Måned: oktober 2020

Farserede peberfrugter

Farserede peberfrugter

Jeg er som tidligere nævnt i gang med at lave mad på ting og sager fra min svigermors fryser, og i den forbindelse faldt vi over en pakke hakket kalv og svin. Det gav mig lyst til at videreudvikle en gammel opskrift på biber dolma 

Kalve striploin

Kalve striploin

Jeg faldt over en kalve striploin i forbindelse med månedens benspænd, hvor jeg laver mad på råvarer, jeg finder i min svigermors fryser. Og kalve striploin havde jeg faktisk ikke prøvet at tilberede før, så det måtte naturligvis testes. Udskæringen kommer fra kalvens rygmuskel, og 

Shchi – russisk kålsuppe

Shchi – russisk kålsuppe

Første ret i oktober måneds tøm fryseren-benspænd er en russisk kålsuppe – shchi – som jeg oprindeligt stødte på, da jeg researchede til mit russiske benspænd sidste år. Der nåede jeg dog ikke at afprøve denne kålsuppe men gemte opskriften.

Vi fandt en pakke hakket oksekød i fryseren, og den kunne meget passende kombineres med kartofler, gulerødder og spidskål, som jeg vidste, min svigermor havde på lager. Hun nåede dog at løbe tør for den grønne spidskål og havde kun rød spidskål tilbage, da vi kiggede forbi, men så fik suppen blot en langt mere funky farve – og det er jo slet ikke så tosset.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Olga’s Flavor Factory, men justerede en del på målene, undlod bladselleri og lavede en mere forsimplet udgave af kødbollerne. Du kan i øvrigt sagtens lave denne kålsuppe med andre typer hakket kød – for eksempel kylling eller svin.

Shchi – russisk kålsuppe

4 personer

1,2 l vand
2 mellemstore kartofler, skrællede og skåret i tern
2 store håndfulde fintsnittet spidskål
lidt olie eller smør til stegning
1 løg, finthakket
1 gulerod, skrællet og skåret i tern
2 fed hvidløg, finthakkede
4 cocktailtomater, hakkede
1 snackpeber, skåret i tern
2 spsk tørret dild (frisk dild kan også bruges, men så skal du måske bruge mere)
salt og peber

Kødboller:
250 g hakket oksekød
1 spsk hvedemel
salt og peber

Hæld vandet i en stor gryde og bring det i kog. Tilsæt kartofler og kål. Mens det koger, smelter du lidt smør i en anden gryde og svitser løg, gulerødder og hvidløg ved mediumvarme i nogle minutter, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt tomater og snackpeber og lad det simre i tre minutter. Hæld dernæst grøntsagerne over til kartoflerne og kålen.

Lad suppen simre videre uden låg i 15 minutter.

Rør ingredienserne til kødbollerne sammen og form farsen til små kødboller. Put dem i suppen og lad din kålsuppe koge videre i 6-7 minutter, indtil kødbollerne er møre. Du kan tage en enkelt op og dele på midten for at se, om den er gennemkogt.

Smag din kålsuppe til med dild (enten frisk eller tørret), salt og peber.

Suppen kan serveres, som den er – dog gerne med lidt brød til og evt. lidt creme fraiche.

Note: Shchi er en russisk kålsuppe, der – praktisk talt – kan laves på lidt af hvert, eftersom den traditionelt tager udgangspunkt i at bruge, hvad man har. Og på den måde passer den jo meget godt til min tøm-fryseren benspænd (som i dette tilfælde også blev tøm køleskabet for grøntsager). Det er en mild suppe, som jeg puttede godt med dild i for at give lidt mere smag. Du kan også bruge andre krydderurter – for eksempel persille.

Oktober: Tøm fryseren!

Oktober: Tøm fryseren!

Det er ved at være på tide at præsentere månedens benspænd, som er – tøm fryseren! Jeg har nemlig lavet en aftale med svigermor om, at jeg kigger forbi et par gange om ugen og laver mad ud fra de ting, hun har i fryseren, 

Squashfritter

Squashfritter

Jeg fik lyst til at prøve en opskrift på squash-fritter, jeg så hos Grillkokkerier for flere år siden. De kunne nemlig være tilbehør til nogle entrecotes, vi skulle have forrige weekend (sammen med en grøn salat), og så endte det også med at blive den 

Brombærtærte

Brombærtærte

Så er bloggen atter oppe at køre igen, og første opskrift er denne brombærtærte, jeg bagte sidste weekend. Lavet på egne brombær, mmm! Modtager du mit nyhedsbrev, så har du allerede fået opskriften, for nyhedsbrevsmodtagerne fik et sneak peak på tærten tidligere på ugen, mens jeg undersøgte mulighederne for at få bloggen op at køre på en anden server. Tilmeldingsboksen til nyhedsbrevet vender tilbage i løbet af denne weekend.

Men tilbage til den saftige brombærtærte, som selvfølgelig var en del af mit september-benspænd. Her skelede jeg til en gammel opskrift fra Netto-kogebogen ‘Bær’. Jeg skar dog ned på sukkeret i tærten, da jeg tænkte, den ville blive rigelig sød med marcipanen, og så brugte jeg hvid chokolade i kagen.

Saftig brombærtærte

ca. 8 personer

Dej:
2 dl hvedemel
50 g smør, stuetemperatur
60 g flormelis
1 æg
fintreven skal fra ½ øko-citron

Tærtefyld:
250 g brombær
100 g marcipan
100 g rørsukker
50 g smør
1 æg
½ dl hvedemel
100 g hvid chokolade
2-3 spsk mandler skåret i splitter

Start med at ælte mel, flormelis og smør sammen, inden du tilsætter citronskal og æg. Ælt det sammen til en ensartet dej og pak den ind i husholdningsfilm. Læg den på køl en times tid.

Smør en 20 cm bred springform med lidt smør. Drys mel på køkkenbordet og rul dejen ud, til den er stor nok til at beklæde springformens bund samt 4-5 cm af formens kant. Riv marcipanen og rør den sammen med rørsukker, smør, og og hvedemel. Vend chokoladen i og smør det ud over tærtebunden. Fordel brombærrene over det og drys til sidst med mandelsplitter.

Bag din brombærtærte i ovnen ved 170 grader i 45-50 minutter. Lad den køle af og spis så din brombærtærte, som den er – den ‘behøver’ ikke flødeskum eller creme fraiche, da den er ret saftig, men det er selvfølgelig helt op til dig.

Note: De søde og letsyrlige brombær komplimenterer den søde marcipanmasse ganske godt. Det er en lækker brombærtærte med masser af smag – en rigtig efterårstærte.

På vej tilbage!

På vej tilbage!

Hej! Bloggen blev ramt af et massivt servernedbrud i slutningen af september og var derfor nede i flere dage. Jeg er pt. i gang med at uploade alle billeder på ny (farvel fritid), men alle opskrifter skulle være på bloggen nu.