Tag: græsk yoghurt

Citron-islagkage med vaniljekransebund

Citron-islagkage med vaniljekransebund

Ældstenevøen havde fødselsdag for nylig, og her medbragte jeg to islagkager (ligesom ved lillebroderens fødselsdag sidste måned, hvor jeg medbragte en islagkage med koldskålsmousse og jordbærmousse samt en islagkage med hindbær og chokolade). Den ene islagkage var denne citron-islagkage – en enkel dessert, som bestod 

Aubergine-tzatziki

Aubergine-tzatziki

Vi havde nogle auberginer, der skulle bruges, så jeg ledte efter aubergine-opskrifter på nettet og faldt over en opskrift på aubergine-tzatziki hos Dansk i Tyrkiet. Jeg skruede lidt ned for yoghurtmængden, op for hvidløgene samt udelod citron og olie. Aubergine-tzatziki 3-4 personer 2 auberginer 1-1½ 

Pide – tyrkisk pizzabrød

Pide – tyrkisk pizzabrød

Jeg faldt over en slags tyrkisk pizzabrød – pide – da jeg kiggede efter tyrkiske opskrifter til mit benspænd. Pide minder i udformning lidt om den græske peinirli, men fyldet er dog noget anderledes.

Jeg skelede ikke til nogen bestemt opskrift, da jeg lavede pide, men lavede det på slump ud for en række ideer.

Pide – tyrkisk pizzabrød

3-6 personer

Dej:
25 g gær
5 dl hvedemel – jeg brugte manitoamel
2½ dl vand
1 spsk græsk yoghurt
½ tsk salt

Fyld:
300 g hakket oksekød
Olie til stegning
1 løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
½ tsk stærk chili eller cayennepeber
Ca. 35 g tomatpuré
1 dl vand
Salt og peber

Derudover:
Smeltet smør til pensling

Rør ingredienserne til dejen sammen til en blød, smidig dej og lad den hæve en halv times tid under et fugtigt viskestykke.

Lav kødfyldet imens, hvor du hælder lidt olie i en gryde og svitser løg, hvidløg og chili et minuts tid. Tilsæt kødet og brun det godt. Rør tomatpuré og vand i og lad det simre i nogle minutter, inden du smager det til med salt og peber.

Del dejen i seks lige store boller og rul dem ud i aflange stykker. Fordel fyldet, så det ligger i en stribe på midten af hvert dejstykke og fold dernæst siderne op omkring fyldet. Pensl dejsiderne med smeltet smør. Pide skal bages i ovnen ved 230 grader i 18-20 minutter.

Servér gerne pide sammen med en mynte-yoghurtdressing samt en mild udgave af ezme (dvs. uden chili).

Note: Pide i denne udgave er en rimelig mild og sprød pizza, som let kan spises som ‘håndmad’. Jeg syntes, det fungerede rigtigt fint med en saftig salat til samt lidt dressing, da pidefyldet er lidt ‘tørt’. Det er i øvrigt en ret, der egner sig fortrinligt til fryseren, så nu har vi nogle ekstra til en travl hverdag, hvor madlavningen skal gå hurtigt.

Börek med feta

Börek med feta

Börek med feta var en af de første retter, jeg satte på listen, da jeg researchede til mit tyrkiske benspænd. Jeg har ofte set det som en vegetarret, men börek kan laves i alskens varianter – også med kød. Jeg fandt en opskrift på hos 

Cremet hummus

Cremet hummus

En af mine favoritter inden for tilbehør er hummus og gerne en cremet, lidt kraftig udgave. Jeg har lavet flere forskellige slags gennem årene – prøv for eksempel på flækærte-hummus – men dette er den udgave, jeg foretrækker. Jeg har skruet op for krydderierne (surprise!) 

Saftig stikkelsbær-kokoskage

Saftig stikkelsbær-kokoskage

Tidligere på måneden blev jeg lokket til at medbringe kage på arbejdet, og valget faldt på en stikkelsbær-kokoskage, som jeg faldt over i sommers, da jeg ledte efter opskrifter med stikkelsbær. Vores stikkelsbærbuske var nemlig ganske gavmilde i år, og så er det jo bare om at udnytte de dejlige bær.

Jeg fandt inspiration hos BBC Good Food, men justerede dog nogle ting undervejs. Jeg vil blandt andet anbefale at lave langt mere kokostopping til kagen, end hvad den oprindelige opskrift angiver.

