Oktober: Finsk mad

Oktober: Finsk mad

I oktober har jeg valgt at kaste mig over en knapt så kendt madkultur – nemlig den finske! Jeg er næsten på bar bund her, for det er sandt at sige ikke megen finsk mad, jeg har prøvet gennem tiden, men selvfølgelig vil der være nogle sammenfald mellem andre nordiske retter. Og så er det finske køkken også inspireret af det russiske, som jeg tidligere har haft som benspænd.

Så hvad kan det finske køkken byde på? Først og fremmest mange grøntsager og bær, men også fisk, rejer, svinekød og rensdyrkød. Sidstnævnte regner jeg dog ikke lige med at kunne skaffe til lejligheden. Derudover har finnerne også en sød tand, så jeg regner stærkt med at få kreeret nogle desserter i denne måned.

Jeg er godt i gang med at researche finske retter, men har du et par anbefalinger, så sig endelig til i kommentarfeltet herunder!



6 thoughts on “Oktober: Finsk mad”

  • Hej! Mine egne favoritter er runebergintortut, karelske pirogger, rensdyrfilet, elggrydepannu og mustikkaviineri, som er en gærdejskage med blåbærsyltetøj. Evt. Se Spise med Proces program om Finland. De laver dog ikke det rigtige syltetøj til pannukakku. Det skal være jordbær. God fornøjelse!

  • Jeg har aldrig lavet finsk mad, men via Idas forslag endte jeg ad omveje inde på en side om æggesmør, så i dag fik vi torsk med æggesmør og rødbeder… ny oplevelse. Tak

  • Jeg stemmet i med karelske pirogger, serveret med æggesmør. Derudover: blåbærtærte og pulla (boller med kardemomme og perlesukker). Jeg har også en forkærlighed for både kaalilaatikko (kålgratin) og maksalaatikko (levergratin) med tyttebærsyltetøj til. Den med lever er lidt speciel, men hvis du kan få din slagter til at hakke okselever for dig så er det super nemt at lave og smager fantastisk. Mvh Karen

    • Mange tak for tips! Kan man få rigtige blåbær her i Danmark? Jeg synes kun, jeg støder på de store blåbær med lys midte og ikke de mindre og mere intense blåbær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *