Nye sjove madoplevelser
Furikake er en japansk krydderiblanding, som man topper risene med. Sammensætningen kan variere en del fra region til region men består som minimum af sesamfrø, noritang, salt og sukker. Nogle steder tilføjer man katsoubushi, chili eller misopulver, andre steder forskellige slags grøntsager. Jeg valgte at …
Der er kommet flere Michelin-restauranter i provinsen de senere år, og en af dem er Restaurant MOTA ved Nykøbing Sjælland. Den havde vi en særdeles god anledning til at besøge i sidste måned, da vi havde bryllupsdag. Restaurant MOTA fokuserer ikke blot på lokale, bæredygtige råvarer – de er gået linen ud og har fået produceret inventar og keramik hos de værksteder, der ligger få meter fra selve restauranten. Det kan dårligt blive mere lokalt!
Restaurant MOTA har en fast menu med 13 retter (snacks, seks retter samt dessert) til 1100 kr. Det er i dansk Michelin-sammenhæng virkelig billigt (Michelin-restauranterne i hovedstadsområdet ligger typisk på 1800-3000 kr). Der er desuden en matchende vinmenu til 1100 kr og en ’psykelmenu’, hvor man vælger ét glas vin fra vinmenuen og får saft og kombucha til de øvrige retter. Jeg skulle ikke køre, så jeg tog den hårde tjans at vælge vinmenuen, mens gemalen prøvede ‘psykelmenuen’.
Aftenens første appetizer var nok en af de mest nuttede, jeg har fået. Den bestod af en lun jordskokkesuppe toppet med røget flødeskum – serveret i en lille fin keramik-sko! Retten er tænkt som en lille hilsen til cabaretdanserne, der drak champagne af deres støvler – her drikker man så grøntsagssuppe af en keramik-sko. Virkelig pudseløjerlig anretning og lækker smag.
Næste appetizer var en ultralille hapser lavet på hele fire slags (lokal) tang, der var vendt i fermenteret sauce. Nu er jeg ikke den store tangspiser, men her kunne jeg godt have brugt en lidt større portion – ikke mindst for at få alle smagene med.
Den tredje snack var lillebitte. Her lå et stykke bonitofisk i lidt hampolie, og det var ikke en servering, der gjorde meget væsen af sig med sin ret milde smag. Men yndig så den ud.
Vi var ikke færdig med jordskokkerne, for den næste lille servering bestod af jordskokkecreme vendt med rå fjordrejer og toppet med de friterede fjordrejehoveder. Igen en frisk og mild ret, hvor de sprøde rejehoveder gav noget kant til smag og konsistens. Godt tænkt!
Den mest spektakulære snack var dog denne – en is lavet på bladselleri og østers, der var serveret i en olie lavet på peberrod! Jeg ved godt, at det lyder vanvittigt, men det smagte fremragende – virkelig spændende smagsnuancer, der supplerede hinanden så godt!
Vi gik nu over til de almindelige retter, selvom den første nu mest lignede en appetizer. Her fik vi en kugle glaseret knoldselleri med blåmuslingesauce og pyntet med blomster og urter. Også ganske delikat.
Nu kom vi til de reelle serveringer, og her lagde vi ud med pighvar, der blev serveret med grillede forårsløg, der var toppet med fiskecreme og støv lavet på brændt hvidløg. En meget indbydende ret, hvor hvidløget gav ekstra smag til grøntsagerne – men uden at det blev for voldsomt i forhold til den milde fiskesmag.
Så var der til gengæld noget mere pondus over den næste servering, hvor MOTA rigtig var i efterårshumør. Her fik vi grillet gråand med hamp og vilde svampe, der både var stegte, bagte og grillede svampe. Retten var dryppet med hampeolie med honning samt rødvinssauce. Det var lige en ret efter min smag – en god fylde og masser af smagsnoter.
Den sidste rigtige salte ret kom næsten til at virke som en ganerenser i forhold til efterårsretten. Her fik vi et eldorado af orange, der bestod af gulerødder glaseret i skaldyrssmør og mandler – igen pyntet med urter. En velafstemt ret, som også gav en fin overgang til de sidste retter.
Der indgår naturligvis en osteservering i menuen, og her bestod den af tynde, bølgede skiver Mønchego pyntet med tynde skiver blomkål, lidt saltet honning samt vandmynteblade. En spændende og anderledes måde at servere ost på, det er jeg fan af! Og så var den jo også yderst dekorativ.
Vi skulle egentlig til desserten nu, men søreme om ikke der kom en overraskelsesdessert! En simpel anretning med blåbæris og en klat hirsegrød med timian. Ikke en voldsom sød dessert og en lidt utraditionel sammensætning, men det passede mig ganske fint. Meget lækker.
