Mjød stammer helt tilbage til vikingetiden og siges at være gudernes drik. Det er en alkoholisk drik lavet på vand, honning og gær, men som også kan tilsættes smag fra bær, frugter og krydderurter.

Jeg har selvfølgelig prøvet mjødbrygning i forbindelse med mit vikingemad-benspænd, men jeg måtte tyvstarte, da mjød – ligesom med øl – ikke bare kan laves på én dag men skal have tid til at udvikle sig.

Der findes rigtig mange opskrifter på mjød – nogle mere komplicerede end andre og også nogle, jeg ikke havde så megen fidus til. Jeg endte med at skele til en simpel og traditionel opskrift fra Illum og Ingrid, men arbejdede videre med processen. Jeg kan også anbefale at læse denne artikel af Danmarks Biavlerforening, hvor der også er en lang række gode råd.

Det skal lige siges, at det er en klar fordel at have brygget øl før, for selvom mjødbrygning er en mere simpel måde at brygge på, så kræver det flere redskaber, som også bruges i ølbrygning. Jeg allierede mig med min bedre halvdel, som efterhånden har brygget en del øl herhjemme og som derfor kunne hjælpe med at måle alkoholprocent og diskutere proces undervejs.

Hvilke råvarer skal du bruge?

Hvis du holder dig til en helt klassisk mjød, så skal du kun bruge vand, honning og gær. Mange vælger dog at tilsætte en eller flere smagsgivere, og her bruger mange (usødet) æblemost. Du kan også bruge saft fra andre frugter eller bær, eller du kan vælge at bruge krydderurter. Jeg vil foreslå dig at finde en opskrift, hvor man bruger den type smagsgiver, du vil bruge, når du skal brygge din første mjød, så du har en idé om hvilken mængde, du skal bruge.

Hvilket udstyr skal du bruge?

Du skal bruge en meget stor gryde til opvarmning, en ordentlig slev til at røre rundt med, en køkkenvægt, et litermål, et termometer, en bryggespand + gærrør (til opbevaring af mjøden, mens den udvikler sig), et hydrometer (måler sukkerindholdet i mjøden, så du kan udregne alkoholprocenten) og også gerne en hævert (en pumpe du bruger til at flytte væske fra én beholder til en anden og lettere undgår at ilte væsken).

Jeg valgte at brygge en lille portion (ca. 15 liter), hvor den ene halvdel var en klassisk mjød (uden smagsgiver) og den anden halvdel var tilsat kirsebærsaft fra Søbogaard. Begge blev lavet på champagnegær, som jeg havde fået af min belgiske ven, og det viste sig at være en meget spændende gær at arbejde med. Udover at den opførte sig lidt anderledes end de gærtyper, jeg ellers havde set i andre opskrifter, så formåede de to typer mjød også at blive langt hurtigere klar, da champagnegæren var ret ‘aggressiv’ og spiste honningen meget hurtigt. Det betød, at efter fire-fem uger var de to portioner mjød klar til at blive hældt på flaske.

Den klassiske mjød viste sig at være en mild og behagelig sag med lidt syrlighed. Slet ikke så tung og sød som mjød godt kan være. Det var dog kirsebærmjøden, der overraskede mest, eftersom den var ret syrlig, da den røg på flaske – nærmest som en sour øl! Vi valgte – mest for sjov – at tilsætte lidt sukker, da kirsebærmjøden blev hældt på flasker, for at gøre den lidt mousserende. Da vi smagte på kirsebærmjøden en uge efter, var den ikke længere så syrlig men smagte lidt mere af øl, og efter to uger var ølsmagen helt forsvundet, den syrlige smag meget neddæmpet og kirsebærsmagen pludselig tydelig!

Mjød skal gerne lagre et par måneder, inden den er klar, så jeg er meget spændt på, hvordan mine to første mjødforsøg udvikler sig!

Mjød kan naturligvis drikkes, som den er, men du kan også bruge den i drinks. Prøv for eksempel denne varme mjød med æbler og kanel.