Chokoladebrud er noget af det letteste slik, du selv kan lave, og så tager det ikke særlig lang tid. Det er også en aldeles glimrende værtindegave. Hvis du også synes, at chokoladeplader kan være utrolig smukke, når man kan se nødder, krydderier eller andre smagsgivere …
Der kom sesam-knækbrød på bordet i dag, da vi var til julefrokost. Det var både tænkt som en af månedens benspændsretter men også som tilbehør til det ostebræt, vi tog med som bidrag. Det er let at bage knækbrød, og man kan lave virkelig mange …
Jeg har bagt de sødeste italienske julekager – nemlig cuccidati. Jeg synes, de er så festlige at se på, så de kom hurtigt på programmet, da jeg valgte værtindegaver som månedens benspænd. Hvem vil ikke gerne have en pose med disse lækkerbiskner?
Den første opskrift på cuccidati, som jeg faldt over, indeholdt svinefedt, og her tøvede jeg lidt. Det havde jeg ikke på lager, så jeg overvejede, om jeg skulle vente med at bage dem. Meeen heldigvis kan opskrifter jo fortolkes, så jeg researchede lidt mere og fandt ud af, at det ikke var helt ualmindeligt at udskifte svinefedt med smør. Det har jeg til gengæld altid på lager.
Næste udfordring var fyldet, for opskriften fra Marcellina in Cucina, som jeg kiggede på, indeholdt rigtig mange tørrede figner. Og så stor mængde havde jeg ikke. Og jeg er i øvrigt ikke særlig vild med tørrede figner. Men fyldet kan man naturligvis også justere på, for der kan blandt andet indgå dadler, så den mængde skruede jeg blot mere op for. Ligesom jeg vanen tro skruede op for smagsgiverne. Derudover undlod jeg at bruge hasselnødder (da vi har et par allergikere i familien) og skruede i stedet op for mandelmængden.
Nu var jeg endelig klar til at gå i gang – og så opdagede jeg, at det er en god idé at lave fyldet dagen før, så det kan trække smag. Argh! Nå, men det gjorde jeg. Til gengæld lod jeg kun dejen hvile et par timer i køleskab (den kan man også have på køl fra dagen før).
Derfor – bland gerne fyldet sammen dagen inden, at du vil bage disse italienske julekager. Du kan holde dig til at lave det et par timer før, at du vil bage dine cuccidati, men jeg syntes, at fyldet var lettere at arbejde med, efter at det havde ‘samlet sig’ i køleskabet natten over.
Cuccidati – italienske julekager
24 stk.
Fyld: 250 g blanding af tørrede figner, dadler og rosiner 50 g valnødder 100 g mandler og/eller hasselnødder fintreven skal fra lille øko-citron fintreven skal fra lille øko-appelsin ½ dl marmelade – jeg brugte abrikosmarmelade ½ dl marsala ½ dl honning 1 tsk kanel
Dej: 150 g blødt smør 0,75 dl rørsukker 2 æg 3½ dl hvedemel ½ tsk bagepulver lidt salt
Pynt: hvid glasur farvet krymmel
Hak de tørrede frugter fint – du kan evt. give dem en kort tur i blenderen, hvis du ikke har så megen tålmodighed. Rist nødderne på en tør pande (eller i ovnen) i 8-10 minutter, indtil de dufter og tager farve. Lad dem køle af, inden du hakker dem fint. Rør dem sammen med de tørrede frugter. Tilsæt revet skal fra de to citrusfrugter samt marsala, honning og kanel, og rør blandingen sammen til en homogen masse. Dæk det til og sæt det i køleskabet til næste dag.
Nu er det tid til at lave dejen. Pisk smør og rørsukker sammen til en luftig masse. Pisk først et æg i og pisk dernæst blommen fra det næste æg i. Hviden skal du gemme til senere. Tilsæt 3 dl mel, bagepulver samt lidt salt og ælt dejen sammen. Tilsæt det sidste mel lidt efter lidt, når du samler dejen. Læg den i køleskabet par timer.
