Måned: marts 2015

Flamsk stuvning

Flamsk stuvning

I weekenden lavede jeg lidt comfort food, og selvfølgelig var det relateret til mit belgiske benspænd. Jeg valgte at lave en flamsk stuvning, som er en enkel og fyldig ret, der stammer fra den nordlige del af Belgien, og jeg skelede til en opskrift, jeg 

Enomania

Enomania

Tidligere på måneden skulle jeg bruge et godt og billigt spisested på Frederiksberg, for gemalen og jeg skulle i teatret (underforstået Betty Nansen Teatret). Normalt vælger jeg et spisested på ruten fra København H og frem til teatret (hvilket blandt andet har bragt mig forbi 

Belgiske fritter med andalusisk sauce

Belgiske fritter med andalusisk sauce

Jeg kan jo ikke have et belgisk mad-benspænd og så ikke eksperimentere med pommes frites! Belgierne elsker fritter, og de belgiske fritter har da også et særdeles godt ry. Men hvad er der ved de belgiske fritter, der gør dem særligt gode? Min belgiske ven røbede, at det skyldes to ting – at belgierne dobbeltsteger deres fritter, og at de steger fritterne i svinefedt!

Dobbeltstegning af pommes frites har jeg prøvet før med succes, men jeg har aldrig før stegt fritter i svinefedt, så det måtte jeg prøve. Det viste sig dog at være noget af en udfordring, eftersom det er noget nær umuligt at få fat i svinefedt i Danmark uden for julesæsonen! Heldigvis havde jeg gemt en pakke svinefedt fra julemånedens småkage-udskejelser, så det lykkedes mig at lave de belgiske fritter ved at stege små portioner ad gangen.

Belgiske fritter

tilbehør til to personer

3-4 store bagekartofler
1-2 pakker svinefedt
salt

Start med at skrælle kartoflerne og skære dem ud i kartoffelstave. Pas på de ikke bliver for tykke – så er de sværere at få sprøde (fandt jeg desværre ud af). Skyl dem i koldt vand og læg dem derefter i en skål med iskoldt vand og en håndfuld terninger i et par timer. Vend kartoffelstavene i vandet flere gange og skift vandet ud flere gange, indtil vandet er helt klart. Lad derefter kartoffelstavene dryppe af, inden du dupper dem tørre.

Jeg har før prøvet – med held – at lave pommes frites uden at skulle koge kartoffelstavene i 5-10 minutter først på dette stadie, men det ved jeg, at andre foretrækker, så det tip er hermed givet videre.

Smelt svinefedtet i en gryde ved medium eller middelhøj varme. Test om fedtet er varmt nok ved at stikke spidsen af en kartoffelstav i det varme fedt. Hvis det bobler omkring kartoffelstaven, er fedtet parat.

Steg en lille håndfuld kartoffelstave ad gangen. De skal have nogle få minutter og må ikke tage for meget farve.

Lad dem tørre på et par stykker køkkenrulle, mens du steger resten af kartoffelstavene. Når alle kartoffelstavene er stegt, putter du dem i køleskabet en times tid. Jeg har også hørt om folk, der putter dem i fryseren i ½-1 time, men det har jeg ikke prøvet.

Når kartoffelstavene er kølet helt ned, varmer du fedtet op igen. Du får måske et endnu bedre resultat af en ny pakke svinefedt, men det havde jeg ikke mulighed for at teste, så jeg brugte det fedt, jeg allerede havde stegt dem i én gang før. Sørg for at skrue helt op for varmen, så fedtet bliver varmere end før. Giv kartoffelstavene en tur mere i svinefedtet – dog i kortere tid denne gang. Pas på, at de ikke får for længe.

Læg de belgiske fritter på køkkenrulle og drys dem med salt med det samme.

Dine fritter skal selvfølgelig også serveres sammen med noget dyppelse. Her kan belgiere godt finde på at slå sig løs med forskellige slags dip – jeg er faldet over en del forskellige forslag, og jeg kunne ikke stå for den andalusiske sauce, som jeg så hos Allrecipes. JeEg skruede lidt op og ned for en række af ingredienserne og udelod grøn peberfrugt.