Og så kom vi til aftenens sidste ret, hvor vi fik et dehydreret æble, der var rehydreret (!), æblesorbet og en creme lavet på kardemommekage. En skøn efterårsdessert, som smeltede på tungen – og heller ikke så tung, som efterårsdesserter ellers let kan blive.
Det var tid til en kop cappuccino samt lidt sødt. Vi fik et lille stykke kærnemælksparfait overtrukket med chokolade …
… samt små stykker dehydreret gulerod, knoldselleri og rødbede. Det er jo nærmest en sund afslutning på måltidet!
Både vin- og saftmenu var passede godt til de enkelte retter. Vi fik en meget sød, høflig og kompetent betjening af de unge tjenere og følte os virkelig hjemme i den smukke restaurant med den hyggelige stemning.
Oplevelsen hos Restaurant MOTA levede fuldstændig op til mine ellers ret høje forventninger. Menuen var varieret, kreativ og vigtigst af alt velsmagende, og tjenerne sørgede for, at alt fungerede, uden at det blev så kunstigt og opstyltet, som det ind imellem godt kan blive på Michelin-restauranter.
Jeg ender på seks stjerner til Restaurant MOTA og en klar anbefaling.
Det er tid til at vende tilbage til et gammelt benspænd – nemlig japansk mad. Her i november vil jeg atter prøve retter fra en af de madkulturer, jeg holder mest af. Det er også ved at være nogle år siden, at jeg havde det …
Bistro Lupa ligger ikke så langt fra Østre Gasværk, og det var utrolig belejligt for nylig, hvor vi skulle finde et spisested inden en teaterforestilling. Lupa er samtidig en restaurant, jeg længe har villet prøve, da maden ikke blot er vegetarisk men også med fokus på bæredygtighed i det hele taget. Af samme grund bruger restauranten også til tider nogle lidt aparte råvarer i madlavningen (såsom rester af te i drinksfremstilling), men det gjorde mig blot endnu mere nysgerrig.
Spiser man hos Bistro Lupa på en tirsdag eller onsdag, kan man vælge mellem en fem retters menu til 499 kr eller a la carte kortet, men spiser du der torsdag, fredag eller lørdag, kan du kun vælge menuen. Så det gjorde vi denne torsdag aften. Maden blev derefter serveret som deleretter.
Jeg snuppede desuden en cocktail lavet på kombucha, hyldeblomst, rom, gran-destillat og sherry. En ret anderledes men ikke desto mindre spændende kombination, som havde en diskret sødme og frisk smag.
Første servering bestod af tynde skiver kartofler med porre, hamp-mælk og kartoffelchips. En smuk og indbydende anretning, som har en dejlig frisk smag.
Der kom samtidig disse luftige milk bread bun på bordet – smurt med en pesto lavet på purløg og ramsløg. Når nu brød skal indgå i menuen, så gør det slet ikke noget, at det er på denne måde! Fremragende pesto og lækkert brød.
En af mine yndlingsgrøntsager er aubergine, så jeg var naturligvis begejstret, da næste ret bestod af saftig aubergine på en bund af rød peberfrugtcreme – toppet med persille og quinoa. En god, smagfuld servering, hvor især persille og cremen komplimenterede auberginen fint.
Vi kunne ikke lade være med at smile, da den næste tallerken kom på bordet. En festlig anretning med popcorn og grillet majskolbe. Sidstnævnte smurt med en creme og pyntet med majsflager med kommen i. Det sidste kunne man heldigvis dårligt smage, for jeg er virkelig ikke fan af kommen, men en skøn og anderledes servering.
Nu kom vi til selve hovedretten, der bestod af blomkål med sennepsfrø og umami bouillon. Blomkålen var bagt tilpas meget til, at den stadig havde noget fasthed men også havde fået en næsten nøddeagtig smag. En god ret – men lidt anonym i sammenligning med de forrige retter.
Denne dag bestod desserten af apfel strudel, og det passede godt til det kolde, blæsende efterårsvejr udenfor. Da jeg så, at restauranten allerede havde sat hjemmelavet gløgg på menukortet, så valgte jeg at bestille det til desserten, for jeg kunne godt bruge en krydret drik at lune mig på. Selve gløggen var faktisk ikke så kraftig, som jeg havde håbet på, men den passede rigtig godt sammen med den sprøde, søde dessert.
Betjeningen var meget venlig, hjælpsom og smilende, og vi havde en rigtig hyggelig oplevelse hos Bistro Lupa. Det er et sted, der formår at være kreativ i bæredygtighedens tegn og samtidig servere nyskabende og velkomponerede retter. Det er dog ikke et sted, jeg vil anbefale til dig, der mest er til en klassisk bøf med bearnaise. Restaurant Lupa har en lidt anden smagspalette og henvender sig først og fremmest til folk, der holder af nordisk vegetarmad og naturvin. Men er man til det, så får man også noget for pengene her.
Jeg ender på fem stjerner med pil op til Restaurant Lupa.
