Måned: marts 2023

Restaurant Fænøsund

Restaurant Fænøsund

I sidste uge var vi i Middelfart, hvor vi spiste på Restaurant Fænøsund om aftenen. Det er et spisested, der har over 100 år på bagen, hvilket er ret imponerende i den branche. Det var dog i højere grad menukortet samt udsigten, der lokkede, for 

Restaurant Von Lügenhals

Restaurant Von Lügenhals

Vi er lige hjemvendt fra en weekend i det fynske/jyske, hvor vi spiste flere gode steder – blandt andet hos Von Lügenhals i Varte Garden. I går besøgte vi nemlig FLUGT museet i Oksbøl (kan anbefales), og bagefter var det tid til frokost, så vi 

Havrekiks med nødder

Havrekiks med nødder

Jeg har fundet en opskrift på havrekiks frem fra gemmerne i anledningen af månedens benspænd. Kiks og knækbrød er nemlig oplagte at pynte, så det var naturligvis hvad jeg gjorde efter bagning.

Jeg tog udgangspunkt i en gammel opskrift fra MissMuffin, som jeg justerede lidt på.

Havrekiks med nødder

en bagepladefuld

3½ dl hvedemel
1 dl fuldkornshvedemel
1 bagepulver
1 dl havregryn
½ dl blendede hasselnødder
1 tsk salt
1 spsk rørsukker
2 spsk olivenolie
1 dl vand

Til pynt:
lidt honning
spiselige ‘guldflager’

Rør de to meltyper samt bagepulver sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt det til en ensartet dej. Put den i en frysepose og læg den i køleskabet en halv times tid.

Drys mel på køkkenbordet og rul dejen tyndt ud. Du kan vælge at udstikke dine havrekiks med sjove udstikkere, men da jeg havde tænkt mig at pynte dem, så foretrak jeg et mere rustikt udseende. Læg kiksene på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem ved 175 grader i ca. 25 minutter. Hvis du vil have dem ekstra sprøde, kan du lade dem afkøle i den slukkede ovn – men du kan også blot lade dem køle af på en bagerist.

Opbevar dine havrekiks i en lufttæt boks i op til en måned.

Note: Jeg kan godt lide den lidt mørke, dybe smag disse havrekiks får fra nødderne. De kan naturligvis spises, som de er, men de er også gode sammen med en smøreost eller anden blød ost.

Blomkål på panden

Blomkål på panden

Her kommer en let og hurtig vegetarret – blomkål på panden med tomatsauce og ærter. Der er godt med krydderier i. Det er derfor en god idé at have lidt creme fraiche ved siden af, som du kan tage af, hvis du har været (for) 

Kyllingemuffins

Kyllingemuffins

Disse kyllingemuffins er en del af mit glimmer og pynt-benspænd, for jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig og måtte pynte dem! Resultatet kan du se nederst i blogindlægget. Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på ærtemuffins, men udskiftede naturligvis ærter med kylling samt timian med 

Pirlo Vinbar

Pirlo Vinbar

Vi besøgte Pirlo Vinbar i starten af måneden inden vi skulle til koncert i Amager Bio. Pirlo er en ‘lillesøster’ til vinbaren TOTO (obs – jeg mangler at uploade nye billeder til den anmeldelse), som jeg er ret begejstret for, så jeg havde høje forventninger til maden.

Pirlo har en menu, men vi ville hellere sammensætte nogle af snacks-serveringerne. Vi endte med at vælge to hver, som vi kunne dele, og så tog vi en hovedret hver.

Vinbaren har naturligvis et stort udvalg af vine på glas, og tjeneren var god til at rådgive i forhold til hvilken vin, vi skulle prøve. Nu er det selvfølgelig en smule pinligt, at jeg ikke fik noteret hvilke vine, vi prøvede, men…

Første deleret var en forret med tatar, rosenpeber-mayo, rødbeder, fintrevet peberrod, ristede hasselnødder samt urter. En meget fin servering, hvor kødet hverken var trevlet eller sejt men nærmest smeltede på tungen.

pirlo vinbar, pirlo restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Anden deleret – og det var jeg ikke meget for, for det er min absolutte yndlingsforret – var burrata med blodappelsin og syltet fennikel. En enkel men anderledes kombination, og jeg syntes, at den syltede fennikel samt blodappelsinen var et spændende match til den cremede ost.

