God bordskik i middelalderen
Under min research til månedens benspænd er jeg faldet over flere interessante ting om mad og madskikke i middelalderen. Vil du vide mere om god bordskik i middelalderen, så har jeg her samlet en række af de mest almindelige bordskikke, som jeg blandt andet fandt på middelalderinfo.dk samt læste i ‘Middelaldermad og øl’. Jeg støtter især reglerne om ikke at smaske højlydt og dyppe fingrene i vinen… 😉
- Du bør ikke le, tale eller synge med mad i munden, ej heller smaske for højlydt.
- Husk at vaske dine hænder! De fleste retter blev spist med fingrene, og derfor vaskede man hænder både før og efter vær ret.
- Vaskevand bestod af vand kogt med 15 salvieblade og appelsinskræller.
- Du bør ikke støtte albuerne på bordet og ikke dyppe fingrene i vinen.
- Du bør ikke rode for meget rundt i et fad, du deler med andre, og du bør heller ikke drysse brødkrummer i det.
- Du bør gøre din ske pænt ren og ikke efterlade den i fadet.
- Det er ikke god bordskik at stange tænder med kniven, puste på maden, tørre sig om munden med dugen eller gnave ben. Du bør heller ikke partere kødet med fingrene – det brugte man kniven til.
- Gaflen var ikke opfundet i middelalderen, så folk brugte fingrene og en kniv, som de selv medbragte. De brugte selvfølgelig også en ske (til for eksempel suppe og grød).
- Maden blev ofte serveret på en skive tørt brød i stedet for en tallerken. Brødskiven kunne man så give til de fattige bagefter, som spiste den.
- Man åd ikke mad i store mængder, da grådighed var ilde set – det blev straffet i Helvede! Dog var der en række måltider op til og efter fasten, hvor der virkelig blev spist igennem!
- Sørg for, at din nabo ved bordet får noget at spise, før du selv tager mad fra fadet.
- Afbryd ikke andre, der taler, og tal ikke højt eller med store armbevægelser.
- Drik alkohol med måde – det var ilde set at være fuld.
- Lad være med at klø dig ved bordet. Puds heller ikke næse, ellers folk vil sige, at du nedstammer fra bønder.
- Middelalderens samfund var opdelt i et strengt hierarki, og dette viste sig over ved bordplanen, hvor folk sad efter rang.
- For enden af gildesalen stod højbordet på en platform. Her sad værten og de vigtigste gæster. Jo finere gæsten var, des tættere sad han på værten.
Æresgæsterne havde deres eget saltkar – de andre gæster delte et fælles. - Gæsterne sad alle sammen på den samme side af bordet, så tjenerne havde plads til at bringe nye retter til bordene. Ved kongens hof var tjenerne unge adelssønner, der lærte høflighed og respekt ved at servere for de ældre.
Så… det er okay at smaske, bare man ikke gør det højlydt? 😀
NEJ! 😉
Jeg troede, det gik anderledes for sig, og at høvisk opførsel var en by i Rusland 🙂
Altså… jeg tror, der var en grund til, at man blev nødt til at præcisere, hvad god bordskik var 😀
Haha, sikke et sjovt benspænd! Og elsker reglen med at man ikke bør tørre munden i dugen – man var nok rigtig fin på den, hva 😉 Glæder mig til at se hvad du finder på!
Ja, hvad ligner det!? Når nu ens bukser er beskidte nok i forvejen 😀 😀
Jajajaja, så lærte man også lidt i dag 😉 Et eller andet sted, så er det jo overraskende lidt, at reglerne for god bordskik har ændret sig 🙂
Ja heldigvis – jeg tror dog, at det var noget sværere at overholde, når alkoholen først flød… men sådan er det jo også i dag 😉
HAHAHA, fantastisk tid 😀 Der kunne jeg godt leve, selvom jeg nok ville have svært ved, ikke at stange tænder med mit sværd…. Eller noget af det andet, for lyder altså fantastisk, at der skal de her regler til bordskikken. Ved en bondefamilie,uden regler, må der jo have været en fest, ved bordet 😉
Ja ikke? Sådan et sværd må da være god til persillen mellem tænder 😛
Åh Piske, Piske, Piske hvornår kommer den dag, hvor vi kan stikke af sammen (med Anarkist-Sif!) og spise Middelaldermad i et fremmed land!
Sådan østpå f.eks.? 🙂
Har du lagt gaflerne væk, så?
Det lyder bare så hyggeligt, glæder mig til at se hvad du finder på 🙂
Ikke endnu… først når vi får gæster igen! *muarhahaha* 😀
Sjovt at læse 😉 Er nu glad for at man ikke spiser al mad med fingrene!
Nej, faktisk var der meget mad, som man spiste med kniven… 🙂
Det kunne være jeg skulle prøve at koge salvieblade og appelsinskræller i vandet til mine skylleskåle; jeg plejer kun at lægge en citronskive i. Men mon de importerede appelsiner i middelalderen?
Det gjorde de muligvis, men datidens appelsiner var pivsure og minder ikke så meget om de søde appelsiner, vi oftest køber i dag.