Tag: linser

Græskar-kylling med linser

Græskar-kylling med linser

Denne græskar-kylling er en skøn Stop Spild af Mad-ret, jeg lavede sidste weekend. Jeg havde fundet en pakke økologisk kylling på tilbud i supermarkedets sidste-salgsdato-disk, og da jeg samtidig havde et halvt løg, et halvt butternut squash samt lidt rester af kyllingefond og hvidvin, så 

Iransk grøntsagsstuvning

Iransk grøntsagsstuvning

Denne grøntsagsstuvning er lavet på hjemmedyrkede tomater! Vores tomatplanter nyder nemlig det varme vejr, så vi guffer cherrytomater og cocktailtomater til den store guldmedalje for tiden. Jeg ledte derfor efter en iransk vegetarret med tomater og faldt over en hos Food52, hvor der også bruges 

Ash reshteh – iransk nudelsuppe

Ash reshteh – iransk nudelsuppe

Da vi var på sommerferie i det franske, forsøgte jeg at lave en iransk nudelsuppe. Jeg var dog noget udfordret af, at der var flere ingredienser, der var svære at skaffe, ligesom jeg ikke var så tilfreds med den opskrift, jeg tog udgangspunkt i. Vel hjemme fra ferie forsøgte jeg mig igen med den famøse nudelsuppe, og denne gang blev resultatet langt bedre. I denne ombæring tog jeg udgangspunkt i en opskrift fra Goodfood. Jeg kunne dog ikke finde dild i supermarkedet den dag, så det måtte jeg udelade. Derudover skruede jeg op og ned for mængden af de øvrige ingredienser i forhold til, hvad jeg fandt passende.

Ash reshteh – iransk nudelsuppe

2-3 personer

½ dl kikærter
1 dl røde bønner
½ dl grønne linser
250 g frisk spinat
100 g bredbladet persille
1 bundt koriander
1 spsk friske mynteblade
½ tsk gurkemeje
½ l grøntsagsbouillon
1 dl græsk yoghurt
50 g tykke ramennudler
Salt og peber

Læg kikærter og bønner i blød dagen før, at du skal bruge dem. På selve dagen hælder du vandet fra kikærter og bønner, skyller dem og hælder dem i en gryde med vand. Lad dem koge ved lav varme i en halv times tid. Sørg for, at der kun lige er vand til at dække kikærter og bønner, inden du tilsætter grønne linser, grøntsagsbouillon, friske krydderurter samt gurkemeje. Lad det simre i yderligere tyve minutter uden låg, eller indtil de grønne linser er møre. Tilsæt nudler og lad det simre i nogle minutter og rør så yoghurt i. Smag til med salt og peber.

Note: En dejlig grøn og velsmagende iransk nudelsuppe, som mætter godt på grund af de mange bønner og linser. Du kan sagtens bruge endnu flere krydderurter i forhold til den mængde, jeg brugte.

Vegansk linsegrød

Vegansk linsegrød

I forbindelse med månedens benspænd havde jeg planer om at lave en fyldig vegansk suppe, men da det kom til stykket, endte suppen med at blive så tyk og cremet, at det nærmere var en grød, og tadaaa – resulteret var så en vegansk linsegrød 

Linsesalat med grønkål og svampe

Linsesalat med grønkål og svampe

Jeg er fortsat i gang med vinter-vegetarbenspændet, hvor vi i sidste uge fik denne linsesalat med grønkål og svampe. Det var en videreudvikling af en speltsalat, jeg havde set hos Hjemme hos Xenia, hvor jeg udskiftede spelt med linser og skar lidt ned på mængden. 

Mercimek corbasi – tyrkisk linsesuppe

Mercimek corbasi – tyrkisk linsesuppe

En af de klassiske retter fra det tyrkiske køkken er denne cremede linsesuppe. Nu er min ægtefælle ikke så vild med suppe, men jeg tænkte, at denne her kunne han nok godt lide – især hvis der blev serveret lidt hjemmebagt brød til – så jeg tog chancen.

