Måned: februar 2012

Chokolade-kastanjekage med tyttebærsauce

Chokolade-kastanjekage med tyttebærsauce

Denne chokolade-kastanjekage er faktisk en klassiker i vores hjem, selvom det er en del år siden, jeg sidst har bagt den, og nu mente jeg, at det var på tide at finde den frem igen. Det er en kage helt uden mel men med masser 

Februar: Lam

Februar: Lam

Efter et småkontroversielt benspænd med indmad kaster jeg mig nu ud i et benspænd af mere ‘normal’ karakter. Februar kommer til at stå i lammekødets tegn. Der er ikke helt sæson for lammekød endnu, men jeg er nu godt dækket ind alligevel. I slutningen af 

Æble-marcipan-tærte

Æble-marcipan-tærte

Da jeg skulle finde på en dessert til kalvehjertemiddagen, tog jeg udgangspunkt i de ting, jeg havde på lager. Vi har for eksempel en hel del Belle de Boskoop-æbler, som jeg bør få brugt nogle flere af, så de var en oplagt råvare i desserten. Samtidig havde jeg købt marcipan på tilbud i december, som var fristende at inddrage i en tærte, og da jeg efter lidt research faldt over en opskrift hos Valdemarsro, hvor både æbler og marcipan indgik, så var valget klart – nu skulle der bages tærte!

Jeg justerede en række ting – erstattede noget af hvedemelet med lidt fuldkornskamut-hvedemel, undlod mælk, brugte æblesirup og ændrede på flere mål.

Æble-marcipan-tærte

ca. 8 personer

Dej:
100 g koldt smør
150 g hvedemel
2 spsk rørsukker
1 æg

Fyld:
2 Belle de Boskoop-æbler
300 g reven marcipan
4 små æg
1½ tsk kanel
4 spsk æblesirup
4 spsk hvedemel

Pynt: Ribsgelé og kanel

Skær smørret i tern og smuldr det i melet. Ælt æg og sukker i melet og saml dejen hurtigt – du skal ikke ælte i lang tid. Stil dejen på køl i en halv times tid og rul den derefter ud og beklæd et tærtefad med dejen. Prik tærtebunden med en gaffel. Bag tærtebunden i 10-15 minutter ved 175 grader. Imens river du marcipanen groft og rører den sammen med æg, æblesirup, hvedemel og kanel. Skræl æblerne og skær dem i tynde både. Hæld maricpanmassen i den forbagte tærtebund og læg æblebådene oven på. Læg små stykker af ribsgelé oven på æblerne og bag tærten i ca. 30 minutter ved 175 grader. Når din æble-marcipan-tærte er bagt, drysses den med lidt kanel og serveres lun sammen med en god vaniljeis – Hansen Flødeis kan anbefales.

Note: Man går ikke fejl af kombinationen marcipan og æbler, og sådan en tærte er en god og klassisk efterårs- eller vinterdessert.

Kalvehjerte med svesker, æbler og fløde

Kalvehjerte med svesker, æbler og fløde

I fredags serverede jeg kalvehjerte med svesker for et vennepar, hvor jeg ‘glemte’ at fortælle dem, at vi skulle have indmad i anledning af månedens benspænd. Jeg var nu ikke så bekymret, for hun er fra Grækenland, hvor de ofte spiser indmad, mens han er