Søndag slog vejret over, og det silede ned hele dagen. Vi skulle have været på marked, men måtte droppe det, da det blev vigtigere at finde et supermarked, der havde åbent – det var faktisk sværere, end det er herhjemme, og vi var jo ti mennesker, der ellers ville være ret sultne et helt døgn… det kunne der sikkert laves en rigtig Hollywood-gyser ud af! Jeg benyttede samtidig lejligheden til at få handlet godt med madvarer, der skulle med hjem, og ellers gik dagen med hygge samt en omgang Murder Mystery om aftenen. Temaet var pirater, og godt nok var der ikke nogen, der gik planken ud (i swimmingpoolen), men det var virkelig sjovt!

Mandag oprandt dagen for fødselsdagen. Lige omkring middag tog vi til Arezzo, hvor vi brugte et par timer på at gå lidt rundt i byen. Vi kom forbi et parkområde, hvor der var dejlig fredeligt. Vi stødte også på en statue, som ved første øjekast så rimelig almindelig ud – dog med lidt grafitti på:

… men jo mere, man kiggede på den, jo mere sær virkede opstillingen, og da vi så bagsiden, vidste vi ikke, om vi skulle grine eller græde. Opstillingen her var endnu mere mærkelig, og statuen var fuldstændig hærget af tags og slagord. Kønt var det ikke, men der var et eller andet postapokalyptisk og destruktivt ved det, som både gjorde det spændende, fascinerende og tragisk på samme tid.

Turen til Arezzo blev afsluttet med – en is! Jeg fik en kugle med romrosin og en med pinjekerner. Sidstnævnte var en rigtig lækkerbidsken, men romrosinen manglede lidt bid – den var mest af alt bare sød og savnede noget sprutsmag, så jeg ærgrede mig lidt over, at jeg alligevel ikke tog den kaffeis, jeg var tæt på at vælge. Men igen – italiensk is er helt formidabelt!