Måned: februar 2024

Restaurant Levi

Restaurant Levi

Vi fejrede ikke kun gemalens fødselsdag med familiemiddag og indisk lammekølle – det blev også til et besøg på Restaurant Levi tæt på Kongens Nytorv. Her er ikke sparet på indretningen, og de første minutter gik da også med at suge alle detaljerne i rummet 

Buffalo Chicken Bites

Buffalo Chicken Bites

Disse Buffalo Chicken Bites blev min nødløsning, da jeg indså, hvor besværligt det er at lave Buffalo Wings her i Danmark. Især hvis man gerne vil lave dem på økologisk kylling. Der er trods alt grænser for hvor mange hele kyllinger, at jeg har brug 

Tandoori-blomkål

Tandoori-blomkål

Der kom også tandoori-blomkål på bordet, da jeg serverede indisk lammekølle for nylig. Tandoori er et blandingskrydderi, og denne ret bliver tilberedt i tandoori-ovn i Indien. Her har jeg dog brugt en helt almindelig ovn.

Denne ret har potentiale til at blive forholdsvis stærk, men det afhænger selvfølgelig hvilken slags chili, du bruger – og hvor meget du bruger. Jeg holdt lidt igen, da der var gæster, der ikke tåler stærk mad så godt, men du kan selv vælge at skrue lidt op for chili-styrken.

Jeg skelede til en opskrift fra kogebogen ‘Dhaba walla’, men skiftede flere af krydderierne ud med den stødte udgave, skruede lidt op for smagen samt udelod laurbærblade.

Tandoori-blomkål

tilbehør til 4-6 personer

1 mellemstort blomkål
1 stort fed hvidløg, presset
1 tsk ingefærpulver
1 tsk chiliflager
1 tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt koriander
1 tsk gurkemeje
½ tsk kardemomme
1-1½ dl græsk yoghurt
½ dl rapsolie
salt og peber

Fjern bladene fra blomkålen og del den i mindre buketter. Smør et ildfast fad med lidt rapsolie. Rør krydderierne sammen med den græske yoghurt og vend blomkålen i det. Fordel blandingen i et jævnt lag i fadet og stil det i ovnen ved 200 grader. Bag din tandoori-blomkål i 35-40 minutter.

Tag fadet ud og servér blomkålsretten som tilbehør til andre indiske retter eller som en vegetarret i sig selv.

Note: Jeg synes, at tandoori-blomkål er en skøn måde at få blomkål på! Og så er der så megen smag i retten, at du sagtens kan nyde den som vegetarret med enten naanbrød eller flere grøntsager til.

Jeg tror, at jeg vil lave en udgave af denne ret til sommer, hvor blomkålen skæres i tykke skiver og vendes i krydderiblandingen, inden skiverne bliver lagt på udendørsgrillen ved indirekte varme. Det må være en ret lækker sommerret med en grøn, sprød salat til.

Aloo masala

Aloo masala

Til den indiske lammekølle fik vi indiske kartofler – eller aloo masala i dette tilfælde. Jeg kunne også have serveret aloo palak, men jeg tænkte, at den lidt mere enkle aloo masala passede bedre til gæsternes smag. Jeg så hos My Food Story, at denne 

Indisk lammekølle – ran sikandari

Indisk lammekølle – ran sikandari

Tidligere på ugen lavede jeg indisk lammekølle i anledning af gemalens fødselsdag. Vi er begge ret glade for det indiske køkken, så jeg sammensatte et hovedmåltid af forskellige indiske retter. Jeg havde også lånt den spændende indiske kogebog, ‘Dhaba walla’, af en kollega, og her 

Drink med chili

Drink med chili

Det er torsdag, og du trænger til en drink, der varmer – måske endda en drink med chili? Jeg synes selvfølgelig, at mit chili-tolerance-benspænd er en glimrende undskyldning for at lave en spicy drink, så det lavede jeg sidste weekend. Faktisk lavede jeg to udgaver for at teste, hvor stærk den skulle være, men det er jo – pun intended – virkelig en smagssag. Folks chili-tolerance er meget forskellig.

Jeg tænkte dog, at hvis jeg kombinerede en sød frugtjuice med den stærke chili, så ville jeg få et spændende resultat. Chili kan nemlig lige tage toppen af den søde smag, mens frugten kan give en mere rund og behagelig smag.

Jeg havde oprindeligt forestillet mig, at jeg ville bruge frossen mangofrugt til min drink med chili, for det troede jeg, at vi stadig havde i fryseren. Her må jeg i øvrigt nævne, at det er vigtigt, at det er frugt, man selv har frosset ned, for den frosne mangofrugt fra supermarkeder smager ikke af noget. Men vi havde i stedet frossen ananas, og det var nærmest endnu bedre, for det kunne give et letsyrligt touch til drinken.

