Tag: grenadine

Paradise cocktail

Paradise cocktail

Hvad siger du til en trefarvet sommerdrink – i dette tilfælde en fortolkning af en Rainbow Paradise cocktail? Den passer som fod i hose i mit tricolore-benspænd! Jeg faldt over en flot drink hos Lekker Plantaardig, men jeg valgte at lave en alkoholfri udgave, hvor 

Hindbærdrink med chokoladegitter

Hindbærdrink med chokoladegitter

Jeg har længe tænkt på at bruge et chokoladegitter i enten en dessert eller en drink, så hvorfor ikke slå det sammen og bruge det i en dessertdrink? Et chokoladegitter er en forholdsvis let måde at pynte en ret eller en drink, for det kræver 

Alabama Slammer

Alabama Slammer

Det snigende forårsvejr blev fejret den anden dag med en Alabama Slammer. Det er en smuk og sød drink, som helt sikkert vil klæde enhver sommerfest, men du kan naturligvis drikke den året rundt.

Det er lidt forskelligt, om folk putter grenadine i eller ej, men jeg valgte at gøre det, da det giver drinken en virkelig flot pangfarve. Det betyder dog også, at jeg har brugt lidt mindre Southern Comfort i min Alabama Slammer for ikke at gøre den for sød. Hvis den bliver lidt for sød, kan du altid hælde lidt mere appelsinjuice i og/eller tilføje lidt citronsaft.

Alabama Slammer

1 drink

3 cl Southern Comfort
2 cl Amaretto
2 cl gin
2-3 cl grenadine
appelsinjuice
isterninger
en skive citron eller appelsin

Hæld alkoholen, grenadine og appelsinjuice i et højt glas, så det er trefjerdedele fyldt. Rør lidt rundt med en ske og fyld så isterninger i glasset. Pynt din Alabama Slammer med en citron- eller appelsinskive.

Note: Det er som sagt en sød og sommerlig drink. Er du bange for, om drinken bliver for sød til din smag, kan du eventuelt udelade grenadinen i første omgang.

Geléshots med appelsin og Cointreau

Geléshots med appelsin og Cointreau

Jeg går straks i gang med månedens gelé-benspænd, og første eksperiment er disse geléshots med appelsin og Cointreau. De er inspireret af de Tequila Jelly Shots, jeg tidligere har lavet, men nu tænkte jeg, at benspændet var en fin anledning til at lave en sjov 

Halloweenslik: Ildkugler og fyldte kranier

Halloweenslik: Ildkugler og fyldte kranier

Sådan så velkomstkomiteen ud ved indkørslen… Som sagt holdt vi Halloweenfest i går, og det var (u)hyggeligt! Jeg havde lavet lidt Halloweenslik til at supplere udvalget af snacks, og så startede gemalen og jeg selvfølgelig festen med en hidsig drink med navnet Zombie! Opskriften til 

Romaperitif, dåsekylling, asparges-rabarbersalat, grillbrød med merian og salat med champignons og perleløg

Romaperitif, dåsekylling, asparges-rabarbersalat, grillbrød med merian og salat med champignons og perleløg

Fredag aften havde vi gæster, og de blev forkælet med romaperitif, dåsekylling og en masse tilbehør.

Zette gav mig for nylig en drinkopskrift, jeg har glædet mig til at afprøve, og den blev den så her til aften. Da flere i selskabet foretrækker sødere drinks, så brugte jeg lidt mere grenadine, end den oprindelige opskrift foreskriver. Jeg lavede også en asparges-rabarbersalat, som tog udgangspunkt i en opskrift, jeg havde set på Politiken på et tidspunkt. Jeg endte dog med at lave så mange ændringer, at det dårligt kan betale sig at beskrive, men jeg var stadig ikke helt tilfreds bagefter.

Dåsekylling er en grillklassiker, som jeg først nu får afprøvet, men den var et sikker hit. Jeg læste et par steder om den ret simple fremgangsmåde, og så kylede jeg lidt forskellige krydderurter i dåserne. Og når nu vi var i gang med at eksperimentere, så klaskede jeg også en brøddej sammen, som vi smed på grillen, og det er heller ikke sidste gang, vi gør det. Manner, hvor jeg elsker at grille!