Andalusisk sauce

2 personer

1 dl god mayonnaise – enten hjemmelavet eller Hellmann’s
2 tsk koncentreret tomatpuré
1½ tsk meget finthakket rød peberfrugt
1 spsk meget finthakket rødløg
lidt citronsaft
salt

Rør ingredienserne til saucen sammen og lad det trække i køleskabet en time, inden du serverer det sammen med dine belgiske fritter.

Note: Jeg ved ikke, om det skyldtes tykkelsen på fritterne eller måske svinefedtet, men jeg havde lidt sværere ved at få de belgiske fritter lige så sprøde, som når jeg bruger olie. Til gengæld smagte de aldeles skønt – især sammen med saucen, som jeg helt sikkert skal bruge i en sandwich på et tidspunkt.

Vi spiste en salat sammen med de belgiske fritter samt drak en Saison Dupont – en forholdsvis frisk og letbitter belgisk øl, som ikke havde nær så meget sødme som de andre belgiske øl, vi har smagt i denne måned.

Restaurant Rebel

Restaurant Rebel

Tidligere på måneden var gemalen og jeg på Restaurant Rebel sammen med et vennepar. Det er et sted, jeg længe har ønsket at besøge, så da jeg fandt ud af, at vores venner også meget gerne ville spise på Restaurant Rebel, sørgede jeg for, at 

Citron-romkugler

Citron-romkugler

I weekenden lavede jeg disse citron-romkugler til vores gæster. Vent hvad? Citron-romkugler? Men man bruger jo kagerester til romkugler? Hvordan kan jeg have citronkage-RESTER?!? Tja… øhm… ved at bage en ret stor portion og sørge for at fryse resterne ned med det samme. Jeg bagte 

Belgisk risbudding

Belgisk risbudding

Da vi havde gæster i går, udnyttede jeg muligheden for at lave en belgisk dessert i anledning af mit belgisk mad-benspænd. Valget faldt på belgisk risbudding, som mest af alt minder om den danske risengrød – dog tilsat mere sukker samt vanilje og safran.

Inspirationen til denne risbudding fandt jeg hos Everybody Eats Well in Flanders, men jeg justerede dog flere af målene.

Belgisk risbudding

7-8 personer

200 g grødris
2 dl vand
1 l mælk
10 cm lang kanelstang
1 vaniljestang, flækket – eller 2 tsk vaniljepulver
1 dl rørsukker
10-12 safrantråde

Pynt: Mørkt rørsukker

Hæld grødris og vand i en tykbundet gryde sammen med kanel og vanilje. Varm det op. Når det er ved at nå kogepunktet, hælder du sukkeret samt halvdelen af mælken i og rører grundigt. Læg et låg på gryden og skru ned for varmen, så risene simrer videre ved lav varme. Kig til risene efter 20 minutter og tilsæt resten af mælken. Rør grundigt og læg låget på igen. Lad det simre videre, indtil risene er næsten møre. Rør safran i og lad det simre et par minutter mere. Din risbudding skal være mere flydende end risengrød, så hæld lidt mere mælk i, hvis buddingen er blevet lidt for kompakt. Min risbudding var på kanten til at være for fast – den må gerne være knapt så fast som på billedet herover.

Tag gryden af varmen og lad din risbudding køle lidt af, inden du fordeler den i portionsglas. Drys lidt sukker oven på og servér den, når den har stuetemperatur.

Note: Jeg tilberedte min risbudding tidligere på dagen, så jeg var desværre nødt til at lade den køle helt ned, så den kunne holde sig til om aftenen. Den smagte dog stadig glimrende, selvom den blev serveret lidt for koldt. Det er en rimelig sød dessert, så næste gang tror jeg, at jeg drysser mindre sukker på – eller helt udelader det.

Fyldte æbleskiver med chokolade

Fyldte æbleskiver med chokolade

Da vi havde gæster sidste weekend, serverede vi asiatisk inspireret sprængt and – og fyldte æbleskiver med chokolade! Jeg synes nemlig, det er lidt synd, at æbleskiver kun serveres til jul, og der er jo fin mulighed for at variere æbleskriver – prøv for eksempel 

Sprængt and – asiatisk inspireret

Sprængt and – asiatisk inspireret

Da vi havde gæster sidste weekend, var det ikke belgisk mad, de blev udsat for, men… asiatisk! Eller i hvert fald inspireret af det asiatiske køkken. Jeg ville gerne prøve at lave grillet and på den gode grill, vi købte sidste år, og til det 

