Ind imellem må man jo gerne gøre det let for sig selv, så da vi havde gæster tidligere på ugen, valgte jeg at kombinere et par tidligere forretter her fra bloggen og ‘binde’ dem sammen til den nye ret med hjemmerøget laks og rygeost-is samt …
Har du nogensinde prøvet at bruge is i forretter? Det skal du prøve – det er en sjov gimmick! Jeg prøvede det for mange år siden på en restaurant i Amsterdam, og for et par år siden lavede jeg en solbæris, som jeg brugte i …
Rester i køleskabet er en gave for dem, der gerne vil lave hurtig aftensmad. I stedet for at se på dem som irriterende levninger, der i bedste fald spises på madpakken og i værste fald smides ud, så brug dem i stedet til en omgang hurtig aftensmad.
Til denne sommerklassiker har jeg taget udgangspunkt i en portion kolde, kogte kartofler. Jeg har brugt meget små og helt nye kartofler, og derfor tror jeg også, at du kan lave retten helt fra bunden (dvs. koge kartoflerne i samme ombæring og ikke bruge kartofler fra dagen før) og stadig holde dig inde for 30 minutters-grænsen.
Min sommerklassiker blev lavet i går aftes, og derfor brugte jeg selvfølgelig kød, jeg havde købt under Kulinarisk Sydfyn – i dette tilfælde kyllingepølser med ingefær. Fine smagsnuancer og spændende krydring.
Sund kartoffelsalat med pølse til
2 personer
2-4 gode pølser – i dette tilfælde kyllingepølser med ingefær
4 håndfulde små nye kartofler (ikke større end cocktailtomater)
1 spsk rygeost
3 spsk creme fraiche
1 tsk sød bornholmsk sennep
salt og peber
mini-tomater (købt i Føtex – fik desværre ikke skrevet navnet ned)
nybælgede danske ærter
OBS! Der sidder masser af gode vitaminer i kartoffelskrællerne, så lad være med at skrælle kartoflerne, inden du koger dem. Skrub dem i stedet grundigt og skyl efter med vand og kog dem så vand med et par spsk salt i.
Men kartoflerne har du jo allerede, så du skal blot:
Steg pølserne. Imens hælder du kartoflerne i en skål. Rør rygeost, creme fraiche og sennep sammen i en lille skål og smag til med salt og peber. Vend dressingen i kartoflerne. Bælg en masse ærter og hæld de fine små ærter ud over kartoffelsalaten. Slut af med et par håndfulde bittesmå tomater (kan selvfølgelig erstattes af cherrytomater).
Servér med sød bornholmsk sennep – og evt. også lidt ketchup.
Tilberedningstid: 10 minutter.
Note: Denne sommerklassiker er let, sundt og så smager det selvfølgelig bedre at lave sin egen kartoffelsalat. Har du små kartofler på lager (eller snitter store kartofler i mindre stykker, så kogetiden reduceres), så tager det heller ikke lang tid at fremtrylle kartofler, du kan bruge i kartoffelsalaten. Jeg bruger ofte ravigottesauce (en sød sennepssauce) og purløg i kartoffelsalaten, men prøv også at bruge rygeost – det giver et frisk og lettere røget pift i salaten.
I søndags havde vi onkel rejsende Mac og hendes kæreste på besøg, og da de er lige så store foodies som os, benyttede jeg lejligheden til at lave en fem retters menu og dermed runde månedens benspænd af med manér. Her følger første del, der …
Vi har grillet igen i dag, og dermed satte vi ny rekord – fire grilldage er det blevet til i denne uge. Det er ret tilfredsstillende, for sidste år fik vi slet ikke grillet så mange gange, som jeg havde håbet på. Vores gæster blev …
I søndags havde vi besøg af et vennepar, der snart flytter til udlandet, men der er heldigvis lidt tid endnu, så de kunne godt nå at komme forbi os og grille. Det endte med, at vi serverede grillet kylling med salat og kartoffelsalat til hovedret samen jordbærsuppe med kokos-lime is til dessert.
Det var NYBH, der anbefalede mig opskriften på rom-kylling, og det lød også godt, så den blev afprøvet. Jeg er ret glad for røget paprika, så der fordoblede jeg mængden. I den oprindelige opskrift er der tørret hvidløg, men det har jeg ikke, så jeg erstattede det med tørret ramsløg samt tilføjede noget salt.
I de seneste år har jeg ærgret mig over, at jeg ikke kan lide radiser, for jeg synes, de ser så hyggelige ud og vil være perfekte som snacks. Efter at have set flere eksempler på kartoffelsalat med radiser i, så tænkte jeg, at det var en fin måde at få sneget dem med i en ret, og da jeg samtidig så flere varianter, hvor der også var rygeost i, så vidste jeg, at det måtte jeg også prøve. Rygeost har jeg nemlig aldrig prøvet at bruge i køkkenet. Jeg freestylede en kartoffelsalat ud fra, hvad jeg kunne huske at have set i forskellige opskrifter, og så gik jeg helt i blomst, da jeg lavede salat, for nu er de spiselige blomster i bedet sprunget ud! Juhu!
