Nye sjove madoplevelser
Jeg bookede straks bord på Skykitchen i Berlin, da jeg havde læst en række begejstrede anmeldelser af stedet inden vores ferie til den tyske hovedstad. Konceptet med en restaurant med flot udsigt er ellers ikke et, jeg har så megen tiltro til. Jeg har nemlig …
Jeg holdt ferie i ugen efter påske, hvor vi tog til Berlin og blandt andet spiste hos Shiori. Det er en japansk restaurant, som gemalens kollega havde fremhævet som den bedste japanske restaurant, han nogensinde havde besøgt – og det gjorde os naturligvis nysgerrige. Shiori …
Da vi var i Berlin lige efter påske, nåede vi forbi restauranten Dae Mon. Jeg var faldet for stedet, da jeg så, at de lavede asiatisk fusionsmad, og det så simpelten så spændende og indbydende ud.
Dae Mon har en ti retters menu (det er inklusiv appetizers og petit fours) til 134 euro, og den snuppede vi. Jeg så, at restauranten havde en te-menu til (ligesom en vinmenu – bare med te i stedet), og selvom jeg ikke er hardcore-tedrikker, så måtte jeg naturligvis prøve det. For videnskabens skyld. Eller måske bare for at tilfredsstille min egen nysgerrighed. Den kostede 64 euro og var noget billigere end vinmenuen til 96 euro.
Vi fik tre meget forskellige appetizers fra start. Sprødt, puffet kyllingeskind med krydret gelé ovenpå, et lille æg på en klat af kompakt sennepscreme samt et stykke røget ål med to slags saucer til. En lidt pudsig og rodet sammensætning men alle tre appetizers var ganske glimrende.
Derefter kom første ret på bordet – og det var nok også den mest eksperimenterende på menukortet. Den bestod nemlig af blæksprutte i en lækker krydret marinade kombineret med cashewcreme, kinaradise og grillet skumfidus! Ret pløk kombination, der fungerede overraskende godt. Ja, det lyder mærkeligt, men det gjorde det. Jeg tror også, at det er første gang, at jeg har fået skumfidus som en del af en forret…
Den næste servering spillede på det asiatiske udtryk, da den bestod af tre små elementer, hvor det ene var et stykke tyndt oksekød svøbt omkring spidsen af et par spisepinde. Så var der en lille keramikskål ved siden af med en tynd sauce, man kunne dyppe kødet i. Til højre var der et stykke tyndt, blød rugbrød toppet med kød, radise og pære og til venstre var der et stykke kalvekød smurt med en sauce, vi ikke fik navnet på.
Stilen skiftede ret brat til næste ret, da vi fik restaurantens fortolkning af en corn dog! Den var vegetarisk og bestod af majs, jalapenõs samt fermenterede valnødder og toppet med par saucer. Den smagte godt men var også ret stor (lidt svært at se på billedet) – i hvert fald i forhold til hvor kompakt og mættende den var. Men ellers en spændende og lækker servering.
Vi blev i det vegetariske hjørne, for den næste ret var en ‘rodfrugtsmedley’ og bestod af blandt anedet gulerødder og jordskokker. Læg mærke til saucen omkring grøntsagerne – den gav en skøn dyb smag, som passede godt til rodfrugterne.
…. og næste ret var såmænd også vegetarisk! Den lidt afdæmpede suppe (i hvert fald i forhold til farven) indeholdt et par dumplings samt tynde skiver pære, og retten var smagt til med estragon. Det var en forholdsvis mild ret, men den havde alligevel en vis dybde og fedme, som højnede smagsoplevelsen.
Så gik den ikke længere – der kom atter lidt godt fra havet på tallerkenen. Her var et lille stykke havtaske svøbt i lardo og lagt på et leje af grønne asparges, der lå på en sauce lavet på blandt andet amazeke. Den virkede næsten for traditionel i forhold til de øvrige retter, men den smagte udmærket.
Vi var nu nået til osteserveringen, og det er nok en af de mest eksperimenterende, jeg har prøvet! Vi fik tre forskellige slags ost (comté, gruyere og mimolette), der lå på et leje af yoghurt, amaranth og hybencreme! Virkelig spændende, men hybencremen overdøvede desværre ostesmagen, og vi kunne derfor dårligt skelne de tre oste fra hinanden. Det var lidt synd.
Aftenens sidste ret var faktisk to små desserter med et lille glas ved siden af. Til venstre var der en pistaciecreme med flere pistacier (!), og til højre var der en skål med en is lavet på yuzu og hvid chokolade. Navnet på den lille drink fik jeg desværre ikke fat på.
Ok, jeg løj lidt, da jeg sagde aftenens sidste ret, for vi skulle naturligvis slutte af med petit fours, der var en del af menuen. Her var der hvid chokolade med kaviar (dekadent men unødigt), små madeleinekager samt skumfidus med smag af grøn te.
