Jeg havde valgt en aspargesrisotto med blåskimmelost til som første ret, og det en god men også lidt for stor portion. Aspargessmagen kom fint igennem, og den kraftige ost lå i en kugle, så jeg selv kunne dosere, hvor meget af den jeg ville have ad gangen. Det passede mig godt. Retten blev dog lidt voldsom i den mængde, men smagsmæssigt var den fin.

En af de andre havde valgt en tallerken med ost, skinke og andet godt, og her fik jeg også lov til at smage lidt. Der var en umanerlig kæk pæremarmelade til, der havde et strejf af sennep – virkelig virkelig lækker og noget, jeg må prøve at lave på et tidspunkt. Den kunne jeg snildt blive afhængig af. Jeg tror, osten var en pecorino, og både den og skinken var så skønne, at de sagtens kunne spises uden pæremarmelade, men det nænnede jeg alligevel ikke – to lækkerier på én gang er meget bedre!

Til hovedret fik jeg grillet blæksprutte. Det seneste år har jeg flere gange forsøgt at huske på at bestille fisk, når vi har spist ude, men lidt for ofte er der også mange andre spændende ting på menukortet, så jeg får ikke gjort det så tit. Nu var chancen der så for at få blæksprutte – og ikke som de der kedelige friterede elastikker – så det måtte jeg jo prøve. Jeg troede så, at det ville være en række bittesmå blæksprutter, så jeg gloede noget, da denne krabat kom på bordet (den fyldte halvanden gang min knyttede hånd). Men den var virkelig, virkelig veltilberedt! Blæksprutten var nærmest glaseret uden på og mør og lidt fast på samme tid. Den mættede godt men slog samtidig ikke så hårdt, at det blev kvalmende. Absolut en af de bedste hovedretter, jeg har fået i lang tid. Jeg elsker, når jeg får en uventet god og ny madoplevelse.

På det her tidspunkt var jeg rigelig mæt, men vi kunne jo ikke gå derfra uden at få dessert. Igen var det svært at vælge, men jeg gik efter en let ret, så jeg ikke skulle give fortabt undervejs, og jeg fandt en yoghurt mousse med bærcreme til samt friske bær. Meget lækker og sødmefuld på en naturlig måde. Gemalen kastede sig over en ret spændende dessert med ananas-basilikum is, og den smagte overraskende godt. Vi var noget forbløffede over, at den kombination kunne være så god, og igen – det er noget, jeg må eksperimentere med på et tidspunkt!

De andre drak et glas grappa som afslutning, men det sprang jeg over. Jeg nippede dog til gemalens glas og blev enig med mig selv om, at det smagte som at drikke et glas finsprit og derefter bide i en dørkarm! Så den slags spiritus er spildt på mig.

Hele herligheden – inklusiv vand samt en flaske rødvin til deling – kom til at koste 90 euro parret, og det er ret billigt i forhold til den kvalitet, vi  oplevede. Det sted fortjener fem stjerner ud af seks, og jeg kunne snildt finde på at spise der igen, hvis jeg liiiige kom forbi Firenze.