Marinade: 1 spsk citronsaft 2 spsk lys sirup ½ dl mørk rom
samt salt
Rens kyllingen godt og dup den tør. Bland de tørre krydderier sammen og gnub kyllingen grundigt uden på med krydderiblandingen. Pak den ind i en frysepose og læg den i køleskabet – gerne i op til et døgn.
Pisk marinaden sammen. Læg kyllingen på grillen med en drypbakke under og hæld marinade på af flere omgange de første ti minutter, den steger. Jeg tror, det tog ca. en time at grille den. Drys med salt, partér den og servér – mmm!
Note: Ret lækker udgave af grillkylling – både den tørre og den våde marinade gjorde det til en spændende og delikat spise. Bestemt anbefalelsesværdig!
Kartoffelsalat med radiser og rygeost
4 personer
kogte kartofler til fire personer et bundt radiser ½ agurk en bøtte rygeost (170 g) 1½ dl creme fraiche 9% ½ tsk salt 1 tsk hvidvinseddike 1 tsk sukker en håndfuld purløg klippet i små stykker
Skær kartoflerne og den halve agurk i mindre stykker og radiserne i tynde skiver. Bland dem i en skål. Bland de resterende ingredienser i en anden skål, inden rygeostcremen hældes over grøntsagerne, og det vendes godt sammen.
Note: Uha, jeg kunne godt blive fan af rygeost – det er jo lige mig! Den cremede konsistens og den røgede smag er jo det rene guf – meget, meget velsmagende kartoffelsalat.
Salat med grillede artiskokker og kornblomster
4 personer
½ pakke økologiske salatblade
½ glas grillede artiskokker 1 avokado ½ håndfuld usaltede cashewnødder nogle kornblomster
Skær avokadoen i tern og hak nødderne. Bland salatblade, artiskokker og avokadotern. Drys nødder over og pynt med kornblomster.
Note: Den ser vel nok nysselig ud med de blomster – det kan jeg nu godt vænne mig til, men jeg holder nu også meget af kornblomster. Og salaten smagte ganske glimrende!
Til dessert lavede jeg jordbærsuppe med kokos-lime is. Opskriften på jordbærsuppe havde jeg set i Nettokogebogen ‘Bær’, og jeg fulgte stort set opskriften det meste af tiden. Isen havde jeg set hos Kinna, og her puttede jeg mere lime i, ligesom jeg erstattede vanillestangen med flydende vaniljeekstrakt.
Jordbærsuppe
4 personer
500 g jordbær 15 spsk vand lidt citronsaft en god del sukker
Rens jordbærrene og skær halvdelen af dem i mindre stykker, som du putter i en gryde sammen med vandet. Lad det koge nogle minutter, inden du tager det af komfuret igen og smager til med citronsaft og sukker. Si og afkøl din jordbærsuppe. Skær resten af jordbærrene i skiver og læg dem i en skål, inden du overhælder dem med jordbærsuppe. Servér den sammen med en kugle kokos-lime is.
Note: Jeg har totalt undervurderet frugtsuppe, men hvor er det dog skønt! Jordbærsuppe er en virkelig lækker dessert, når det er så varmt, som det er nu og så passer den godt som dessert til en grillaften, hvor man sjældent har så megen appetit efter at have spist (for) meget grillmad.
Kokos-lime is
4 dl sødmælk 4 dl fløde 1 tsk flydende vaniljekstrakt 10 pasteuriserede æggeblommer 70 g rørsukker 35 g tørret kokos fintrevet skal fra en limefrugt 1 dl friskpresset citronsaft ½ dl kokosmælk fra dåse
Hæld mælk og fløde i en kasserolle sammen med vaniljeekstraktet. Varm blandingen op og tag det af komfuret, lige inden det når kogepunktet. Pisk æggeblommer og sukker sammen i en skål. Hæld forsigtigt den varme væske over æggeblommerne, mens du pisker. Hæld hele blandingen tilbage i kasserollen og varm blandingen op over svag varme under hyppig omrøring, så den ikke brænder på. Rør til cremen bliver tyk.
Bland tørret kokos, limeskal, citronsaft og kokosmælk i den varme blanding. Dæk den til og lad den køle af i køleskabet eller fryseren.
Note: Meget cremet og sød-syrlig is, som passede godt til ovenstående jordbærsuppe. Den var frisk uden at være sur, og da jeg som bekendt er ret glad for citrussmagen, så var jeg glad for strejfet af lime – lækkert!
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.