Har du ændret indkøbsvaner?
Priserne på fødevarer er steget voldsomt det sidste halve år, og flere medier har skrevet om, at danskerne ændrer indkøbsvaner – på godt og ondt. Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget folk kan ændre på deres fødevareindkøb (for eksempel afhængig af indkomst og behov for særlig kost), men jeg har kigget lidt på, hvordan vores indkøb her i hjemmet har ændret sig.
Mindre kød
Vi spiser helt klart mindre kød. Den udvikling var dog i gang, inden priserne steg, og her om sommeren spiser vi i det hele taget ikke særlig meget kød. For en måned siden foreslog gemalen, om vi skulle have den udfordring at udelade at købe oksekød i et helt år. Det fik mig til at tænke på, at det i forvejen er yderst sjældent, vi køber oksekød, så den udfordring virkede meget overskuelig.
Det tog mig faktisk et godt stykke tid at opdage, at kødpriserne var steget (jojo, jeg kunne læse om det i medierne, men jeg tænkte ikke over det, når jeg var i supermarkedet). Og det skyldtes ganske enkelt, at det meste kød, vi har købt de sidste par år, har været på tilbud – ofte fordi det nærmer sig sidste salgsdato. Og så kan man jo fryse det ned, så man kan fiske en kylling frem fra egen fryser, når det passer ind i madplanen.
Mindre økologi
Denne her gør lidt ondt at skrive, men vi køber lidt mindre økologi. Det er et parameter, jeg helst ikke vil justere på, og jeg tror kun, at vi er gået 5% ned i økologi, men jo – her er vi også mindre strikse end tidligere.
Flere tilbud
Jeg var barn i fattigfirserne, så jeg holder altid øje med gode tilbud. Og indkøbene bliver nu i endnu højere grad baseret på ugetilbud og sidste salgsdato-varer. Vi har både et lille vikturalierum samt en ok rummelig fryser, så vi kan også købe lidt ekstra til gemmerne.
Hvor let er det at ændre indkøbsvaner?
Nu er vi kun en husstand på to personer, og vi er ikke særlig kræsne, så det er naturligvis lettere at ændre indkøbsvaner, end hvis vi havde to-tre børn med meget bestemte holdninger til, hvad der skal serveres 🙂
Men som tingene er, så er det jo en glimrende anledning til at eksperimentere mere med basisvarer og måske finde sig nogle nye yndlingsfødevarer, der er knapt så dyre. Vi går nu ind i efterårssæsonen, der byder på masser af prisfornuftige varer såsom kål og rodfrugter. Æblerne vælter frem lige nu, og har du ikke selv et æbletræ, så er der stor sandsynlighed for, at det er der andre i nabolaget, der har. Nogle folk stiller ligefrem kurve med gratis æbler ud ved vejen, men ellers prøv at spørge dem, om du må plukke nogle af deres æbler.
Det er også vigtigt at mindske madspild. Ikke alene smider du reelt set en masse penge ud, hver gang du kasserer madvarer, du ikke lige nåede at spise. Madspild er dog også en af de største miljøsyndere. Du kan få nogle råd til at mindske dit madspild i kommentarsporet til dette blogindlæg, i dette blogindlæg (plus kommentarspor) samt selvfølgelig hos Stop Spild af Mad.
Det helt korte svar er NEJ!
Lidt længere: Vi traf for mange år siden det principielle valg, at skulle der spares, og det skulle der (og skal fortsat) var der to ting, vi ikke ville spare på: Mad og sko.
Så vi køber – som altid – så meget økologi som muligt, nedmærkede varer hvis muligt, velsmag frem for mængde altid. Danskere bruger i forvejen uhyrligt lidt af deres bugdet på mad sammenlignet med de fleste andre europæiske befolkninger, så der er andre steder, det giver meget mere mening at spare.
Vi er blevet lidt mere opmærksomme på madspild de seneste 10 års tid, men med høns og kompostbunke er der ikke ret meget, der virkelig går til spilde.
Ganske fornuftigt og i øvrigt god pointe mht. danskernes syn på madbudget. Vi har heller ikke ændret vores vaner voldsomt meget men er dog mere opmærksomme på tilbud og steder, hvor det giver mening at justere.
PS. linket til ældre indlæg fører til ét fra september 2014 – ret mystificerende.
Det lyder mystisk – det er to forskellige indlæg hos mig?