Tag: ginger beer

Horse’s Neck – ginger beer cocktail

Horse’s Neck – ginger beer cocktail

Det er ved at være på tide med en drink på bloggen igen, og denne gang har jeg lavet en version af Horse’s Neck. Jeg har set den på et tidspunkt hos fra Saveur, da jeg ledte efter opskrifter på gode drinks med ginger beer. 

Kentucky Deer cocktail

Kentucky Deer cocktail

I min samling af inspirerende opskrifter faldt jeg over en opskrift på drinken Kentucky Buck på Saveur, som jeg straks lavede en version af, der blev døbt Kentucky Deer! I den oprindelige drink bruges der jordbær, men da de ikke pt er i sæson, udelod 

Stegt laks med lime-risotto

Stegt laks med lime-risotto

Jeg er tilbage i månedens grape- og lime benspænd, hvor jeg lavede denne funky lime-risotto tidligere på ugen, da vi skulle have fisk til aftensmad. Lime-risotto vil også være god sammen med kylling, men nu var det længe siden, vi sidst havde fået laks, så det blev dagens tilbehør.

Stegt laks med lime-risotto

2 personer

2 stykker laks
salt og peber
smør til stegning

Lime-risotto:
ca. 2½ dl risotto-ris
en klat smør
et lille løg, finthakket
1 spsk finthakket ingefær
2 dl ginger beer
4-5 dl vand
revet skal og saft fra 2 stk øko-lime
ca. 2 dl friskrevet hård ost – gerne parmesan eller Vesterhavsost
salt og peber
2 håndfulde finthakket spidskål

Smelt en klat smør på en stor pande og steg løget ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt ris, ingefær og ginger beer og lad det simre, indtil risene har opsuget al væden. Tilsæt limesaft, limeskal og ½ dl vand og lad det simre videre, indtil væden er optaget af risene. Tilsæt lidt mere væde, lad det simre videre og fortsæt sådan, indtil risene er møre – det vil sandsynligvis tage mellem 30 og 45 minutter. Mens den tilberedes, kan du krydre og stege laksestykkerne.

Rør osten i din lime-risotto og smag den til med salt og peber. Vend spidskålen i og servér risottoen sammen med den stegte laks.

Note: En frisk lime-risotto, hvor limefrugterne og ingefæren er med til at løfte smagen og gøre den knapt så fed. Den kan sagtens serveres til andet end fisk – prøv den også som vegetarret med salat til.

Frisk romsjus med ginger beer

Frisk romsjus med ginger beer

Jeg har fremtryllet en romsjus, der kan give varmen i det trælse kolde vejr. Den er frisk og krydret, så den er først og fremmest til dig, der er til letsyrlige drinks. Den kan dog også justeres med sirup, så den bliver lidt sødere. Frisk 

Spicy & Stormy

Spicy & Stormy

Spicy & Stormy er min fortolkning af den klassiske drink, Dark & Stormy. Det er selvfølgelig i forbindelse med mit krydderi-benspænd, at jeg har piftet drinken op med krydderier, så den varmer lidt ekstra. Jeg brugte rosenpeber, almindelig peber samt lakridspulver. Spicy & Stormy 2 

El Diablo – tequila-drink

El Diablo – tequila-drink

Hvis man serverer mexicansk mad, så skal man da næsten have en tequila-drink til, ikke? IKKE? Jo, man skal. I går fejrede vi gemalens fødselsdag, og da fødselaren gerne ville have mexicansk mad, så ledte jeg efter inspiration til en drink, vi kunne starte med inden mad. Jeg faldt over en tequila-drink hos Saveur ved navn El Diablo. Så tror man jo straks, at det er en ondskabsfuld chilidrink, men det var det nu ikke. Der var til gengæld solbærlikør i, men jeg havde noget kirsebærlikør til overs fra julen, så jeg besluttede mig for at eksperimentere. Jeg udskiftede solbærlikøren med kirsebærlikør og brugte til gengæld lidt mere af den, så drinken både var frisk men også havde lidt sødme.

El Diablo – tequila-drink

1 drink

3 cl tequila
2 cl kirsebærlikør
1 cl friskpresset limesaft
6 cl ginger beer (jeg brugte den fra Naturfrisk)
isterninger
en skive lime

Rør tequila, kirsebærlikør og limesaft sammen. Hæld det i et glas sammen med ginger beer og put isterninger i sammen med en skive lime.

Note: Denne tequila-drink er både frisk og letsyrlig men har også noget sødme fra likøren. Hvis du foretrækker en mere syrlig udgave, skal du blot bruge lidt mindre kirsebærlikør.

Rødbededrink med ginger beer

Rødbededrink med ginger beer

Mit sidste eksperiment i forbindelse med det russiske benspænd er en rødbededrink. Måske skal jeg kalde den russisk inspireret, for det er ikke en opskrift, jeg er stødt på, men det er en drink inspireret af to ingredienser, jeg forbinder med det russiske køkken – 

Rabarberdrink med ingefærøl

Rabarberdrink med ingefærøl

Jeg er i gang med at lære mig selv at sætte større pris på ingefærøl, og i den forbindelse er det jo oplagt at bruge det i en række festlige sommerdrinks. Jeg så en cocktailopskrift på The Krooked Spoon med både ingefærøl og rabarber, og 

Ginger Beer Margarita

Ginger Beer Margarita

Årets sidste opskrift her på bloggen bliver denne Ginger Beer Margarita, som jeg lavede i går. Så kunne jeg samtidig også skåle lidt med Klidmoster og JohanTwitter 😉

Det slog mig nemlig for nylig, at månedens kanel- og ingefærbenspænd var en glimrende undskyldning for at lave et par drinks, så udover min varme kaneldrink blev jeg selvfølgelig også nødt til at lave noget med ingefær, og her var det oplagt at kaste sig over ginger beer.

Jeg har et noget blandet forhold til ginger beer. Jeg er ikke specielt vild med det i ‘rå udgave’ (dvs. direkte fra flasken), men den syrlige og skarpe drik egner sig fortrinlig til drinks og i særdeleshed til sommerdrinks. Det er dog vinter nu, så jeg kiggede efter ginger beer drinks, som også vil være gode på denne årstid, og her faldt jeg over en Ginger Beer Margarita hos Fab Fatale. Jeg udskiftede agavesiruppen med honning og valgte selv nogle blandingsforhold, der passede til min smag.

Ginger Beer Margarita

1 drink

saften fra ½ lime
1 tsk honning
4 cl tequila
1½ dl ginger beer – jeg brugte en fra Fever Tree
et par tynde limeskiver
masser af isterninger

Pynt:
et par dråber honning
hvidt sukker

Rør honningen ud i limesaften og tilsæt derefter tequilaen. Rør det sammen og tilsæt dernæst ginger beer. Smør kanten af et glas med en smule honning – bare så kanten er lidt klistret – og kør glaskanten rundt i lidt hvidt sukker, så det sætter sig fast som en dekorativ ‘frosty’ kant. Hæld godt med isterninger i glasset og hæld derefter drinken over i glasset. Stik et par limeskiver ned mellem isterningerne og servér din Ginger Beer Margarita med det samme.

Note: Ginger Beer Margarita er en ret frisk drink med et ordentligt pift ingefær. Du kan vælge at bruge mere honning i drinken, hvis du gerne vil dæmpe den friske ingefærsmag, men det synes jeg vil være synd – så er det næsten bedre at lave en sødere drink i stedet for. Ginger Beer Margarita vil også være en dejlig læskende drink på en varm sommerdag.