Kanin i øl og hindbær

Kanin i øl og hindbær

Da jeg spurgte min belgiske ven om inspiration til mit belgisk mad-benspænd, så nævnte hun blandt andet kaninretter, og jeg researchede videre, opdagede jeg, at belgiere blandt andet tilbereder kanin i øl! Rigtig spændende men også lidt af en udfordring, for kaninkød er ret svært at få fingre i her i Danmark, og når jeg en sjælden gang støder på det, så koster det spidsen af en jetjager. Men! For nylig opdagede jeg ved et tilfælde, at den lokale Irma havde pakker med ½ kanin i til den nette sum af 68 kr, så jeg skyndte mig at købe den sidste pakke. Jeg ved ikke, om det var et særtilbud, men det må jeg undersøge, næste gang jeg kommer i butikken.

Jeg så på flere forskellige opskrifter på internettet, da jeg ville se, hvordan belgierne foretrak at tilberede kanin i øl, og jeg så, at det ikke alene var populært at lave kanin i sur øl (!) – men også at lave kanin i … kirsebærøl! Nu var jeg jo for nylig forbi Ølbutikken for at købe belgiske øl, og her købte jeg en sur hindbærøl (jeg var tæt på at købe den kirsebærøl, der stod lige ved siden af), så jeg tænkte, at den måtte være lige så god – måske endda bedre?

Jeg kiggede på en lang række opskrifter på internettet men endte med at skele mest til an endless banquet. Jeg lavede dog en række ændringer – den vigtigste var at bruge hindbærøl og hindbær i stedet for Kriek og kirsebær.

Kanin i øl og hindbær

2 personer

½ kanin, skåret i 3-4 dele
salt
2-3 dl sur hindbærøl – jeg brugte Framboise Girardin
25 g smør
lidt hvedemel
1 løg, skåret i tern
2 gulerødder, skåret i skiver
2 tsk timian
3 dl tør hvidvin
1 dl hindbær
1-2 spsk solbærgelé

Gnid kaninstykkerne med salt og put dem i en frostpose sammen med hindbærøl. Luk posen og sørg for at vende den rundt, så øllet fordeles ud over kaninkødet. Læg posen i køleskabet i fem timer.

Tag kaninkødet ud af posen og sørg for at gemme hindbærøl-lagen! Dup kaninstykkerne tørre og vend dem i hvedemel. Smelt halvdelen af smørret i en gryde og brun kaninstykkerne. Tag dem op og smelt resten af smørret, inden du steger løgternene bløde i det. Tilsæt gulerødderne og steg dem ved mediumvarme i fem minutter. Tilsæt derefter kaninkødet, timian, hindbærøl-lagen og hvidvin. Læg låg på gryden og lad retten simre i 30-40 minutter. Tilsæt hindbær og solbærgelé og lad det simre i yderligere fem minutter. Smag til med salt og peber.

Servér sammen med stegte kartoffelbåde og evt. salat. Husk at drikke hindbærøl til!

Note: Kanin i øl smager overraskende godt. Jeg var lidt spændt på, hvordan hindbærøllet ville fungere sammen med kaninkødet, men det gik fint sammen, og så var jeg imponeret over, hvor hurtigt kaninkødet tog smag af øllet. Allerede da jeg brunede kaninkødet, kunne jeg dufte hindbærøllet, som det var marineret i, og det gav også en fin sødme til det milde kød.

OBS – jeg havde væde til overs fra retten (så meget sauce bruger man trods alt heller ikke til kartoffelbåde), så den har jeg frosset ned. Så kan den bruges som base til en god, fyldig sauce, som jeg vil lave i weekenden, hvor den står på flæskesteg 🙂

Hvis du ikke kan skaffe en sur hindbærøl, så foreslår jeg, at du i stedet forsøger at skaffe en sur øl og derefter tilsætter nogle hindbær, når du marinerer kaninen.

Kiin Kiin

Kiin Kiin

Da jeg havde fødselsdag for snart to uger siden, fejrede gemalen og jeg det ved at spise på Kiin Kiin om aftenen. Jeg har længe ønsket at spise på Kiin Kiin, og gennem de senere år har jeg da også flere gange været tæt på