jeg altid drømt om at få en vellavet lasagne på en restaurant.

Og var den så det? Ja for søren da! Fuldfed og supersyndig men ikke desto mindre hver en bid værd. Ok, serveringen er ikke særlig køn, men skidt med det, når den er lavet med kærlighed og smager deraf. Skal du til Toscana på et tidspunkt, så find et godt spisested, hvor de serverer pestolasagne (gå efter Bologna-området). Det er skønt 🙂

Efter denne tunge ret trængte vi til at ‘rense ganen’, så vi delte denne friske servering, som bestod af salatblade, friske tomater med masser af smag og ikke mindst en stor frisklavet mozzarella. Tjeneren fortalte stolt, at den havde de fået leveret direkte fra Napoli, for det er jo der, at den ægte mozzarella bliver lavet. Ahja, italienere er meget traditionsbundne og stolte af deres egnsretter og -produkter. Men hun havde nu noget at have det i, for det var helt sikkert den bedste mozzarella, jeg havde smagt. Frisk, mild og saftig. Mmm.

Som afslutning delte vi denne lille servering, som ganske simpelt bestod af en varm, delvist smeltet gedeost serveret med lidt honning samt brød til. Lige med hensyn til det sidste skuffede italienerne generelt. Brødet var ikke særlig interessant de steder, vi spiste – det var tørt og kedeligt. Det gjorde måske ikke så meget til lige netop denne ret, men som tilbehør til mange andre retter var det en skuffelse.

Det var en utrolig hyggelig og intim oplevelse at spise på så lille et spisested som Cacio Vino Trallalla’, og det viste med al tydelig det, som italienerne er rigtig gode til – enkle men velsmagende retter baseret på fantastiske råvarer. Det er ikke nødvendigvis stor kogekunst, men det virker, og nu behøver mad som sagt ikke altid være ultra avanceret for at være fantastisk.

Jeg kvitterer med fem stjerner til Cacio Vino Trallalla’ – trods brødet – og en generel anbefaling af, at du også prøver små hyggelige steder, hvis du en dag kommer til Firenze. Der er små perler iblandt.

Se også:

Trattoria 4 Leoni i Firenze Il Santo Bevitore