Maden på Dae Mon var gennemført, innovativ og velsmagende. Osteserveringen fejlede lidt, da saucen overdøvede ostene, men ellers en spændende anretning. Jeg må til gengæld indrømme, at te-menuen ikke var mig. Det var interessant at opleve, og jeg kunne da godt smage forskel på de forskellige typer kold te, der i visse tilfælde skulle efterligne vin (men alkoholfri naturligvis), men de var samtidig lidt for ‘lette’ at parre med maden, og så forskellige var de heller ikke. Det hjalp naturligvis ikke, at tjeneren glemte at give mig teen til desserten, og da jeg heller ikke fik til vores petit fours, måtte jeg spørge, om det ikke der skulle være glas til de sidste to retter. Han undskyldte og kom med det samme med teen til vores petit fours, og gemalen fik også et glas. Vi kunne se bagefter på regningen, at han havde slået lidt af prisen, så vi tror, at det var hans måde at kompensere på.
Men – bortset fra, at tjeneren glemte te-menuen til mig til sidst, så fik vi generelt en god service. Der var godt nok en meget lang pause, da vi var ca. 80% gennem måltidet, uden at vi fik nogen forklaring, men vi var vanen tro i godt selskab og hyggesnakkede om dagens oplevelser.
Jeg ender på fem stjerner til Dae Mon – først og fremmest for de kreative, velsmagende og spændende retter.
Vi holdt ferie i Berlin i sidste uge, og den første aften spiste vi på Bonvivant Cocktail Bistro. Jeg faldt over stedet, da jeg ledte efter en god vegetarrestaurant, og jeg kunne ikke stå for de smukke retter på deres hjemmeside. Bonvivant Cocktail Bistro beskriver …
I sidste uge var gemalen og jeg i Berlin, og her stødte vi på Secret Garden, da vi skulle finde et hurtigt frokoststed. Jeg faldt selvfølgelig for, at de serverer vegansk sushi, for det lød virkelig spændende. Kan man overhovedet kalde det sushi, når nu …
Lørdag var sidste hele dag i Berlin, men vi havde ikke så mange faste planer. Vi ville se DDR-museet, vi ikke havde nået dagen før, og så var dagen reserveret til de sidste julemarkeder i Berlin. Nu havde vi sådan set allerede set tre og havde aftalt at gå tilbage til to af dem, så det var ikke nær så presserende, og dagen gik derfor meget afslappet. Vi gik forbi Berliner Dom, da vi skulle til museet, og her vrimlede det med professionelle tiggere. Suk.
Men museet var godt. Det er ikke så stort, men der er mange spændende ting at se på eller læse om, og det gav et interessant – og varieret – indblik i DDR-dagligdagen. Det kan jeg godt anbefale.
På vej til museet havde vi også passeret endnu et julemarked, som dog ikke havde åbent, da vi gik forbi første gang. På vej tilbage gik vi selvfølgelig igennem området og nød al juleriet (ok, jeg gjorde!).
Vi tog forbi Prenzlauer Berg, hvor der også var julemarked, og her var tingene lidt anderledes – det virkede mere økologisk og ‘hippieagtigt’ (på den gode måde), men det heller ikke så overraskende i det kvarter.
Men det var Gendarmenmarkt, vi ville vende tilbage til, for jeg havde udset mig et par ting, jeg ville købe, så der tog vi hen bagefter. Jeg shoppede ikke så vildt (som jeg havde lyst til), men fik købt nogle gode ting!
Efter indkøbene kastede vi os over en anden Berliner-specialitet – currywurst! Vi delte en portion pommes frites, og det viste sig at være meget heldigt, for portionen var stor – og smagte ikke af særlig meget. Til gengæld var den ikke så fedtet, som fritter ofte bliver her i Danmark.
Og derefter dimsede vi lidt rundt. På et tidspunkt kom vi tilbage til det allerførste julemarked, vi var på, og da jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville prøve Glühwein, så måtte jeg jo købe en kop – og da vi havde spist en lille frokost, så var der jo også plads til en berliner… for kan man have været i Berlin uden at spise en berliner?
(ja, det kan man nok godt – men den smagte fint og indeholdt 3-4 gange så meget syltetøj som herhjemme!)
Efter afslapning på hotellet, hvor jeg blandt andet fik læst ‘Spardame’ færdig (den er god og kan anbefales, hvis man er til historiske romaner med intriger og rænkespil), gik vi en tur for at finde et sted at spise. Vi havde ikke noget bestemt sted i udsigt, men gemalen havde set, at der var et kvarter, hvor der var en del spisesteder, og her fik jeg lokket ham ind på den asiatiske restaurant, Coa. Det kom vi bestemt ikke til at fortryde, for hvor var det dog godt! Vi bestilte en drink hver – begge Pina Colada, men min uden alkohol (så passede det bedre til maden), og de smagte begge to friske og delikate.
Jeg bestilte en lækker papaya-reje salat med alskens lækre grøntsager (og rejer!) samt tre dim sum med kylling og basilikum med en fristende sauce til. De to retter kostede tilsammen 8,5 euro, og det var helt horribelt billigt i forhold til kvaliteten!
