Jeg er næsten færdig med at blogge om årets restaurantoplevelser og er nu nået til restaurant Kōnā i Carlsbergbyen i København. Her spiste vi i oktober sammen med et vennepar, hvor jeg heldigvis fik taget noter undervejs, så det var lettere at vende tilbage til oplevelsen på et senere tidspunkt.

Restaurant Kōnā Vi tilbyder både izakaya, hvor man kan bestille mindre retter og drikkevarer, samt omakase, der består af otte retter, som køkkenet bestemmer på dagen. Vi valgte det sidste, for vi ville gerne se, hvad de kunne finde på at overraske os med.

Vi lagde ud med en dumpling med jomfruhummer, blomkål, dashi og limeskal. En saftig og dejlig servering med en rund og forholdsvis dyb smag.

Ved siden af dumplingretten var der sashimi, der – så vidt jeg forstod – var lavet på gedde og marineret i jordbær- og citronsaft. Meget spændende sammensætning, der smagte glimrende.

Næste ret var en lidt utraditionel servering – i hvert fald når jeg tænker på det japanske køkken. Det var en sandwich lavet på ultrahvidt brød og fyldt med aubergine og persille-emulsion. Den havde nok været en kende mere syndig, hvis den var lavet i et vestligt køkken (aka stegt i godt med smør eller olie), men en glimrende ret.

Nu kom vi lidt på arbejde, for vi skulle rulle vores egen mad! Her var der tangplader med forskellige salter og krydderurter, der skulle rulles sammen. Fin idé men desværre en lidt tør og kedelig smagsoplevelse.

Den næste ret var til gengæld nok aftenens bedste. Tynde skiver blæksprutte vendt i fermenteret chilisauce og citronskal. Den nærmest smeltede på tungen, og den var jeg lidt betaget af. Den portion kunne godt have været lidt større 🙂

Nu kom er der en miniudgave af okonomiyaki på bordet. Der er en japansk pandekage, der kan toppes med forskellige ting – her var det blandt andet asiatisk koriander, peberrodscreme og bonitoflager. Nu er jeg ret glad for okonomiyaki, så igen en ret, der gerne måtte have været større.

Nu nærmede vi os afslutningen af måltidet, men inden vi nåede til desserten, fik vi hver en serveringsbakke med misosuppe, syltede tomater og asparges samt en skål med med ris, æg, lakserogn, ris og tang. I mine øjne en meget traditionel japansk servering, som var enkel og velsmagende.

Nu er det japanske køkken ikke ligefrem kendt for deres desserter, og det er i det hele taget ikke noget, som de asiatiske køkkener dyrker særlig meget. Men Restaurant Kōnā slap ganske fint omkring det med denne enkle blomme marineret i blomme. Ikke så megen pjat 🙂

Restaurant Kōnā var en spændende oplevelse. Portionerne var ret små, så det er ikke et sted, du skal gå hen, hvis du er meget sulten. Retterne er varierede og meget tro mod det japanske køkken, og det betyder også, at mængden af kød, fedt og sukker er ret begrænset. Til gengæld venter der nogle interessante smagsoplevelser. Prisen er dog lidt høj i forhold til, hvad du får – 650 kr skulle vi give per person.

Servicen var ganske god, og tjenerne gjorde en del ud af at forklare, hvad de enkelte retter indeholdt. Lydforholdene gjorde det dog ind imellem lidt svært at høre.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Restaurant Kōnā.

I starten af december var vi med familien på Bistro Royal i det centrale København. Vi var der om formiddagen, for vi skulle egentlig have været i teatret bagefter, men desværre blev forestillingen aflyst på grund af sygdom. Vi valgte dog at tage til København alligevel, så vi kunne hygge på Bistro Royal, inden der blev klaret et par julegaveindkøb.

Vi var der som sagt om formiddagen, så det var morgenmadskortet, vi kiggede på – og det var pænt varieret. Som osteelsker savnede jeg lidt større ostevalg, men det løste sig, hvilket du kan se længere nede i indlægget. Men ellers var der et lille men forholdsvis bredt udvalg af morgenmads-/brunchretter.

Jeg drikker ikke kaffe, men en cappuccino kan jeg som regel godt drikke, så det nuppede jeg. Denne udgave var dog temmelig kraftig og slet ikke min smag – den manglede ganske enkelt mælk. Så det var en lidt ‘hård’ start.

Jeg havde valgt to serveringer. Først en avokadotoast serveret på ristet surdejsbrød med en avokadocreme rørt med citron og chili, en syltet tomat, et pocheret æg samt saltede mandler. En ret frisk ret – der var i hvert virkelig knald på citronen i cremen, og selvom jeg godt kan lide citron, så havde det klædt serveringen, hvis avokadocremen havde været lidt mindre skarp. Men ellers en god kombination, hvor ægget heldigvis tilføjede en blød og formildende smag.

Alle i selskabet havde valgt en Croque Madame, og det var på alle måder en god beslutning. Faktisk var den hovedårsagen til, at jeg skriver dette blogindlæg, for jeg havde oprindeligt ikke tænkt mig at blogge om oplevelsen. Billederne er også derefter, for jeg havde ikke et godt kamera med. MEN – tilbage til serveringen. Den var edderbrandyleme god! Den bestod af en surdejstoast smurt med dijonsennep og toppet med landskinke, tynde tomatskiver, masser af smeltet Vesterhavsost samt spejlæg. Der kom et lille glas salat til, som ikke er med på billedet. Men altså, den Croque Madame er uden tvivl den bedste, jeg nogensinde har smagt! Det var, som om englene sang OG spillede på trækbasun på samme tid! Øjøjøj en syndig god ret.

Jeg sprang over de søde indslag, for jeg er ikke så god til søde ting om morgenen/formiddagen, men flere i selskabet var ret begejstrede for vaflerne med flødeskum og chokolade (omend de mættede temmelig meget!), og generelt virkede folk godt tilfredse med deres valg. Jeg syntes som sagt, at avokadocremen var lige lovlig syrlig, men den dejlige Croque Madame var helt sikkert besøget værd. Ja, faktisk vil jeg mene, at hvis du godt kan lide den type servering, så er Bistro Royal et must at prøve.