Tyrkisk linsesuppe

2 personer

1 løg, hakket
1 stor kartoffel, skåret i tern
½ tsk chili eller cayennepeber
lidt olie til stegning
4 cocktailtomater eller én stor tomat, skåret i tern
1 dl røde linser
½ dl bouillon – enten grøntsagsbouillon eller kyllingebouillon (hvis den ikke skal være vegetar)
salt og peber

Hæld olie i en gryde og svits løg, kartoffel og chili, indtil det har fået lidt farve. Tilsæt tomaterne, linserne og bouillonen og lad det simre i ca. 20 minutter ved lav varme. Blend din linsesuppe og smag den til med salt, peber og evt. lidt mere chili.

Drys lidt friskhakket bredbladet persille på suppen og evt. lidt paprika eller chili på kanten af skålen. Servér suppen sammen med brød – for eksempel fladbrød.

Note: Sådan en tyrkisk linsesuppe er en dejligt cremet sag, som selv en suppeskeptiker som gemalen nød at spise. Chilien giver lidt ekstra smag, men det er en rimelig mild og fredelig linsesuppe.

Rådyrkølle med linsesalat og vildtsauce

Rådyrkølle med linsesalat og vildtsauce

Jeg hopper lige tilbage til påsken, hvor vi serverede intervalstegt rådyrkølle med linsesalat og vildtsauce for vores gæster. Intervalstegt rådyrkølle har jeg lavet før – det er ganske enkelt en virkelig god metode til at tilberede vildtkød, uden at man risikerer, at det bliver tørt. 

Fyldte snackpebre på grillen

Fyldte snackpebre på grillen

Disse pudseløjerlige størrelser er såmænd bare fyldte snackpebre. De kom på grillen sammen med de honningglaserede revelsben i sidste uge. Jeg fortrød dog, at jeg dryssede revet ost over, da de kom til at se lidt sære ud – de er noget kønnere uden den 

Flamberet fisk med Pernod

Flamberet fisk med Pernod

Jeg synes ikke, jeg kan have et flamberings-tema uden også at servere flamberet fisk, for fisk kan vi sagtens spise mere af herhjemme, så her var en glimrende anledning til at få det på bordet.

Jeg faldt over nogle rødfiske-fileter i køledisken, som kom med hjem, og så var det ellers bare at eksperimentere med Pernod. Det har nemlig en høj alkoholprocent og er derfor let at antænde, og så tænkte jeg, at det milde fiskekød ville smage godt sammen med et lille pift af Pernod.

Flamberet fisk

2 personer

2 rødfiske-fileter
salt og peber
smør til stegning
½ dl Pernod

Derudover:
1 dl beluga linser
½ fennikel
olivenolie
lidt salt

Start med at koge linserne – se vejledning på posen. Hæld vandet fra og finthak dernæst den halve fennikel. Vend linser og fennikeltern i en skål sammen med lidt olivenolie og smag til med salt.

Krydr fiskene med salt og peber. Smelt lidt smør på en ildfast pande og steg fiskene med skindsiden nedad. Giv dem nogle minutter, indtil du kan se, at den er tæt på at være gennemstegt. Vend forsigtigt fiskefileterne og steg dem et halvt minut på den anden side, inden du flytter panden væk fra emhætten og derefter hælder Pernod på panden. Sæt ild til dampene og lad det flamme op. Sluk flammerne efter nogle sekunder (hvis de ikke selv går ud), og så kan du servere flamberet fisk med linsesalat til. Savner du dyppelse, kan du lave en hurtig kold sauce ved at blande lidt creme fraiche med fintrevet citronskal og lidt dild eller timian.

Note: Det er mest for showets skyld, at man skal lave flamberet fisk, for Pernod-smagen er ret diskret. Men flot ser det ud, og rødfiske-fileter smager virkelig lækkert – også når de spises sammen med Pernod, frisk fennikel og beluga linser.

Lette linsefrikadeller

Lette linsefrikadeller

Disse linsefrikadeller bliver den sidste af benspændsretterne for januar måned. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg dropper stop-spild-af-mad-retterne, for dem laver jeg hver uge – det er bare ikke altid, de kommer på bloggen. Linsefrikadeller er – tadaa – vegetarfrikadeller lavet på tørrede linser, i