Restauranten havde nogle få men tillokkende desserter. Vi valgte dog at springe over (jeg må tilbage til det sted, når jeg engang kommer til Berlin igen!) og trissede i stedet ud for at sige farvel til det første julemarked, der også blev det sidste i denne omgang. Som en lille afskedsgave til os selv købte vi hver en kæmpe flødebolle (gemalens med mint og min med mocca), og dem guffede vi i os, mens vi sugede de sidste indtryk til os.
Helt bestemt en fantastisk tur med alle de mange julemarkeder i Berlin 🙂
Det gjorde lidt ondt at forlade Gendarmenmarkt, men da jeg havde fået gemalen til at love, at vi skulle tilbage dertil om lørdagen, tog vi af sted for at få aftensmad. På min liste over anbefalede spisesteder stod Schwarzes Café, så der begav vi os …
Fredag havde vi planlagt som museumsdagen, og det viste sig at være et godt valg, for vejret var temmelig trist og vådt den dag. Vi tog først forbi Check Point Charlie, som jeg havde fået anbefalet af flere. Udstillingen beskrev først og fremmest de første …
Vi har som sagt været i Berlin de sidste fire dage, og det har været en skøn tur! Jeg har længe drømt om at opleve de store julemarkeder i udlandet, og det lykkedes mig at lokke gemalen med på at tage til Berlin nogle dage her op til december, hvor markederne starter. Desuden har jeg ikke været i byen før, og han har kun en enkelt gang for mange år siden, så der var nok at opleve!
Vi tog et fly torsdag morgen, men der gik noget tid med at finde frem til hotellet, for undergrundsbanen var omlagt, og der var sporarbejde, så vi måtte improvisere lidt undervejs for at finde frem. Det lykkedes dog efter lidt forsinkelse, og der var intet problem med at tjekke ind, selvom vi kom to timer før indtjek. Vi havde på forhånd booket et værelse hos Hotel Delta, som ligger tæt på Potzdamer Platz, og det viste sig at være et fornuftigt valg. Ikke alene var det et pænt og rummeligt værelse – morgenmaden viste sig god den næste dag. Der var ret lydt ud til gaden, men vi sov ret tungt, så det generede os ikke, selvom vi undrede os over, hvorfor de ikke havde gjort mere for at lydisolere. Nåja – og så var hotellet billigere end det allerbilligste, vi brugte i Århus i september, og hvor kvaliteten var væsentlig lavere. Sært.
Efter indlogeringen susede vi af sted for at få noget at spise, for det var efterhånden blevet frokosttid, og vi var sultne! Jeg havde researchet lidt inden og medbragt en liste over spisesteder, som forskellige havde anbefalet, og første stop var Weilands Wellfood. Og jeg vil med det samme bringe anbefalingen videre – meget lækker, billig og sund mad! Jeg fik en god wokret til 7.20 euro med kylling, bønnespirer, rød peberfrugt, aubergine, frisk koriander og fuldkornsris, og det smagte, godt, frisk og mættende! I det hele taget er Weilands Wellfood en restaurant, som har slået sig op på at have fiberrige og kalorielette måltider, og det var meget delikat. Prøv det!
Der er to af ovenstående restauranter i Berlin, og vi spiste på den, der ligger ved Potsdamer Platz. Det var også her, vi stødte på vores første julemarked! Jeg havde lavet en liste over julemarkeder, inden vi tog hjemmefra, men jeg må med skam meddele, at den glemte jeg i skyndingen… det viste sig dog ikke at være noget problem, som dagene gik, men mere om det i et senere indlæg. Det var julemarkedet, vi kom fra.
Det viste sig at være et marked, som åbenbart lå der helt fast hele julen igennem. Jeg troede ellers, at det kun var i weekenderne, der blev julet igennem, men nejnej – i Tyskland tager man julen alvorligt! Faktisk gik de til tider helt bananas i juleudsmykning, men mere om det senere.
Her er der en af de mange juleknas-boder med skumslik i poser og dekorerede hjerter som udsmykning.
En af boderne var tilmed en helt aflukket – og forholdsvis stor – butik, hvor der var kassevis af glaspynt. Og ikke bare de almindelige kugler i forskellige farver og med glimmer på – her var i alle mulige faconer, og de prøvede nærmest at overgå hinanden i skønhed – eller særhed! Der var mange, hvor jeg tænkte ‘hvad i alverden har det med julepynt at gøre’?
En af de mere sære var juleagurken. Hvem hænger det på sit juletræ?! Ok, jeg kan måske til nøds forstå det i forhold til det næste billede, hvor jeg var helt fortabt.
“Skat, har du husket at købe tandpastaen, som skal hænge på vores juletræ?”…
Glaskugler – udformet som tandpastatube og tandbørste – lige til at hænge på juletræet.
Selv ikke jeg har så dårlig humor! 😀
OBS – mens jeg har skrevet dette, har gemalen opklaret gåden om juleagurken – det er åbenbart en gammel tysk (?) juleskik, der svarer til vores mandelgave. Man hænger agurken på juletræet, og når børnene om morgenen går ned til juletræet, er der en ekstra gave til det barn, som først finder agurken. Godt så.
Nu bliver jeg nødt til at købe en, næste gang jeg skal til Tyskland…
