Pied à Terre

Allerede flere måneder før vores afrejse til London gik jeg i gang med at researche på gode restauranter i byen, og da vi ikke nåede at få bord på The Fat Duck (som jeg virkelig, virkelig gerne vil besøge en dag), så måtte vi prøve et par af de andre gastronomiske perler i London. Jeg faldt over en artikel om gourmetsteder til lave priser på Turen går til, og her blev Pied à Terre blandt andet nævnt. Da jeg kiggede på hjemmesiden, så jeg, at Pied à Terre havde et fint tilbud med en teatermenu, der indeholdt appetizers, forret og hovedret til en samlet pris af 39,50 pund – en ganske rimelig pris når vi taler om Michelin-stjernet mad. Her skulle man dog spise i tidsrummet 18.00-19.15, men det passede os fint.

Det endte dog med, at vi ikke kunne finde et teaterstykke eller musical, der lå tæt nok på stedet, men så kunne vi da stadig spise på Pied à Terre. Vi var tæt på at ‘opgradere’ reservationen til et større måltid, men det gjorde vi ikke – og det fortrød vi lidt bagefter, for det var en ganske god oplevelse….

Vi fik et par små hapsere efter ankomsten. Først disse små kartoffelkroketter, som var fine og sprøde. Den bløde kartoffelmasse var rørt med lidt friske krydderurter og var mild og frisk.

Den anden hapser var denne lille indbagte kammusling – fed og sprød uden at kamme over og stegt lige tilpas. Smuk servering i øvrigt.

Til forret valgte jeg skorzonerødder med citron-timian sauce, estragon brioché, Karl Johan-svampe og lardo. En frisk, cremet og meget velsmagende ret, hvor skeen blev flittigt brugt for at skrabe den sidste sauce op. Jeg var liiiige ved at tørre kuvertbrødet hen over tallerkenens overflade for at få det sidste med, men besindede mig i sidste øjeblik.

Jeg nød et glas Gewuurztraminer, Fronholz, Vendanges Tardives, A.Ostertag, Alsace, France fra 2006 til retten. En noget afdæmpet gewurztraminer, men meget behagelig og et fint match til maden.

Både gemalen og jeg valgte kødretten, da det kom til hovedretten, og her fik vi et meget smukt og tilpas stegt Angus-bøf serveret sammen med hvide rødbeder, appelsinpuré, babyeroer og en krydderurtekompot. Igen en smuk servering, som var perfekt tilberedt. Vi savnede dog lidt vildskab og kant på retten. Der var intet at udsætte kvalitetsmæssigt, men der manglede en eller anden wauw-effekt.

Jeg fik desværre ikke noteret rødvinen, men det var en glimrende argentinsk vin, der supplerede kødet uden at overdøve det.

Nu skulle vi egentlig være færdige, men Pied à Terre var ikke fyldt denne aften, og vi havde god tid, så tjeneren spurgte, om vi også var interesseret i en dessert. Vi havde ikke lige tænkt på, at det også indebar en predessert – et dejligt koncept, som flere af de dyrere restauranter kører med – så det var en skøn overraskelse at få denne lille sag serveret. Den bestod af chokolademousse lavet på Valrhona Caramelia pyntet med mandel-granité og ristede havregryn. En lidt usædvanlig men god kombination, der friskede munden op og havde en fin sødme, som gjorde munden klar til desserten.

Det var ret svært at vælge dessert, men jeg endte med en gulerods-pecankage med små marengs og frisklavet is. De fine marengs var elegante, fnuglette og meget sprøde og var et spændende tilbehør til den lidt anderledes gulerodskage. God balance i smagen – sødt og frydefuldt uden at blive hverken vammelt eller kedeligt. Jeg nød et glas Pineau des Charentes, Francois 1er, G.Riviere, Charente fra France til, og den var næsten en dessert i sig selv – dejlig sød vin.

Vi var parat til at betale men fik pænt at vide, at vi endelig ikke måtte gå, før vi havde fået petit fours! Jeg er lidt usikker på, om det er noget, man automatisk får, eller om det kræver et vist antal retter, men vi sagde bestemt ikke nej til flere lækre mundfulde.

Vi fik hver et lille fad med fem små hapsere samt en lille canelé ved siden af. De fire hapsere bestod af hvid chokolade, en chokoladecreme i et chokoladebæger, en lillebitte citrontærte med en god syre, et stykke fyldt chokolade samt et stykke frugtflæsk lavet på hindbær. De blev spist med velbehag – selv frugtflæsket, som jeg normalt ikke bryder mig om, men i denne hjemmelavede form er det nu ikke så tosset endda!

Nu har jeg desværre ikke taget billeder af lokalerne hos Pied à Terre, men det var stilfuldt indrettet og indbydende. Servicen var helt i top – venlig, interesseret, opmærksom, hyggelig og professionel på samme tid. Der var intet hovski-snovski eller løftede øjenbryn, og tjenerne var gode til at besvare vores spørgsmål og rådgive, da vi var i tvivl om en af vinene.

Havde vi vidst inden, at oplevelsen på Pied à Terre ville være så god, havde vi sandsynligvis bestilt en større menu fra start. Vi følte, at vi fik value for money – især når man tænker på, at det er en to-stjernet Michelin restaurant!

Vi ender på fem stjerner med pil op til denne dejlige restaurantoplevelse. Det eneste, der manglede hos Pied à Terre, var en lille smule mere sprudlen – først og fremmest i hovedretten – for vi er til fals for sjove, skøre og innovative indslag og fortolkninger, og her var restauranten en smule tilbageholdende. Men ellers – et fantastisk spisested med virkelig god service!

Se også:

Honest Burgers i London Duck & Waffle i London Skinners Arms Sketch i London Veeraswamy i London Punjab St. John Dinner – by Heston Blumenthal