Februar: Mad fra 90’erne

Februar: Mad fra 90’erne

Så er det tid til at finde tidsmaskinen frem – i denne måneds benspænd laver jeg nemlig mad fra 90’erne! Sidste år havde jeg stor fornøjelse af at dykke ned i 80’er-køkkenet, men i år bevæger jeg mig ca. 10 år frem og kigger på, hvad jeg/vi spiste dengang, hvor Beverly Hills 2010 dominerede tv-billedet, og hvor man drak Pisang Ambon til festerne (… irk!).

Men hvad forbinder vi egentlig 90’erne med, når det gælder mad? Det kan jo variere fra person til person, og da jeg boede på landet, så var der visse retter, som nogle vil forbinde med 90’erne, men som jeg først for alvor stødte på i 00’erne. Det gælder for eksempel madtærter – det var ikke udbredt i min omgangskreds dengang i 90’erne. Til gengæld kom der gerne bradepandepizza, flødekartofler og drømmekage på bordet. Pitabrød var også almindelige, men dem bloggede jeg også om i 80’er-benspændet, så jeg ved endnu ikke, om de også får en tur i denne måned. Jeg var også teenager på det tidspunkt, så jeg fik også smagt nogle Isbjørne samt diverse drinks med Malibu og Pisang Ambon. Man burde næsten lave en moderne udgave af en af de drinks…

Hvilke retter får dig til at tænke på mad fra 90’erne?



12 thoughts on “Februar: Mad fra 90’erne”

  • Jeg tænker: Indbagt mørbrad med flødekartofler, pizza (den i bradepande ja) pastasalat, lasange og raclette – og så naturligvis også Isbjørn og Urge sodavand 😁

  • Melon og serano skinke, rucola salat, feta ost, thairetter med kokosmælk, italiensk mad og retter med kalkun bryst.

    • Kalkunbryst var så stort i 90’erne – helt klart en af de ting, jeg skal have tilberedt i denne måned. Kombinationen med melon og skinke har jeg dog aldrig helt forstået 😛

  • Det var vel for alvor der hvor ting som cheese dippers og ostehaps kom frem. Måske kunne du lave en tolkning af dem?
    God idé med halvfemserne! 🌞🌞

  • Hov kommer lige i tanke om Magnum is….
    Måske kunne du lave sådan en lignende fætter. Eller noget a la Vinetta is?

    • Det kan godt passe, af Magnum isen kom i 90’erne? Hvis jeg finder nogle forme, der passer, så kan det være – god idé 🙂

  • Fondue! Enten med olie, ost eller chokolade
    Flødestuvet-alt-muligt
    Rejecocktail?
    Ristaffel
    Budding
    Surt slik
    Fiskefingre (findes det overhovedet længere?)
    Raclette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *