Nye sjove madoplevelser
Nu er det ikke nyt at tilberede mad i römertopf – det har jeg gjort før – men denne gang blev det til kylling og rodfrugter, hvor jeg fik brugt resterne af de rodfrugter, jeg havde på lager. Jeg havde fundet en økokylling frem fra …
Søndagens gæster blev ikke kun udsat for ostefondue til frokost – om eftermiddagen havde jeg bagt et spændende valnøddebrød med blåskimmelost og figner. Det blev serveret sammen med lidt forskellige oste – man kan jo ikke få ost nok – samt blåbærhonning, pære-havtornemarmelade og smør. …
Når jeg fastlægger månedens benspænd, har jeg altid et par retter i tankerne, som jeg længe har ønsket at afprøve. En af disse retter for marts måned er ostefondue, som jeg længe – rigtig længe – har ønsket at prøve.
Fondue er noget, jeg forbinder med min barndom eller for at være mere præcis: nytårsaften. Bortset fra en enkelt omgang rødvinsfondue for et par år siden så er det ret begrænset, hvad jeg har fået på fondueområdet de sidste 20 år.
Jeg fandt en opskrift i kogebogen ‘Eventyrlige fristelser’ og ændrede lidt, så ostefonduen blev lavet på ren, mild cheddar. Det er i øvrigt en ost, som jeg er blevet lidt fascineret af de senere år, for den gyldne ost med de nøddeagtige smagstoner er nu ret funky at bruge i sandwiches eller i fyldige salater.
– et godt saftigt hvedebrød eller majsbrød skåret i tern
Ostemasse:
5 dl fintreven mild cheddar
1½ dl fintreven pecorino
1 spsk hvedemel
1 tsk sennepspulver
2½ dl hvidvin
1 tsk dijonsennep
lidt salt og peber
Bland ost, mel og sennepspulver i en skål. Hæld vinen i fonduegryden og varm den langsomt op. Lige inden den når kogepunktet tilsætter du et par spiseskefulde af osteblandingen og rører godt rundt, indtil osten er smeltet. Tilsæt et par spiseskefulde mere og fortsæt processen, indtil al osten er smeltet til en jævn masse. Rør dijonsennepen i og smag til med salt og peber.
Hold blandingen varm over et fondueblus, mens I nyder fonduen ved at stikke brødtern på lange fonduegafler og dyppe dem i ostemassen.
Note: Varm flydende ost kan jo nærmest kun være et hit, og det var rigtig sjovt at prøve. Jeg brugte en helt almindelig cheddar fra supermarkedet, men når jeg laver det næste gang, vil jeg finde en bedre – og lidt kraftigere – cheddar, for denne her grynede en smule og måtte i øvrigt gerne have været lidt fyldigere i smagen.
Udover ostefondue fik vi også salat samt lidt pasta vendt i abrikospesto. En pesto jeg fik anbefalet af en af gemalens kolleger og som oprindeligt laves på parmesan. Jeg kan dog godt finde på at erstatte parmesan med pecorino i en række opskrifter, for det er både lettere og billigere at skaffe, og det gjorde jeg også i dette tilfælde. Men bare rolig – der skal nok også komme noget med parmesan i løbet af måneden!
I den oprindelige udgave tilsættes der lidt frisk ingefær, men det var jeg desværre løbet tør for, så jeg tilsatte en smule hvidvinseddike.
8 tørrede abrikoser
2 spsk fintreven pecorino
1 fed hvidløg
2-4 spsk olivenolie
lidt salt
lidt hvidvinseddike (hvis du ikke har en spsk friskreven ingefær)
Abrikoserne udblødes i lidt vand i et par timer. De afdryppes og puttes i en skål sammen med resten af ingredienserne. Blendes til en fin, jævn masse og vendes i kogt pasta.
Note: Spændende pesto, som har mere sødme, end jeg er vant til – men bestemt værd at lege videre med på et senere tidspunkt. Oplagt at bruge i vintermånederne.
Jeg har fejret min fødselsdag i dag på alskens gode måder. En af dem var at invitere vennerne med ud til en omgang paintball, for er der noget så godt som at jagte folk rundt på bane og pløkke dem med farvekugler? Nej, det tror …
Jeg indrømmer gerne, at dette er et af de benspænd, jeg har glædet mig allermest til. Marts måned står i ostens tegn! Jeg elsker ost! Ost er noget nær det bedste i verden! Jeg kan sagtens holde fingrene fra beholdningen af chokolade, is og chips, …
Den sidste benspændsret for februar måned blev Shepherd’s pie – en ret jeg længe har ønsket at prøve. Jeg snusede lidt rundt i forskellige kogebøger og så, at den kan laves på en lang række måder. Normalt ville jeg lave den med en almindelig kartoffelmos på, men da en af gæsterne har mælkeallergi, valgte jeg at lave en udgave, hvor de mosede kartofler røres sammen med et par æg. Det gør dog mosen mere kompakt.
Da det var gæstemad på en hverdag, blev jeg nødt til at lave visse forberedelser allerede dagen før, da retten tager lidt længere tid, end jeg normalt har på en ganske almindelig dag. Derfor tilberedte jeg kødsaucen dagen inden og satte den i køleskabet, så jeg kun skulle koncentrere mig om at lave mosen, inden fadet skulle i ovnen.
4-5 personer
600 g hakket lammekød
olie
3 mindre løg, hakkede
2 gulerødder i små tern
2 tsk timian
1 dåse hakkede tomater
3 spsk engelsk sauce
salt og peber
2 dl lammebouillon
12 mellemstore kartofler
3 små æg
salt
Kødet brunes i olien i en gryde. Løg og gulerødder tilsættes og steger med nogle minutter. Tilsæt tomaterne, lammebouillonen samt timian og engelsk sauce og lad det simre under låg i 1-1½ time. Imens skræller du kartoflerne og skærer dem i mindre stykker, som du koger i usaltet vand. Når de er godt møre, hældes vandet fra, og kartoflerne moses. Pisk æggene i en skål ved siden af og vend dem grundigt i kartoffelmosen. Vend lidt salt i mosen til sidst.
Smag kødsaucen til med salt, peber og evt. lidt mere engelsk sauce. Hæld den i et ildfast fad, fordel kartoffelmosen over og stil så fadet i ovnen ved 200 grader en halv times tid.
Retten blev serveret med en (lidt for) simpel salat samt syltede rødbeder.
Note: Det overraskede mig lidt, at retten smagte så lidt af lam, men omvendt er det selvfølgelig lettere at ‘skjule’ den smag i kødsauce frem for de større stykker kød, som jeg eksperimenterede med tidligere i februar måned. Men ellers er det en hyggelig ret, som jeg gerne arbejder videre med en anden gang. Jeg foretrækker nemlig generelt retter, hvor der er endnu mere smæk på smagen, men da en af gæsterne ikke er så god til stærkt-krydrede retter, holdt jeg mig til en blid og venlig udgave. Hvis du kan tåle mælk og smør, så brug det i stedet for æg i kartoffelmosen. Løsningen med æg fungerede fint, men mosen bliver nu bedre med den klassiske metode.
Jeg er ved at nå de sidste benspændsretter for februar måned – lige om lidt venter benspændet for marts måned, og det er nok et af de benspænd, jeg har glædet mig allermest til! Men det må du vente lidt med at høre om – …
