Kartoffelreder
Kartoffelreder er en sjov og lidt anderledes måde at servere kartofler på. Du kan bruge dem som tilbehør eller som basen for en forret – det er helt op til dig og din fantasi. Jeg faldt over en kort video på YouTube, hvor der blev …
Nye sjove madoplevelser
Kartoffelreder er en sjov og lidt anderledes måde at servere kartofler på. Du kan bruge dem som tilbehør eller som basen for en forret – det er helt op til dig og din fantasi. Jeg faldt over en kort video på YouTube, hvor der blev …
Jeg har holdt en lille pause fra månedens dåse-benspænd, men nu er jeg tilbage med en hvidløgssuppe med muslinger. Og muslingerne er naturligvis fra dåse. Jeg fandt nemlig danske hjertemuslinger på dåse, og det lød spændende. Efter lidt grublen valgte jeg at kombinere dem med …
Jeg tog hul på en dåse konfiterede andelår i sidste uge, og nu har jeg brugt de to sidste til en wokret med and. De første to andelår brugte jeg som bekendt på pasta med and.
Mit benspænd med luksus-dåsemad har den fordel, at man kan lave ganske lækre retter på ret kort tid, fordi en af ingredienserne – i dette tilfælde andelår – er tilberedt på forhånd og blot skal varmes igennem. Og så er wokmad i mine øjne en oplagt hverdagsret – også selvom det er alt for sjældent, at vi har fået det de seneste år.
2 personer
2 konfiterede andelår, pillet i små stykker
lidt olie til stegning – for eksempel sesamolie eller rapsolie
et stort løg, skåret i både
2 tsk grøn eller rød karrypasta
½-1 dl vand
1 dl flåede, hakkede tomater
1-2 spsk sambal oelek
2 tsk østerssauce
2 snackpebre, skåret i stænger (kan udskiftes med rød peberfrugt)
ca. 120 g tynde risnudler (150 g hvis du er meget sulten)
evt. salt og peber
Sæt en stor gryde vand over (til nudlerne). Herefter går du i gang med selve wokretten og hælder så nudlerne i vandet, når det koger. Tjek på pakken hvor længe, de skal koge, inden de er møre.
Hæld olie i wokken og svits løgbådene i et minuts tid. Tilsæt derefter karrypasta og vand og rør godt rundt. Lad det simre et halvt minuts tid, inden du rører andestykkerne i. Giv dem et par minutter – husk at røre undervejs – og tilsæt så tomater, sambal oelek og østerssauce. Varm det godt igennem, inden du rører snackpebre i. Det skal kun lige have et minut eller to, inden du vender de kogte nudler i wokretten. Nu skal du blot smage til med salt og peber – hvis der er brug for det.
Wokret med and serverer du med frisk koriander (hvis du kan lide det) til at give et ekstra pift til smagen – og gerne også lidt saltede peanuts.
Note: En dejlig fyldig wokret, hvor der er skruet godt op for krydderierne. Du behøver ikke at lave den så stærk som jeg gjorde (½-1 spsk sambal oelek vil være fint), men jeg syntes, det klædte det fede andekød ganske godt.
Jeg fik lyst til at lave pasta med and efter at have købt en stor dåse confiterede andelår. De kan købes i visse store supermarkeder (jeg fandt denne her i en Føtex Food), og ellers skal man i specialforretninger. Indkøbet skete selvfølgelig i forbindelse med …
Vi har fået disse lakseruller til aftensmad, og de er naturligvis en del af månedens luksus-dåsemad benspænd. Ok, det er måske ikke helt logisk, for et eller andet sted har jeg aldrig tænkt på, at man kan få grillet laks på dåse. Men det kan …
Min første benspændsret denne måned involverer dette nøddeknækbrød, som jeg bagte tidligere på ugen. Jeg havde nemlig fundet en dåse snegle frem fra gemmerne, som passede godt ind i månedens benspænd. Denne variant lå i en lage af chili og anis, så jeg var lidt spændt på, hvor stærke sneglene var. Men de var faktisk ret fredelige (måske endda lidt for milde til min smag).
Jeg tænkte, at det var oplagt at bruge dem i en appetizer, så jeg bagte noget nøddeknækbrød, jeg kunne bruge som base, og så skulle jeg blot bruge en creme, jeg duppe på knækbrødet, inden sneglene kom på.
Jeg fandt en opskrift på nøddeknækbrød uden hvedemel, og det var jo endnu mere genialt, for så kan de også spises af folk med glutenallergi. Totalt win. Jeg skelede nemlig til The Nourishing Home, hvor der var en opskrift på glutenfri knækbrød. Der var brugt mandler i den oprindelige opskrift, men du kan også sagtens bruge cashewnødder. Vær dog opmærksom på, at nøddesmagen træder tydeligt igennem, så brug den slags nødder, du bedst kan lide.
Jeg undlod rosiner og rosmarin. Til gengæld tilføjede jeg lidt knust peber samt justerede lidt på blandingsforholdene.
1 bageplade
3 dl mandelmel (kan laves på ca. 150 g mandler)
½ tsk salt
lidt knust peber
½ æg
½ spsk olivenolie
Rør mandelmel, salt og peber sammen. Rør derefter æg og olivenolie i og ælt det til en homogen masse. Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet og læg nøddedejen på den ene halvdel. Læg den anden halvdel af bagepapiret over og brug en kagerulle til at rulle dejen ud til et tyndt og ensartet af. Træk forsigtigt den øverste halvdel af bagepapiret af. Træk bagepapiret over på en bageplade. Brug en lang kniv eller et pizzahjul til at skære dejen i mindre stykker knækbrød. Bag derefter dine nøddeknækbrød i ovnen på øverste hylde ved 175 grader i ca. 12 minutter, indtil de er letgyldne. Sluk ovnen og giv dem eventuelt et minut mere, inden du tager pladen ud og lader knækbrødene køle helt af. Dem, du ikke skal bruge med det samme, lægger du i en lufttæt beholder, så de holder sig sprøde.
Nu kan du kombinere dine friskbagte nøddeknækbrød med sneglene fra dåse. Du skal bare lige blende eller røre en creme, så sneglene ikke skvatter af!
Du kan vælge at lave en mild linsecreme (jeg tog udgangspunkt i denne opskrift på linsecreme men undlod koriander og chili), men vil du have mere smag, så vil jeg foreslå den marrokanske zaalouk eller den krydrede pesto calabrese.
Smør den valgte creme på et stykke knækbrød. Rist sneglene kort på en pande, så de bliver gennemvarme, og læg så en på hvert stykke knækbrød. Drys eventuelt med lidt sød eller stærk paprika.