Drys nu lidt mel på køkkenbordet. Del dejen i to lige store dele. Rul den første del ud til et rektangel – ca. 18 x 30 cm – og skær det over på den lange led, så du får to lange, smalle stykker dej. Tag en fjerdedel af fyldet og fordel det på midten på den lange led af det ene dejstykke. Fold dejen omkring fyldet, så det bliver lukket inde og rul det forsigtigt til en ensartet rulle. Gør det samme med det andet stykke dej. Skær hver dejrulle ud i seks stykker og placér dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Brug samme fremgangsmåde til resten af dejen og fyldet. Slut af med at pensle dine cuccidati med det sidste æggehvide.
Bag dine italienske julekager i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter, indtil de er letgyldne. Lad dem køle helt af, inden du smører dem med en tyk hvid glasur og drysser farveligt krymmel over.
Note: Det er nogle charmerende italienske julekager, som vil pynte på julebordet. Personligt foretrækker jeg dem uden glasur, da jeg synes, at de er søde nok i sig selv (og det er lettere at smage fyldet). Gemalen var dog uenig og mente, at de var aldeles glimrende med glasur på. Du kan jo lave nogle med og uden glasur og prøve dig frem til, hvad du foretrækker.
Disse bagte jordskokker lavede jeg for nylig som et skønt vegetarisk alternativ til den tunge julemad, der ofte præger december måned. Jeg var så heldig at få en portion jordskokker fra et familiemedlem, og de små knolde er en helt fantastisk råvare. I rå form …
Du tilbereder sikkert typisk and i ovn eller på stegepande, men har du prøvet and i gryde? Jeg havde fået en lille and forærende, men jeg var bange for, at den ville blive for tør og kedelig, hvis jeg stegte den i ovnen, da der …
I min jagt på udenlandske juleopskrifter faldt jeg over disse italienske julesmåkager med ricotta, og dem kunne jeg ikke stå for. Jeg har aldrig brugt ricotta i småkager før, så jeg var ret spændt på resultatet. Og lad mig bare allerede nu røbe, at det bestemt var en positiv oplevelse!
Jeg har naturligvis bagt disse julesmåkager med ricotta i forbindelse med mit værtindegave-benspænd, for kunne det ikke være hyggeligt at have sådan en lille farverig pose småkager med til en julefrokost eller familiemiddag? Jeg havde dog ingen af delene på programmet i denne uge, så det blev mine kolleger, der fik lov til at teste dem, men det faldt heldigvis også i god jord 🙂
Jeg fandt inspiration i en opskrift fra Cooking Classy, men lavede nogle justeringer, så det passer bedre med danske mål og de produkter, du kan købe i supermarkederne.
Italienske julesmåkager med ricotta
35-40 stk.
4-4½ dl hvedemel 1 tsk bagepulver 1 tsk vaniljepulver ½ tsk salt 100 g blødt smør 2 dl rørsukker 1 tsk fintreven skal fra øko-citron 250 g ricotta
1 æg
Glasur: 250 g flormelis 1 tsk blødt smør lidt vand (tilsæt lidt ad gangen, indtil du har en tyk og sej glasur)
Pynt: farverigt krymmel
Rør hvedemel, bagepulver, vaniljepulver og salt sammen i en skål. Tag en anden skål og hæld smør, rørsukker og citronskal i. Pisk det, indtil det bliver en let og luftig masse. Pisk derefter ricotta i, inden du også tilsætter ægget og pisker igen. Hæld melblandingen i og pisk det til en ensartet masse.
Stil den bløde dej i køleskabet i mindst to timer. Du kan dog lade dejen stå i op til to dage i køleskabet, inden du bager småkagerne.
