Tag: restauranter i Aarhus

Restaurant Ghrelin

Restaurant Ghrelin

Restaurant Ghrelin blev afslutningen på vores weekend i Aarhus i forrige uge. Jeg nåede som bekendt også Nögen og Møf, men Ghrelin var udset til fejringen af vores bryllupsdag. Restauranten ligger i det relativt nye havneområde, så kommer du i god tid, kan du lige 

Restaurant Møf

Restaurant Møf

I sidste uge spiste jeg på Restaurant Møf i Aarhus. Jeg brugte nemlig weekenden i det jyske sammen med gemalen, men som jeg skrev i går, så tyvstartede jeg på restaurantbesøgene om torsdagen, hvor jeg var på Restaurant Nögen. Hos Restaurant Møf kan du vælge 

Restaurant Nögen

Restaurant Nögen

I sidste uge var jeg på Restaurant Nögen i Aarhus, der ligger lige over for togstationen. Og jeg havde søreme min ‘blogkollega’, Klidmoster, med! Jeg havde nemlig en enkelt aften alene, inden gemalen også kom til den jyske hovedstad, og så var jeg så heldig, at Klidmoster havde tid og lyst til at spise sammen med mig.

Jeg havde foreslået Restaurant Nögen, for det er en restaurant, der tager madspild meget seriøs. Faktisk går de efter, at ca. 70% af råvarerne består af råvarer, der ellers ville ende som madspild – enten som biprodukt ved fangst, skæve grøntsager eller råvarer, der meget snart skal bruges.

Restaurant Nögen har ikke et fast menukort, da sammensætningen af retterne selvfølgelig kan svinge en del, når man er afhængig af hvilke råvarer, der bliver leveret fra dag til dag. Af samme grund skriver jeg heller ikke en grundig gennemgang af hver ret, da jeg prioriterede at tale med min ven i stedet for at tage noter. Det håber jeg er ok 😉

Men man kan vælge efter en syvretters menu med små serveringer til 299 kr, en menu med ti små serveringer til 369 kr eller en menu med ti små retter + vinmenu + to afterdinner cocktails.

Vi valgte de ti små retter (som bliver serveret som deleretter). Min medspiser prøvede vinmenuen, mens jeg havde forelsket mig i cocktailmenuen, hvor man får fire drinks til 325 kr. De forskellige cocktails er selvfølgelig også lavet ud fra stop-madspilds-tankegangen – så jeg fik for eksempel en drink lavet på blandt andet æblesirup (lavet på nedfaldsæbler) og champagnesirup (lavet på champagnerester!).

Nu får du først billederne – og derefter en opsummering af de ni deleretter + dessert. Der var i øvrigt også kuvertbrød til retterne, som du kan se øverst i indlægget.

Deleretterne bestod blandt andet af mini-tacis med kålfyld, kroketter med jordskokker, stegt salat med ostecreme, rødbedesalat med pære og ristede nødder og langtidssumret oksebryst med pasta.

Desserten – som blev serveret som portionsanretning – var en fyldig banankage med bananis og saltkaramelsauce.

Det er svært at fremhæve enkelte retter, for vi var ret begejstrede for de enkelte retter, men jeg synes alligevel, at rødbedesalaten med pære og ristede nødder var en ret overraskende og fræk kombination, at de bagte gulerødder med ørredrogn bestemt kunne noget, og at oksespidsbrystretten SMELTEDE på tungen.

Derudover var desserten faktisk også en positiv overraskelse. Jeg er ikke særlig stor fan af banankage, som jeg ofte synes er ret kedelig, men denne udgave havde en fin balance mellem en delikat banansmag, en let sødme, lidt klæghed uden at det tog over og et fint modspil med den salte karamel.

Min cocktailmenu var glimrende. Jeg syntes, at det var nogle spændende fortolkninger, men en af dem var desværre alt for sød til min smag. De var ikke særlig alkoholtunge, hvilket jeg satte pris på, så det faktisk var muligt at drikke fire – og det forklarer også den ganske rimelige pris.

Jeg synes, at det er virkelig sympatisk og vigtigt, at Restaurant Nögen har valgt at omfavne hele stop-madsspild-tankegangen og i den grad eksperimentere og udfordre, hvad man kan lave af nogle til tider ret uforudsigelige råvarer. Det tyder på et køkken, der er kreativt og nytænkende.

Det betyder samtidig også, at du får spændende og innovativ mad til en meget fornuftig pris.

Serviceniveauet var udmærket – det med et par enkelte skønhedsfejl. Til gengæld fik vi lov til at sidde lidt længere, da der ikke kom andre gæster efter os.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Restaurant Nögen. Jeg kunne sagtens finde på at kigge forbi igen.

