Tag: benspænd 01-2020

Krondyrs-hotdogs

Krondyrs-hotdogs

Disse krondyrs-hotdogs er rosinen i pølseenden – eller hvad man nu skal sige – i pølse-benspændet. Ja undskyld, jeg kunne ikke nære mig. Men altså et pølse-benspænd bliver jo nødt til at have mindst én hotdog-variant, og det blev til krondyrs-hotdogs, da jeg fandt en 

Fiskestuvning med chorizo

Fiskestuvning med chorizo

Denne fiskestuvning med chorizo fik jeg ideen til, da jeg skelede lidt til sydstatskøkkenerne for at få lidt inspiration. Jeg ledte efter opskrifter på retter med pølse i anledning af månedens benspænd, og jeg så flere chowders, som indeholdt både fisk og pølse. Det er 

Kartoffeltoppe med chorizo

Kartoffeltoppe med chorizo

Disse kartoffeltoppe kan serveres som en del af hovedretten – for eksempel i stedet for et stykke kød – eller du kan bruge dem som forret. Der er selvfølgelig tilføjet lidt chorizo i anledning af pølse-benspændet.

Kartoffeltoppe med chorizo

2 personer – hovedret

500 g kartofler
0,25 dl mælk
ca. 50 g chorizo, finthakket
½ tsk paprika
salt og peber

Skræl kartoflerne og kog dem møre. Lad dem køle lidt af, inden du moser dem grundigt med en kartoffelmoser eller et stort piskeris. Rør lidt mælk i sammen med chorizo og krydderier. Vær forsigtig med mælken – din kartoffelmos skal være meget fast. Form kugler/klatter af mosen og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem i 15-20 minutter ved 200 grader, indtil de bliver letgyldne.

Servér dine kartoffeltoppe sammen med en krydret tomatsauce eller chilisauce og en god kålsalat.

Note: Jeg synes, at disse kartoffeltoppe er et fint alternativ, hvis du gerne vil skære ned på kødforbruget. Der er stadig lidt pølse i, som giver en god krydret smag til toppene, men kødmængden er noget mindre end ved et normalt dansk måltid.

Filodejsrulle med svinekød

Filodejsrulle med svinekød

Jeg så en filodejsrulle på BBC Good Food, da jeg ledte efter spændende retter til mit pølse-benspænd, som jeg ikke kunne stå for. Her blev farsen lavet på nogle ret bløde pølser, men det kunne jeg ikke skaffe på det tidspunkt, så jeg brugte wienerpølser 

Morgenmadshotdog

Morgenmadshotdog

I anledning af månedens pølse-benspænd har jeg selvfølgelig også lavet en morgenmadshotdog! Det ligger jo meget godt i tråd med den morgenmadsburger og den morgenmadspizza, jeg tidligere har lavet… 😉 Ideen opstod, da gemalen købte nogle økologiske brioche-hotdogbrød i julen men ikke nåede at bruge 

Bagt pastafad med pølser

Bagt pastafad med pølser

Da jeg søgte på inspiration til mit pølse-benspænd, faldt jeg over den Baked Ziti, som er en slags bagt pastafad med tomatsauce, kød og godt med ost. Retten kan laves med pølser men såmænd også med hakket kød, og indholdet kan – ligesom med lasagne – varieres utrolig meget.

Bagt pastafad med pølser

Ca. 6 personer

400 g ziti pasta (penne kan også bruges)
200 g spansk pølse, skåret i tern
200 g svinekødspølse, skåret i tern
1 løg, hakket
3 fed hvidløg, hakkede
Olie til stegning
1 spsk frisk rosmarin, hakket
½ spsk oregano
800-900 g hakkede tomater
200 g frisk mozzarella, skåret i tern
1 bøtte ricotta
1½-2 dl friskrevet hård ost, for eksempel picorino
Salt og peber

Hæld olie i en gryde og svits løg og hvidløg ved mediumvarme, indtil det begynder at tage farve. Tilsæt de to pølsetyper og svits dem i nogle minutter, inden du tilsætter rosmarin og oregano. Vend det grundigt, inden du rører de hakkede tomater i. Lad det simre under låg i en halv times tid. Imens koger du pastaen. Når pastaen er kogt, smager du tomatsaucen til med salt og peber.

Tag et stort ildfast fad og smør det med lidt olie. Fordel lidt af tomatsaucen ud over bunden og fordel dernæst halvdelen af ricottaen i små kugler. Bred pastaen ud over det og hæld resten af tomatsaucen over. Fordel så resten af ricottaen over sammen med mozzarellaen. Drys den revne ost over og bag pastafadet i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Servér det sammen med salat.

Note: Bagt pastafad er en enkel og dejlig form for italiensk-amerikansk comfort food, og sammensætningen kan som sagt varieres i det uendelige.

Æggebrød med pølser

Æggebrød med pølser

Månedens pølse-benspænd kalder naturligvis på en morgenmadsret eller to, så jeg lagde ud med en portion æggebrød med pølser. Det er kort fortalt en ret lavet på brødstykker, piskede æg med blandt andet mælk samt pølser, krydderier og i dette tilfælde også lidt syltede peberfrugter.