Det blev som sagt til to versioner, og da de er gode på hver deres måde, så får du begge her.

Drink med chili og gin

2 cl dry gin
2 cl lys rom
1 håndfuld isterninger
50 g frosne ananastern
1½ dl mangojuice
½-1 tsk mellemstærk chilisauce
evt. en frisk kvist mynte

Hæld gin, lys rom, chilisauce, ananastern samt mangojuice i en blender. Blend det, indtil det får en ensartet konsistens. Smag til med chilisauce og hæld din drink med chili i et lavt cocktailglas. Put gerne et par isterninger i og pynt med myntekvist.

Note: Nu er smagen selvfølgelig meget afhængig af hvilken chilisauce, du bruger, og hvor stærk du kan lide/tåle drinken. Denne drink har en (forholdsvis) mild, sødmefuld smag med et frisk pift fra ananassen. Hold gerne lidt igen med chilisaucen, når du mixer drinken – du kan altid tilføje mere til sidst, hvis du vil have en kraftigere smag.

Drink med chipotle og røget whisky

2 cl røget whisky
2 cl mørk rom
50 g frosne ananastern
1½ dl mangojuice
½-1 tsk mellemstærk chipotlesauce
evt. en frisk kvist mynte

Hæld whisky, mørk rom, chipotlesauce, ananastern samt mangojuice i en blender. Blend det, indtil det får en ensartet konsistens. Smag til med chipotlesauce og hæld drinken i et lavt cocktailglas. Put et par isterninger i og pynt med myntekvist.

Note: Jeg kan godt lide den let røgede smag sammen med den søde frugtsmag. Jeg tror, at denne drink vil være fremragende sammen med grillmad, så det vil jeg prøve til sommer. Eller måske en lun forårsdag, hvor vi kan grille i solskinnet.

Gedeosteruller

Gedeosteruller

Disse gedeosteruller har jeg tænkt på mange gange. Jeg noterede ideen i mit noteark for virkelig længe siden og har egentlig bare ventet på en god anledning til at bage dem. Og den anledning kom i går, hvor vi fejrede gemalens fødselsdag med familien. Fødselaren 

Rodfrugter i chili-ostesauce

Rodfrugter i chili-ostesauce

Disse rodfrugter med chili-ostesauce er ret kalorierig tilbehør, så det er nok mest en ret til weekenden. Men til gengæld er den krydrede chili-ostesauce også så skøn, at du nærmest kan tilberede hvad som helst i den! Jeg har selvfølgelig lavet denne ret i forbindelse 

Snacks med laks og chili

Snacks med laks og chili

Jeg har lavet en simpel snack med laks og chili. Eller måske skal jeg nærmere kalde det en let frokost, for det var nemlig, hvad disse her blev til i weekenden. Den er naturligvis med i mit chili-benspænd denne måned.

Jeg synes, at chili klæder den fede laksesmag rigtig godt – lidt ligesom når du smører BBQ-sauce på svinekød. Selvfølgelig skal chilien ikke overdøve laksesmagen, men der skal også en hel del til. Og når jeg så også bruger lidt cremet flødeost til denne servering, så skal der alligevel en kraftig chili til, før den for alvor bider.

Jeg er ret glad for nogle runde, supertynde knækbrød, som kan købes i flere af de store supermarkeder. Du kan dog også bruge andre typer tyndt knækbrød eller skære tortillas i slices og derefter bage dem, til de bliver helt tørre og sprøde.

Snacks med laks og chili

4 stk.

100 g røget laks (her med peberkorn)
4 tynde knækbrød
30-40 g flødeost
lidt fintsnittet spidskål eller salat
½-1 spsk stærk chilisauce

Smør knækbrødene med lidt flødeost. Læg lidt fintsnittet kål eller salat på. Bræk laksen i mindre stykker, som du fordeler ud over knækbrødet. Slut af med at dryppe chilisauce over – hvilken og hvor meget afhænger af, hvor chili-tolerant du er.

Du kan servere disse snacks som appetizer, forret eller let frokost. De skal helst smøres kort tid inden, at du serverer dem, da flødeosten ellers kan gøre knækbrødet blødt.

Jeg brugte sambal oelek, men du kan også bruge andre mellemstærke chilisaucer. Jeg vil dog anbefale, at du undgår chilisaucer, der er baseret på chipotle eller som har en sød, frugtagtig smag. Det kan godt blive for røget eller for sødt til denne servering.  

Chili-omelet med spinat og rejer

Chili-omelet med spinat og rejer

I går lavede jeg chili-omelet til aftensmad. Når der kommer omeletter på menuen, så skyldes det ikke kun, at det er en dejlig ret, der kan laves utallige varianter af. Det skyldes som regel også, at vi har æg i køleskabet, som nærmer sig sidste