Sketch i London
Tilbage i marts var gemalen og jeg i London, og her spiste vi en række spændende steder – anmeldelserne af disse kan du finde under London. Et af de steder, jeg havde glædet mig mest til at spise, var hos Sketch, som Gastromand tidligere har skrevet om. Her forelskede jeg mig i billederne af det skøre sted, for her er ikke tale om én restaurant men nærmere en klynge af restauranter og barer, eftersom stedet er delt op i forskellige rum, der hver har deres tema. Desværre passede vores planer dårligt med, at vi kunne booke bord i et af de mere kreative rum, så vi endte med at spise i Lecture Room & Library, som var stilfuldt indrettet med små glimt af kitsch – se for eksempel lamperne. Og apropos lamperne så var belysningen dæmpet, hvilket var hyggeligt men også noget af en udfordring for det lille lommekamera, jeg havde med. Jeg beklager derfor på forhånd, at billederne ikke blev så gode. Derudover tog jeg ikke noter denne aften, så det er ikke alle serveringer, der bliver præsenteret i detaljer – du må nøjes med billeder og stemning denne gang.
Vi starter normalt ikke med bobler, da der plejer at være rigelig med alkohol i en vinmenu (hvilket vi havde tænkt os at vælge sammen med maden), men da tjeneren kunne byde på et glas druesaft uden alkohol, blev vi alligevel nysgerrige og prøvede det. Et fint og frisk glas til at starte aftenen med – det var jeg godt tilfreds med.
Inden maden fik vi et bredt udvalg af appetizers, og her gik det ret stærkt, så vi fik ikke fat i alle detaljer. Det hjalp heller ikke på det, at alle tjenerne denne aften tilsyneladende kom fra Frankrig og talte med meget tydelig fransk accent, så det ind imellem var svært at høre beskrivelserne af maden og vinene.
Men altså – ovenstående var en snack lavet på oksetatar vendt i sorte sesamfrø, der var sat fast på en stilk lavet på en slags spaghetti. Sjov servering, der egnede sig fortrinlig som appetizer.
Den næste kan jeg ærlig talt ikke huske så meget om – det var en lillebitte hapser, som billedet også gerne skulle vise.
Vi fik også en lille skål med små bagte parmesankugler…
… og et glas isterninger, hvor vi hver fik en lille geleklump, der smagte af gin & tonic.
Det blev også til en lille bog hver… her kan jeg desværre ikke huske, hvad de bestod af…
… samt en skive appelsin toppet med et lille stykke ost og fintrevne grøntsager.
Da vi havde leget os gennem de enkelte appetizers, kom der brød på bordet. Udover det flute, som ses på billedet sammen med tre slags smør, var der også små portionsbagte brød, som jeg dog ikke tog billede af.
Og så blev det tid til første ‘rigtige’ ret – en smuk servering bestående af tuntatar, der lå på et leje af vitello tonnato og toppet med forskellige slags beder. Det var en lidt usædvanlig kombination, men ikke desto mindre ganske velsmagende.
Den næste servering var dog lidt mere mig. Den bestod af røgede østers og meget tynde skiver kammusling i en cremet og mild sauce og pyntet med salturt. En skøn, balanceret ret, som jeg sagtens kunne have spist mere af.
Den næste ret var lillebitte – men dejlig farverig. Den bestod af stegt havbars, der var glaseret med blodorangesauce og serveret sammen med minigulerod og et stykke artiskok, der var kombineret med gorgonzola. Igen en ret speciel kombination, som jeg ikke lige havde set komme, men som også denne gang fungerede ganske fint.
Gourmetrestauranter ved godt, at hvis de skal score nogle billige points, så laver de en ret med lun æggeblomme, for der er nu noget syndigt lækkert over sådan en æggeservering. Her var det et friteret æg med flydende æggeblomme, der blev serveret sammen med en sauce lavet på blandt andet trøfler og foie gras og kombineret med porre. Virkelig lækker ret med en god fylde trods den lille portion.
Nu blev der skruet en ekstra tand op for smag og fylde, for den femte ret bestod af hummer, der lå i en herlig hummersuppe lavet på grøn mango, pomelo, ingefær og puntarella, der er en bitter salat fra Italien. Nøj! Hummersuppe går man som regel ikke fejl af, og denne hørte bestemt til en af de bedste udgaver, jeg har smagt.
Til sidst kom det, der i klassisk forstand ville tælle som en hovedret. Den var dog lige så lille som de foregående retter. Den bestod af braiseret oksekæbe-ravioli, der var kombineret med miniløg og rabarberkompot. En meget fin og lidt vinterlig servering, hvor jeg dog nok ville have valgt en anden form for tilbehør end rabarberkompot.
Så skulle man tro, at der så ventede en enkelt dessert, men nej…! Først fik vi denne lille mundrenser, som bestod af frisk kokos kombineret med kokosmælkecreme og limeskal, og så kom der ellers fem små desserter oven i hatten!
Først en lille servering med mangomousse. Let og fin konsistens.
Derefter en lille kage, der var vendt i passionsfrugtsirup og kombineret med granatæblekerner og ananasskiver vendt i mørk rom. En god lille kraftig mundfuld.
En sjov kombination af lakridsis lagt på et leje af pink grapefrugt-marmelade og toppet med en touille lavet på mørk farin.
Derefter en lille servering bestående af syltet citron kombineret med tranebærgelé og flødeskum vendt i birkes! Ret spøjs sammensætning.
… og til sidst en helt klassisk og kompakt chokoladetærte. Meget fin og enkel måde at slutte menuen af på.
Derefter blev vi spurgt, om vi havde lyst til kaffe, men det takkede vi pænt nej til. Tjeneren syntes dog ikke, at vi skulle ‘slippe’ for petit fours, så der kom følgende små hapsere på bordet:
To slags petit fours til hver – en bestående af chokolade og en lavet som en slags frugtflæsk men dog lidt mere fast i det.
… og til sidst en macaron til hver.
Vi havde en rigtig hyggelig aften hos Sketch, men vi smilede lidt for os selv over den meget formelle og lidt stive omgangstone, der var på restauranten. Det var meget høflige tjenere, vi havde, men det føltes også lidt bedaget at blive talt så formelt til – det er efterhånden noget, vi sjældent støder på, selvom vi ind imellem spiser på de finere restauranter. Det var dog et større problem, at tjenerne talte med så megen fransk accent, at de var svære at forstå, men vi tog det som en oplevelse.
Maden var vellavet og til tider nytænkende, og vi fik nogle ganske gode vine til. Jeg tog en vinmenu, hvor gemalen også fik lov til at smage med hos mig, og så tog han et par glas til sig selv. Sketch har et fint udvalg af vine på glas, så er man ikke til vinmenu, kan man også sagtens få et enkelt glas eller to i løbet af aftenen.
Vores besøg hos Sketch blev ikke helt så spraglet og skørt, som jeg først havde sat næsen op efter, da vi som sagt endte i det af deres lokaler, der var mest afdæmpet, men det er jo en fin undskyldning for at kigge forbi et af de andre lokaler, næste gang vi kommer til London.
Jeg ender med fem stjerner til Sketch.