Dåsekylling

5-6 personer

2 kyllinger på 1300 g hver
2 dåseøl
20 enebær
6 friske kviste estragon
6 friske kviste citronmelisse
rapsolie
salt

Gnub kyllingen indvendig og udvendig med salt. Klip spidsen af lårene og vask dåserne grundigt. Drik halvdelen af hver øl og fyld så enebær og de friske krydderurter ned i dåserne. Tryk en kylling ned over hver dåse og sørg for at tjekke, at de står godt. Pensl kyllingerne med rapsolie og bær dem forsigtigt ud til grillen.

Når du griller dåsekylling, så sørg for at have en foliebakke under dem til at samle det fedt op, som de afgiver under grillningen. Lad dem stege i ca. en time og pas rigtig meget på, når du skal have dem af grillen igen, og når du skal fjerne dåserne fra kyllingerne.

Note: Jeg har grinet lidt de gange, jeg har læst om dåsekylling, men jeg må indrømme, at resultatet blev uforskammet godt. Om det lige var dåseøllens skyld skal jeg ikke kunne sige, men kyllingerne fik et dejligt sprødt og lækkert skind, og jeg skal helt sikkert forsøge mig med noget lignende igen på et tidspunkt, for det smagte aldeles lækkert.

romaperitif, drink, vermouth, hvid rom, grenadine, citroner, citronmelisse

Romaperitif

4 personer

2 dl tør vermouth
2 dl hvid rom
0,75 dl grenadine
0,25 dl citronsaft
knuste isterninger
citronmelisseblade til pynt

Note: Jeg gjorde drinken lidt sødere end den oprindelige opskrift, men du kan også overveje at putte en sjat danskvand i for at få lidt bobler.

asparges-rabarbersalat, salat, asparges, rabarber, mørk farin, olivenolie, hvidvinseddike

Asparges-rabarbersalat

4-6 personer

500 g grønne asparges
1 tynd rabarberstængel
lidt smør
1 tsk brun farin
2 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
lidt salt

Knæk det nederste af aspargesene og skræl dem med en tyndskræller eller kartoffelskræller. Læg alle skiverne i en skål med isvand i en halv time, så de holder sig friske og sprøde. Skær

Skær rabarberstænglen i små skiver og steg dem i 20 sekunder på en varm pande i lidt smør. Tilsæt den brune farin til sidst og lad det smelte, inden du fjerner panden fra komfuret. Når rabarberen er kølet af, blandes den med olien og hvidvinseddiken, og den smages til med salt. Lad aspargesskiverne dryppe af, inden du vender dem i rabarberdressingen.

Note: Interessant kombination, men måske ikke helt umagen værd at lave. Jeg synes, det blev lidt noget bikseri at skrælle de asparges, og dressingen imponerede ikke ligefrem. Det hjalp dog på det, da jeg brugte lidt saft fra den lækre rabarberpickles.

hummus, humus, kikærter, olivenolie, citroner, tahin, estragon, spidskommen

Hummus med estragon

4-5 personer

270 g kogte kikærter
1-1½ dl olivenolie
saften fra en halv citron
1 spsk tahin
salt
5-6 topskud af estragon
1 tsk spidskommen

Alle ingredienser blendes til en ensartet masse.

Note: Fin variant med den friske krydderurt. Jeg glemte dog at putte hvidløg i, og det kan jeg vældig godt lide i hummus, så det savnede jeg lidt.

grillbrød, brød, boller, grill, gær, sirup, hirseflager, durummel, hvedemel, merian

Grillbrød med merian

2 stk.

6 dl lunkent vand
50 g gær
1 spsk olie
1 tsk salt
1 tsk sirup
100 g hirseflager
200 g durummel
hvedemel for resten
en håndfuld friske meriankviste

Gæren opløses i det lunkne vand. Alle ingredienser undtagen hvedemel og meriankviste blandes i. Meriankvistene hakkes godt og blandes i dejen, og hvedemel blandes i, til dejen samles. Den hæver til dobbelt størrelse og formes dernæst til to brød, som lægges på et par vaskede rabarberblade, inden de lægges på grillen. Læg låget over og lad dem bage – det tager ca. en halv time. De har bedst af at bage på midten af grillen.

Note: De sidste par uger har jeg tænkt på at forsøge med bagning på grillen, og det gik meget godt i første forsøg. Vi har ikke nogen bagesten eller andet fancy udstyr i den retning, så jeg var kreativ og huggede de fire små sølle rabarberstængler, der har stået og kedet sig i et hjørne af vores have. Bladene blev brugt som ‘bageplade’, og det fungerede over al forventning – brødene var fine og lækre, og resterne af bladene kunne let skrabes af.