Le Vernet

Jeg havde som sagt lidt besvær med at finde parisiske restauranter med onlinebestilling, men aftenen før afrejsen faldt jeg over Le Vernet, som er en gourmetrestaurant, der er tilknyttet Hotel Vernet. Menuen hos Le Vernet lød både spændende og indbydende, og da restauranten havde fået rigtig gode anmeldelser på Tripadvisor, sørgede jeg for at bestille bord til fredag aften.

Vi blev mødt af et par formelle og stilrene tjenere, som viste os hen til et af de smukkeste rum, jeg nogensinde har indtaget et måltid i! Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder af det – lige præcis der ville jeg virkelig føle mig som den dumme turist ved at sidde og fotografere hele rummet – men som I kan se, fik jeg alligevel sneget mig til et par knips.

Vi havde flere tjenere i løbet af aftenen på Le Vernet, men vores primære var lidt af en oplevelse. Han virkede først meget stiv i betrækket med et kraftigt snert af arrogance, og vi nåede begge at tænke “åhnej, vi har fået den klassiske snobbede franske tjener, som bare opfatter os som ignorante og dumme turister”. Det viste sig dog hurtigt, at manden ikke var uden humor, og da vi først havde følt hinanden lidt på tænderne, endte vi med at finde ham ret underholdende. Faktisk var der intet at udsætte på servicen – den var helt, som den skulle være.

Mens vi studerede menukortet, fik vi et par snacks. Le Vernet havde en tastingmenu til 102 euro – uden vin – men da jeg allerede havde forelsket mig et par retter fra det almindelige menukort, da jeg tjekkede deres hjemmeside, valgte vi a la carte. Samtidig tog vi hver et glas vin til de to første retter.

Først blev vi dog budt på en fin lille appetizer. En rødbedecreme med små stykker af grønne æbler nederst i glasset, så det lignende en fin lille cocktail. Cremen var toppet med røde lucernespirer, der var blandet med noget grønt, som jeg ikke kunne identificere. En frisk og delikat lille mundfuld.

Læg mærke til den meget smukke tallerken, som glasset stod på.

Min forret bestod af frølår – ja, nu jeg var i Frankrig, så var det oplagt at vælge – der var tempurastegt og lå på et leje af brøndkarsesaft. De små lårbasser var saftige og meget møre, og kombinationen med den sprøde skal var genial. En ret moderne og fræk måde at servere frølår – dejligt at se og ikke mindst dejligt at smage. Gemalen fik en speltrisotto med fjerkræ og krebs, og derfor havde jeg valgt en Chablis til os begge, da det plejer at gå godt sammen med risotto. Vinvalget viste sig heldigvis at matche godt til begge retter, da vinen havde en tilpas sødme – uden at det blev for voldsomt – som spillede fint sammen med de to forretter.

Anretningen af min hovedret fik mig til at smile af glæde, for et af mine typiske kritikpunkter ved restauranter er en generel mangel på grøntsager i retterne. Jeg havde bestilt braiserede kalvekæber, og de blev serveret med et lækkert udvalg af sprøde grøntsager. Saucen var – selvfølgelig – også ganske skøn – og selvom gemalens hovedret med lam og ravioli også så indbydende ud, så ville jeg absolut ikke bytte. Kødet var mørt som smør og blev nydt i fulde drag. Jeg havde bestilt en rødvin til – nu kan jeg desværre ikke huske hvilken, og jeg kan ikke finde vinkortet på deres hjemmeside – og jeg tror, at tjeneren et eller andet sted syntes, at det var interessant, at det var mig, der suverænt bestemte den del. Det plejer jo at være fyrene, der står for vinvalget.

Jeg vil godt indrømme, at en af de vigtigste parametre for valget af Le Vernet var ovenstående dessert, som – da jeg så den på papiret – slet ikke kunne stå for, og den levede fint op til forventningerne. Den bestod af ultratynde ravioli lavet på rødbede og solbær, som jeg tror var fyldt med en mild hytteostecreme og serveret med hytteostesorbet. En smuk og meget utraditionel servering, som var mild og silkeblød. Gemalen valgte chokoladedesserten, som straks fik tjeneren (ikke ham, som jeg omtalte i starten) til overrasket at udbryde, at det ellers altid var kvinden, der valgte chokoladedesserten. Heldigvis hviler gemalen så meget i sig selv, at han ikke følte sin maskulinitet truet, men de har sikkert syntes, at vi var et lidt pudsigt og utraditionelt par… nåja, og det er jo rigtigt nok.

Mange af de bedre restauranter har ofte et par lækre petit fours til kaffen, men da ingen af os er til den sorte drik, er det sjældent noget, vi oplever. Jeg valgte dog at ofre mig og bestilte en kop te, så vi kunne teste stedets søde sager, og ganske rigtig fik vi også en tallerken med fine små lækkerier. Den hvide var en mini lemon meringue pie, mens den mørke var lavet på chokolade. Ganske fine men ikke overvældende eller nyskabende og dermed ikke helt på højde med resten af måltidet.

Vi endte med at give lidt under 100 euro per person for tre retter samt to glas vin. Teen kostede 6 euro og fik dermed den samlede regning for besøget på Le Vernet op på lidt over 200 euro.

Det var helt klart pengene værd, og vi var meget glade for at få en så god restaurantoplevelse i Paris, hvor maden både var delikat, velsmagende, elegant, nyskabende og smuk, mens både service og omgivelser var helt i top. Af samme grund ligger oplevelsen også på lidt over fem stjerner, og jeg vil varmt anbefale Le Vernet, hvis du har planer om at spise i Paris og gerne vil bestille bord i forvejen.

Se også:

Au Bougnat og Paris by night