Måned: januar 2023

10 skønne vintertærter

10 skønne vintertærter

Her får du 10 bud på skønne vintertærter, som du kan forkæle dig selv og resten af familien med. Hvad er en vintertærte? En vintertærte er primært lavet på vinter-grøntsager – det vil sige kål og rodfrugter. De er lidt mere bastante men dermed også 

Biksemad

Biksemad

Biksemad må være resteretten over dem alle! I hvert fald i forhold til det traditionelle danske køkken, der typisk består af kød, kartofler og grøntsager. Og det er naturligvis en ret, der egner sig fortrinligt til mit pande-benspænd denne måned. I mit barndomshjem bestod maden 

Mexicansk risret

Mexicansk risret

Jeg faldt over en meget enkel mexicansk risret, da jeg ledte efter inspiration til mit pande-benspænd. hos BBC Goodfood.

Selvom det er en vegetarret, så er der ikke voldsomt mange grøntsager i. Det kan du naturligvis justere ved enten at tilføje flere grøntsager til panderetten eller ved at servere grøntsager ved siden af.

Mexicansk risret

2 personer

olie til stegning
et lille løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
1 stor rød peberfrugt, skåret i tern
1 tsk spidskommen
½ dl flåede, hakkede tomater
lidt røget paprika
2 dl basmati-ris
3 dl grøntsagsbouillon
1-2 forårsløg, hakkede

Hæld lidt olie på en stor pande og varm den langsomt op. Tilsæt løg, hvidløg, peberfrugt og spidskommen og lad det simre i 8-10 minutter ved lav varme, indtil peberfrugtstykkerne bliver bløde. Rør tomater og paprika i, inden du også rører ris og bouillon i. Læg låg på og bring pandens indhold i kog. Rør rundt, læg låg på igen og skrue så ned for varmen, så det lige akkurat simrer. Lad retten passe sig selv i 10 minutter. Tag derefter panden af komfuret og lad den stå med låg på i yderligere ti minutter, så risene koger færdigt på panden.

Mexicansk risret kan spises, som den er (gerne med forårsløg på). Jeg vil dog foreslå, at du tilføjer ekstra peberfrugt og/eller kogte eller stegte majskerner.

Note: En ret mild og simpel mexicansk risret. Jeg vil nok tilsætte lidt mere hvidløg og paprika for at få mere smag, men det er helt op til dig.

Kartoffelkage med glasur

Kartoffelkage med glasur

Hvis jeg siger kartoffelkage med glasur, studser du måske. For du tænker nok på en kartoffelkage med creme og flormelis. Men da jeg var barn i 80’erne, bagte min mor ind imellem en kartoffelkage med glasur, der nok mest minder om en mazarintærte. I kartoffelkagen 

Paella med rejer

Paella med rejer

Det er ret oplagt at lave paella med rejer i forbindelse med mit pande-benspænd. Men det er også en anelse vovet at give sig i kast med, for der er stærke holdninger til, hvad en rigtig paella bør indeholde. Det var i hvert fald min 

Burger med fisk

Burger med fisk

Jeg slår to fluer med ét smæk ved at lave burger med fisk. Dels bliver det endnu en af månedens benspændsretter, dels får jeg brugt lidt af den dejlige syltede selleri, jeg lavede tidligere på ugen.

Vent, jeg kom i tanke om en fordel mere – der kommer endelig en fiskeret på bordet igen. Det er desværre ikke så tit, vi får spist fisk, men burger med fisk er i hvert fald en let måde at introducere mere fisk i hverdagen.

Burger med fisk

2 personer

200-250 g fiskefars
2 spsk hvedemel
salt og peber
smør til stegning
2 store boller
lidt syltet selleri
lidt grønkål
remoulade

Rør fiskefars sammen med 1 spsk hvedemel, salt og peber. Smelt smør på en stor pande. Form to store bøffer af fiskefarsen. Det er lettest at dysse hvedemel på et spækbræt og så forme bøfferne én ad gangen, så fiskefarsen ikke hænger fast i spækbrættet. Steg de to fiskebøffer gyldne på hver side. Læg lidt grønkål i en skål og hæld kogende vand over. Lad det trække et minuts tid og hæld så vandet fra.

Flæk burgerbollerne og fyld dem med grønkål, remoulade, fiskebøffer og syltet selleri. Du kan naturligvis også bruge andre grøntsager såsom fintsnittet spidskål eller dampet palmekål.

Note: Sådan en fiskeburger kan nu godt konkurrere med oksekødsudgaven! Den er dejlig saftig, og grøntsagerne er med til at give ekstra smag (og så føles den nærmest sund :)).

Jeg har tidligere lavet en fiskeburger med tartarsauce. Den kan jeg nu også anbefale, hvis du vil prøve en lidt anden stil.

Æggekage med skinke

Æggekage med skinke

I anledning af månedens pande-benspænd har jeg selvfølgelig også tilberedt æggekage med skinke, for det er da en rigtig panderet. Æggekage var helt klart en af de retter, der ofte kom på bordet, da jeg var barn. Det var en ret, som min far ofte 

Cheesecake-ostekugler

Cheesecake-ostekugler

Jeg faldt over en opskrift på cheesecake-ostekugler fra Spis Bedre i mit lager af opskrift-udklip, og dem måtte jeg selvfølgelig lave. I den oprindelige opskrift bruges der Digestive-kiks, men jeg syntes, det ville være mere spændende med Bastogne-kiks, der har mere smag. Du kan servere 

Vinterfrikassé – en panderet med kylling

Vinterfrikassé – en panderet med kylling

Denne panderet med kylling har jeg valgt at døbe vinterfrikassé til trods for, at den ikke har voldsomt meget med den klassiske forårsfrikassé at gøre. Meen jeg synes alligevel, at der er nok sammenfald til, at den skal på bloggen, for den er selvfølgelig lavet i forbindelse med mit pande-benspænd.

Jeg serverede denne vinterfrikassé sidste weekend, hvor vi havde gæster, og det er en ret, hvor du kan få kød til at strække virkelig langt og samtidig få en masse lækre grøntsager. Total win.

Vær opmærksom på, at der er en del forberedelsestid ved denne opskrift. Til gengæld kan du gøre både kyllingekød og hvide bønner klar dagen før og dermed sikre, at du ikke skal bruge så lang tid i køkkenet, mens du har gæster.

Vinterfrikassé

5-6 personer

½ kylling
ca. 150 g ukogte hvide bønner
smør eller olie til stegning
½ løg, skåret i tern
2 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk timian
1 dl hvidvin
ca. 4 dl væde fra kyllingekogningen
1 pose frossen spinat
1 pose frosne bønner, skåret i to-tre stykker hver
1 dl fløde
salt og peber

Læg de hvide bønner i blød i 10-12 timer. Derefter koges de, indtil de er møre.

Hæld vand i en stor gryde og kog kyllingen, indtil den er mør. Tag kyllingen op af kogevandet (gem det) og lad den køle lidt af, inden du piller kødet af knoglerne. Del det i små stykker.

Hæld fedtstof på en dyb pande og svits løg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt timian og giv det et halvt minut mere. Hæld hvidvin i og rør så kyllingestykkerne i. Tilsæt også spinat, bouillon og fløde. Læg låg på og varm det igennem, indtil spinaten er varm. Tag låget af, rør rundt og tilsæt bønnerne. Varm det igennem, indtil bønnerne er møre. Smag til med salt og peber.

Denne vinterfrikassé blev serveret sammen med fintsnittet spidskål, men du kan også vælge at servere den med kogte ris eller brød.

Note: Dette er en dejlig, mild vinterret, hvor du ikke lægger mærke til, hvor lidt kød der faktisk er i retten.

Syltet selleri

Syltet selleri

Syltet selleri så jeg oprindeligt på bloggen Dalsgaard i Skivholme, så da jeg for et stykke tid siden faldt over et knoldselleri på tilbud, mente jeg, at det var en glimrende anledning til at prøve konceptet. I den oprindelige opskrift bliver der brugt sherryeddike, men