Vi havde begge bestilt frittatine, da vi troede, at de ikke var så store, men her tog vi fejl! Disse to ret store friterede kugler af macaroni med ost og svampe var til mig alene, og jeg må indrømme, at her kunne jeg godt have nøjedes med én, selvom de smagte glimrende. Meeen de var også ret bastante og mættende.

pirlo vinbar, pirlo restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Af samme grund var jeg glad for, at hovedretten ikke var voldsom stor. Til gengæld var denne fortolkning af spaghetti carbonara med æggeblomme, guancale og parmesan virkelig velsmagende. Jeg havde set en anmeldelse – muligvis på GoogleMaps – hvor en gæst havde anbefalet denne ret, og den var også aldeles fremragende!

pirlo vinbar, pirlo restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Nu var jeg temmelig mæt, så jeg sprang over desserten – men det gjorde gemalen heldigvis ikke. Han valgte en chokoladedessert med hindbær, choko-crumble samt vaniljeis, og jeg smagte en enkelt bid. En dejlig dessert men også en ret stor portion.

Maden var lækker, og jeg var glad for, at vi holdt os til de mindre serveringer, så vi kunne smage flere forskellige ting. Det er ret mættende serveringer, men jeg gætter på, at udvalget af retter bliver lidt lettere og med flere grøntsager i takt med, at vi kommer tættere på sommer.

Der var et ret spændende udvalg af vine, og vi fik som sagt god vejledning af tjeneren. Alene af den grund kunne jeg finde på at kigge forbi Pirlo igen, for jeg vil gerne udforske vinkortet yderligere. Nåja og spise mere af den gode mad… 😉

Jeg ender på fem stjerner til Pirlo Vinbar.

Chokolademarengs

Chokolademarengs

Jeg har fået blod sukker på tanden efter jeg lavede stribede marengs, så nu er det tid til chokolademarengs! Marengs er ret lette at lave og kan sagtens holde et par uger, hvis du opbevarer dem i en lufttæt boks. Jeg fandt en opskrift på 

Minitoasts som velkomstsnack

Minitoasts som velkomstsnack

Har du tænkt på, hvor populær du kan blive, hvis du serverer minitoasts som velkomstsnack? Det kom jeg i hvert fald til at tænke på for nylig, da vi havde smalle flutes på lager. Eneste problem er, at det er lidt svært at lave til 

Drink med passionsfrugt

Drink med passionsfrugt

Jeg havde – lidt usædvanligt – passionsfrugtjuice på lager, så jeg lavede naturligvis en drink med passionsfrugt i sidste uge! Og så fandt jeg naturligvis lidt pynt frem, så den ville passe til mit glimmer og pynt-benspænd denne måned. To fluer med ét smæk – helt perfekt!

Passionsfrugt er en lidt sjov størrelse. Det er ikke en frugt, jeg bruger særlig tit i madlavningen, men den har en fantastisk syre og sødme på samme tid. Og så smager den bare af sol og sommer. Jeg har faktisk en god ven, som er helt skudt i smagen af passionsfrugt, så hver gang jeg støder på mad eller drikkevarer med passionsfrugt, så tænker jeg selvfølgelig straks på hende.

Vær opmærksom på, at du kan bruge enten hvid eller mørk rom i denne drink med passsionfrugt. Hvis du vil have en sød drink, så brug den mørke rom – og vil du have en mere syrlig drink, så brug den hvide rom.

Drink med passionsfrugt

1 drink

1½ dl passionsfrugtjuice
saften fra ½ lime
4 cl mørk eller hvid rom*
isterninger
sukkersirup
spiseligt glimmerpynt

Start med at tage et cocktailglas og gnid kanten med et tyndt lag af sukkersirup. Vend derefter forsigtigt glaskanten i spiseligt glimmer – jeg brugte nogle funky lilla flager, jeg havde liggende.

Hæld passsionfrugtjuice, limesaft samt rom i en shaker sammen med en håndfuld store isterninger. Ryst den grundigt og hæld den så forsigtigt over i cocktailglasset. Put en isterning eller to i din drink med passionsfrugt.

Note: Jeg valgte at lave den letsyrlige udgave med hvid rom, og det fungerede aldeles glimrende til min smag. Det er en enkel drink, men jeg synes, at passionsfrugten godt må smage igennem og ikke konkurrere med (for) mange andre smagsindtryk.

Ps. Hvis du synes, at det er for mærkeligt med sukkerflager som pynt, så kan du sagtens bruge sukker eller farvet sukker i stedet.

Restaurant Roberta

Restaurant Roberta

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med mexicansk mad, så selvfølgelig spiste vi på Restaurant Roberta for et par uger siden, inden vi skulle i Nørrebro Teater. Restaurant Roberta er en af Madklubbens restauranter og serverer mexicansk-inspireret mad. Og da Madklubben har fokus