Restaurant Syv Ni 13

Restaurant Syv Ni 13

Som jeg nævnte i indlægget om Restaurant HOS, så har gemalen og jeg været i Aarhus for at fejre bryllupsdag, og her endte vi med at spise hos Restaurant Syv Ni 13 om aftenen. Her kan man få en syvretters menu inklusiv snacks for 479 

Restaurant Atelier 33

Restaurant Atelier 33

Jeg er nået til den sidste restaurant, vi nåede på vores Aarhusferie – nemlig Restaurant Atelier 33, der ligger i det centrale Aarhus. Vi spiste frokost der om søndagen sammen med Klidmoster, og det var også hende, der havde foreslået stedet, da jeg ledte efter 

Restaurant Havnær

Restaurant Havnær

I sommers fik det nye havneområde i Aarhus en ny restaurant – nemlig Restaurant Havnær. Stedet ligger lige ud til vandet og byder på en både smuk og dramatisk udsigt. Nu var det temmelig blæsende den dag, vi kiggede forbi, så det var rart at kunne sidde indenfor og lade blikket vandre ud over det mørke vand.

Selvom Restaurant Havnær kun har få måneder på bagen, så fik den straks så god omtale, at jeg hurtigt opdagede den, da jeg ledte efter spisesteder til vores weekendtur til Aarhus i september måned. De mange fine beskrivelser af stedet gav mig lyst til at prøve restauranten, og heldigvis var gemalen enig.

Nu havde vi jo lidt uforvarende spist en stor frokost tidligere på dagen (det var altså ikke meningen!), så da vi havde sat os og blev spurgt, om vi var interesseret i en tre-, fem- eller syv retters menu, så forhørte vi os om portionsstørrelserne. Og her fik vi det lidt tørre og underspillede svar “I kommer ikke til at gå sultne herfra!”. Så vi valgte altså tre retters menuen, og jeg snuppede vinmenuen, der passede til 🙂

Vi lagde ud med tre fine små hapsere, inden at der kom…

… kuvertbrød på bordet. Igen den slags, der næsten smager som kage, og som man skal passe på ikke at forspise sig i.

Til forret fik vi rødtunge oven på forskellige tomater med en sauce på ost og med brunet smør. Den kom desværre til at se lidt rustik ud, inden jeg fik taget billede, da tjener-eleven fik hældt saucen ud over pynten på retten i stedet for rundt om fisken. Men det påvirkede heldigvis ikke smagen, så det gjorde ikke så meget.

Det er interessant, at flere restauranter er begyndt at kombinere fisk og ost, men det fungerer som regel ganske godt, og det gjorde det også i dette tilfælde. Den fede ostesmag med den milde fisk og den friske letbitre karse – meget fint match.

I den faste tre retters menu var hovedretten langtidstilberedt kalveklump, men køkkenet gav også mulighed for at vælge en fiskeret, og det kunne vi ikke stå for. Når nu vi var på havnær (pun intended) restaurant, så skal man da have så meget fisk som muligt! Jeg mener, at det var helleflynder, der lå oven på en lækker jordskokkecreme – toppet med masser af stegte kantareller. Det var virkelig en ret med gods i, så vi var glade for, at vi ikke havde valgt en større menu, for hovedretten mættede temmelig meget. Men den smagte også skønt.

Desserten var en rigtig sensommerret. Den bestod af hindbær fra den ene af ejernes mors have (hindbærrene var både i sauce og som is), en tyk kiks lavet på malt samt karamelcreme. Hindbær-elementerne var virkelig dejlige – fulde af smag og livsglæde. Kiksen bøvlede vi til gengæld med, for den var for tyk til, at man kunne knække den med skeen, og til sidst måtte vi opgive og spise den med fingrene.

Servicen var umanerlig god, men nu var vi også så heldige at have den ene af ejerne som den, der primært betjente vores bord. Hun formåede i den grad at skabe en hyggelig og munter stemning.

Vinene passede fint til maden, og jeg var meget tilfreds med både forret og hovedret. Desserten blev desværre skæmmet af den meget faste kiks, og så er jeg ikke så meget til kombinationen af hindbær og karamel.

Vi havde en rigtig dejlig aften hos Restaurant Havnær, og det skyldtes især den meget venlige betjening. Maden smagte godt, og vi ærgrede os over, at vi havde fejlbedømt portionsstørrelserne til frokost. Men måske betyder det så bare, at vi kigger forbi Havnær igen en anden gang for at smage nogle flere retter.

Restaurant Havnær ender på fire stjerner med pil op.

