I lørdags havde vi frokostgæster, og de skulle selvfølgelig udsættes for en ret, der passede til månedens benspænd. Det blev til disse pebermarinerede koteletter, der blev serveret med forskelligt tilbehør – blandt andet en pebersauce. Vi har desværre ikke grillet så meget her til sommer, …
Tamales er mexicansk fastfood på samme måde som bagels er det i New York. Tamales er små ‘madpakker’, dvs. små måltider pakket ind i majsblade eller bananblade, og de findes både som søde serveringer (der kan spises som morgenmad eller måske ligefrem som dessert) og …
Vores nye grønkålsstok får bestemt ikke mulighed for at kede sig ude på terrassen! Jeg har fat i den flere gange om ugen, og det seneste påfund er disse grønkålspandekager, som jeg lavede sidste weekend.
Grønkålspandekagerne er kraftigt inspireret af de saftige spinatpandekager, som jeg bloggede om for nogle år siden og som var et stort hit blandt mine gæster. Jeg tænkte, at konceptet nok kunne versioneres, nu hvor vi for alvor er i gang med kålsæsonen, og det viste sig heldigvis at passe.
Grønkålspandekager
3-4 stk.
2 store grønkålsblade (svarer nok til 150-200 g hakket grønkål) 1 dl fuldkornshvedemel 2 dl hvedemel 3 dl vand 2 æg 1 spsk rapsolie ½ tsk salt
smør til at stege pandekagerne i
Bring en gryde vand i kog og put grønkålen i. Lad den koge i ca. 5 minutter, indtil den er mør. Hæld vandet fra.
Rør resten af ingredienserne sammen i en skål. Vend den kogte grønkål i dejen. Hvis du vil have en mere jævn dej, kan du blende grønkålen, men så risikerer du, at pandekagerne mister lidt af saftigheden. Til gengæld kan du sandsynligvis strække dejen til fire pandekager i stedet for de tre, jeg fik, da jeg blot vendte grønkålen i dejen.
Steg pandekagerne i smør på en stor pande.
Så smukke bliver pandekagerne!
Jeg fyldte pandekagerne med en stuvning af svinekød og hokkaido græskar.
Stuvning med svinekød og græskar
nok til at fylde 3-4 pandekager
2 svinekoteletter en tredjedel af et hokkaido græskar 1 løg, skåret i tynde både smør 1 tsk timian 1 tsk rosmarin vand salt evt. lidt honning
Smelt smør på en pande. Svits løgbådene på panden, uden at de tager farve. Skær koteletterne i mundrette stykker og brun dem på panden sammen med løgbådene. Skær hokkaido græskarret i mundrette stykker. Du behøver ikke at skrælle græskarret. Tilsæt græskarternene, timian og rosmarin, rør godt rundt og hæld derefter to dl vand på panden. Læg et låg på og lad det simre ved mediumvarme, indtil græskarternene er møre. Tilsæt evt. mere vand undervejs, hvis det er nødvendigt. Tag panden af komfuret og brug en gaffel til at mose græskarternene. Rør rundt i pandens indhold – tilsæt evt. lidt mere vand, så stuvningen bliver mere cremet. Smag til med salt og evt. lidt honning.
Note: Græskarrets sødme passer rigtig godt sammen med krydderierne og de saftige grønkålspandekager. En rigtig efterårsret, der gør sig godt både til frokost og som aftensmad.
Hovedretten fra i lørdags bestod af en langtidssimret svinekødsret. Når jeg har set madprogrammer med fokus på mexicansk mad, har der ofte været en del langtidstilberedt mad – gerne med svinekød – så det havde jeg lyst til at prøve. Samtidig har jeg som tidligere …
I går havde vi gæster, og med sol på terrassen blev vi selvfølgelig nødt til at grille. Gemalen og jeg var i Kvickly om formiddagen, men her var kødudvalget ærlig talt noget sølle. Til sidst tog vi en pakke meget tyndtskårne koteletter, som jeg så …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.