En af de ting, der har overrasket mig, da jeg begyndte at læse om middelaldermad i anledning af månedens benspænd, var ikke kun mængden af kød, der blev spist dengang, men også hvilken slags kød datidens folk fortærede. For det første er middelalderen ikke nødvendigvis så kødløs, som mange går og tror. I perioder var det ganske anseelige mængder kød, der blev spist blandt jævne folk, men det afhang naturligvis af vind og vejr (aka høst- og leveforhold generelt, som kunne svinge en del).

I middelalderen spiste man typisk to måltider per dag – til gengæld kunne disse godt tage ret lang tid og indeholde temmelig meget mad. Flere af mine kilder oplyser, at der i 1200-tallet blev spist 1-1½ kg kød om dagen, og det ville ikke blot være en dyr fornøjelse i dag – det ville de færreste kunne tåle at spise, for det kræver en ret god fordøjelse og et højt energiforbrug at kapere så store kødmængder.

Fordelingen af hvilket kød, man spiste, var også lidt anderledes dengang, for der spiste man først og fremmest okse-, lamme- og fårekød, mens svinekød var noget mere sjældent på spisebordet. I dag er det nærmest lige omvendt, eftersom landbruget er blevet industrialiseret, og svinekød nu er ret billigt at fremstille i forhold til de andre kødtyper. Men det betyder også, at det – pudsigt nok – kan være dyrt at lave autentisk middelaldermad, for hvem smider lige en ½-1 kg økologisk oksekødsbøf på bordet?

Jeg indgik et kompromis og købte et par entrecôtes. De var på ingen måde i nærheden af ½ eller 1 kg tunge, men de fik lidt salt og blev stegt i smør på en pande. Til gengæld brugte jeg en typisk middelalder-ingrediens som tilbehør: Kål! Det havde de i rigelige mængder, og det holdt sig som regel godt hen over vinteren. Hvidkålen blev fintsnittet og kogt i ca. 15 minutter, inden jeg hældte vandet fra og blandede 1 spsk andefedt i. Jeg lidt det simre i et par minutter, mens jeg rørte flittigt – men forsigtigt – i gryden, og så hældte jeg 1½ dl letmælk i gryden. Derefter fik det lov til at simre videre og blev til sidst smagt til med lidt salt.

Tadaa – supersimpel middelalderkost, hvor selv bønderne kan være med.