Restaurant Miró

Restaurant Miró

I sidste måned fik jeg indfriet et gammelt ønske, da vi spiste hos Restaurant Miró i Aarhus. Restauranten eksisterede i 26 år, men lukkede i 2016, da ejeren ville prøve noget andet. Han startede en butik med fokus på vin og specialvarer men savnede dog 

Restaurant Lotus

Restaurant Lotus

Da jeg var i Aarhus i sidste måned, brugte gemalen og jeg lørdag formiddag på at dimse rundt i Aarhus midtby, og her valgte vi at spise frokost hos Restaurant Lotus. Den vietnamesiske restaurant ligger dejlig centralt, og vi elsker vietnamesisk mad, så det var 

Restaurant Det Glade Vanvid

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusVi brugte nogle dage af sommerferien i dejlige Jylland, og her var vi blandt andet et smut forbi Aarhus en aften for at spise hos Det Glade Vanvid. Det er kokkebrødrene Koch, der har to restauranter med dette navn i Aarhus Havn, og konceptet ligger fast – alle gæster møder op kl. 18.30, og derefter er der en appetizer, inden der bliver serveret en tre retters menu. Der er et buffetbord med brød, olier, vine samt saft, som gæsterne selv tager fra undervejs, og derfor kan du selv justere hvor meget vin, der bliver skænket – og om du skal have lidt ekstra af den vin, du bedst kan lide.

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusDa vi satte os ved bordet, fik vi et glas mousserende vin samt en appetizer, der bestod af en fetacreme med små stykker varmrøget laks, syltede radiser, hyldeblomst, agurk, urteolie og spirer.

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusEn farverig ret med nogle fine elementer, men de blev desværre overdøvet af en alt for kraftig saltning, så her spiste jeg ikke op, selvom portionen var lille.

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusForretten var heldigvis meget bedre. Den bestod af fladfisk serveret med braiseret fennikel, citrongræs, ingefær, butternut squash-creme, karry, søgræs, hummerchiffon samt korianderskud. En lækker cremet og velsmagende ret, hvor krydringen løftede fisken uden at overdøve den helt. I øvrigt også en forholdsvis stor ret – ikke mindst fordi den havde nogle ret mættende ingredienser.

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusSå kom vi til hovedretten og sikke en servering! Kom straks til at tænke på Klidmoster, da jeg så tilbehøret, for hun har noget med tarteletter… 🙂

Tarteletten var fyldt med en cremet ærtesalat med løvstikke og toppet med karse. Ved siden af lå et solidt stykke røget svinekød med estragon blanquette, lidt ribs gastrique, en lille grillet peber samt en lille ny kartoffel syltet med løvstikke. En festlig servering, som også smagte ganske godt. Især den lille kartoffel overraskede positivt – ikke mindst fordi jeg ellers ikke er så meget til løvstikke. Men en sjov, anderledes og dejlig hovedret.

Denne ret fyldte dog godt i maven, og jeg må indrømme, at jeg kort overvejede, om jeg kunne spise mere, for min appetit er ofte noget mindre, når temperaturen nærmer sig 30 grader. Vi jokede lidt med tjeneren om det, som også smilende fortalte, at kokkene var kendt for at lave store portioner.

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusMeeen… der blev heldigvis plads til dessert, og så hjalp det også på det, at det er var en noget mere behersket portion. Den bestod af en frossen jordbærmousse toppet med chokolade crouistillant, koldskålsis på sprødt knas, en havesyre vinaigrette, jordbærcoulis samt jordbær. En udmærket dessert. Jeg var mest til koldskålsisen – den frosne jordbærmousse var lidt for mild til min smag, og jeg ville have foretrukket en blød og cremet mousse. Jeg kunne godt lide konceptet med, at man hos Det Glade Vanvid selv kunne gå på opdagelse i vinene. Der var tre hvidvine, tre rødvine og én dessertvin, og der var nogle få stikord ved hver vin, så man havde en idé om, hvad den enkelte vin ville smage af. Desværre var udvalget ikke så interessant – vinene smagte fint men var ikke særlig nuancerede. En enkelt hvidvin skilte sig lidt ud ved nærmere at smage som en rødvin, men det havde nu været lækkert, hvis der havde været et par vine, som havde lidt mere kant og som turde noget mere på smagsskalaen. Når nu folk selv skænker op, så er det meget lettere at have en ’skæv’ og anderledes vin med i udvalget, fordi folk blot kan gå udenom den, hvis den ikke falder i deres smag.

Det Glade Vanvid er en hyggelig restaurant, og betjeningen var ganske fin. Jeg savnede lidt mere skarphed i forhold til desserten, og appetizeren var som sagt alt for salt. Til gengæld var forretten ganske lækker, og hovedretten var både spændende anrettet og velsmagende. Jeg ender på fire stjerner til Det Glade Vanvid.

Restaurant Substans

Restaurant Substans

Dagen inden, jeg smuttede til skaldyrsfestival på Nykøbing Mors, var jeg et smut forbi Aarhus for at spise på Restaurant Substans. Gemalen og jeg havde lokket Jyllands mest pløkke madbloggere, Klidmoster og Johan, med til en aften på en af Aarhus’ Michelinstjernede restauranter. Vi havde