Stikkelsbær-kokoskage

ca. 24 personer

400 g blødt smør + lidt til at smøre fadene med
400 g rørsukker
200 g kokosmel
450 g hvedemel
5 tsk bagepulver
200 g græsk yoghurt
½ dl Malibu
8 æg
700 g frosne eller friske stikkelsbær, rensede

Kokostopping:
150 g kokosmel
1 dl rørsukker
75 g smeltet smør

Pisk smør og rørsukker til en luftig masse og pisk derefter kokosmel, græsk yoghurt og Malibu i. Pisk hvedemelet i og derefter æggene ét ad gangen. Vend halvdelen af bærrene i kagemassen. Smør to forme – hvis du bruger runde forme, skal de have en diameter på ca. 22-24 cm. Hæld kagemassen i formene og fordel resten af bærrene oven på. Tryk dem let ned i kagen. Bag kagerne i ovnen ved 160 grader i 50-60 minutter. Tag kagerne ud, rør kokostoppingen sammen og fordel den ud på kagerne. Sæt kagerne i ovnen igen og bag dem 10-15 minutter eller indtil, at der ikke kommer kagedej på, hvis du stikker en tynd træpind i kagen.

Lad din stikkelsbær-kokoskage køle helt af, inden du skærer den i stykker.

Note: Denne stikkelsbær-kokoskage er en dejlig saftig sag. En fin sød smag af kokos kombineret med de lidt syrlige stikkelsbær.

Jordbær fool med rabarber

Jordbær fool med rabarber

Jeg er i gang med at rydde fryseren fra sidste års skatte, og det endte i denne jordbær fool, da jeg skulle finde på en dessert til vores gæster sidste weekend. Jeg så oprindeligt en opskrift på jordbær fool i et gammelt Spis Bedre-blad, men 

Labneh – drænet yoghurtost

Labneh – drænet yoghurtost

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg elsker ost, så selvfølgelig skulle jeg prøve at lave labneh den anden dag. Labneh er en drænet yoghurtost, der stammer fra Mellemøsten. Den er så let at lave, at jeg dårligt ved, om jeg vil kalde nedenstående en 

Dybstegt blomkål med yoghurtsauce

Dybstegt blomkål med yoghurtsauce

Jeg bladrede lidt i kogebøgerne i weekenden og faldt over en opskrift på dybstegt blomkål, der lød interessant. Det er en syrisk ret, der stammer fra ‘Syriens gryder’, og den freestylede jeg over, da jeg skulle lave en lille ret til frokostbordet.

Dybstegt blomkål er – som navnet også antyder – ikke ligefrem en kaloriefattig ret, men til gengæld er den vegetarisk.

Dybstegt blomkål med yoghurtsauce

lille ret til 2 personer

et kvart blomkålshoved (stort)
½ l rapsolie
salt

Yoghurtsauce:
1½ dl græsk yoghurt
1 fed hvidløg, presset
½ tsk knust allehånde
2-3 tsk fintrevet citronskal
evt. lidt citronsaft
salt og peber

Start med at røre yoghurt, hvidløg, allehånde og citronskal sammen. Smag med til citronsaft, salt og peber.

Del blomkålen i små buketter, der har ca. samme størrelse – brug evt. en lille kniv til at dele de større buketter. Skyl dem og tør dem godt af. Hæld olien i en lille kasserolle og varm den op (dog ikke på højeste varmeniveau, da olien så risikerer at blive for varm). Hæld en håndfuld blomkålsbuketter i olien og lad dem stege, indtil de bliver gyldne. Husk at vende dem undervejs. Tag blomkålen op med en hulske og læg de små buketter på et par stykker køkkenrulle. Steg resten af blomkålen på samme måde.

Dybstegt blomkål serveres med ovennævnte yoghurtsauce. Du kan kombinere retten sammen med andre vegetariske retter eller evt. bruge det som tilbehør til en kødret.

Note: En sjov og anderledes måde at få blomkål på. Nu smager dybstegt blomkål ikke af så meget, da blomkål i sig selv ikke har megen smag, så denne ret får mest smag frayoghurtsaucen. Men det var interessant at prøve at eksperimentere med blomkål på denne måde.

Hindbærtrifli med lakridspulver

Hindbærtrifli med lakridspulver

Vores hindbærbuske er yderst generøse i år, og selvom vi spiser mange af dem direkte fra planterne, så bliver bærrene også brugt i forskellige retter – for eksempel denne hindbærtrifli. Du kan lave hindbærtrifli på mange måder, og er du ikke til græsk yoghurt, som