Opvarm din ovn til 175 grader. Form dejen til kugler, som du sætter på en bagepapirbeklædt bageplade – hver kugle skal svare til ca. 1 tsk dej (med top). Kuglerne flyder ikke ud, så de kan stå relativt tæt på bagepladen. Bag småkagerne i 12-15 minutter, indtil bundene bliver gyldne – selve overfladen på småkagerne skal ikke tage farve.
Lad dine julesmåkager med ricotta køle helt af, inden du smører glasur på toppen og pynter med farverigt krymmel.
Da småkagerne indeholder ricotta, vil jeg foreslå, at du højst opbevarer dem i en uge (i lufttæt kagedåse). Hvis du da kan lade dem være så længe.
Note: Disse julesmåkager med ricotta har en mild smag af vanilje og citron og en saftig midte. Jeg forbinder ellers mest julesmåkager med sprødhed og masser af krydderier, men dette er nu også et ganske fint alternativ.
Chokoladepinde til varm chokolade er meget lette at lave og helt perfekte som værtindegave på denne årstid. Så dem har jeg naturligvis lavet i forbindelse med månedens benspænd. Det er vigtigt at bruge en god chokolade til disse chokoladepinde, da smagen vil være ret tydelig …
Jeg fik lyst til at lave gingersnaps trøfler, da jeg opdagede, at jeg havde lidt hvid chokolade på lager. I går bagte jeg nemlig en god portion gingersnaps, så jeg kunne snildt tage nogle stykker fra til at eksperimentere med. Trøfler er i øvrigt en …
Jeg har bagt gingersnaps i anledning af månedens værtindegave-benspænd. Jeg tror, at sådan en pose med julesmåkager vil vække lykke hos mange, og så er gingersnaps ikke en småkage, man støder på så tit herhjemme.
Man kommer let til at tænke på gingerbread men på grund af ingefæren, men gingersnaps er mere sprøde og luftige, og så kræver de ikke en kageudstikker. De skulle efter sigende stamme fra det tyske middelalderkøkken og rejste senere til USA, hvor de dukkede op i starten af 1800-tallet.
Jeg skelede til en opskrift fra Ahead of Thyme men skruede ekstra op for krydderierne, for jeg elsker at der er masser af smag i mad.
Gingersnaps
35-40 stk.
3½ dl hvedemel 2 tsk bagepulver 2 tsk kanel 2 tsk stødt ingefær ½ tsk muskatnød ½ tsk salt 200 g blødt smør 2 dl rørsukker ½ dl mørk sirup 1 æg
Derudover: ½-1 dl rørsukker
Rør hvedemelet sammen med krydderier og bagepulver i en skål. Tag en anden skål og pisk det bløde smør med sukkeret, inden det bliver let og cremet. Pisk dernæst æg og sirup i, inden du rører melblandingen i. Lad dejen hvile et par minutter, inden du ruller dem til kugler (du skal bruge en teskefuld dej til hver). Rul kuglerne i sukker og sæt dem med god afstand på en bageplade. Jeg ville være på den sikre side, så jeg satte kun 9, men du kan muligvis godt få plads til 12, uden at de flyder sammen.
Bag dine gingersnaps ved 175 grader i 12-15 minutter, indtil de er gyldne og har en mørkebrun kant.
Lad dem køle helt af, inden du spiser dem – eller putter dem i en lufttæt kagedåse. De kan sagtens holde sig en uges tid, hvis du da kan holde fingrene fra dem …
Note: Selvom jeg skruede op for krydderierne, så har denne udgave af gingersnaps stadig en rimelig mild smag. Man kan godt fornemme ingefæren, og der er faktisk også et lille touch af muskatnød.
December er ofte en travl måned med mange sociale aktiviteter, og der kan man godt få brug for værtindegaver /værtsgaver. Så – det er naturligvis månedens benspænd! Men hvad tænker jeg egentlig på, når jeg nævner værtindegaver? Jeg har ofte taget hjemmelavet konfekt, nybagte småkager …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.