Så blev det atter tid til Helvedes forgård – aka Copenhell 2018! Torsdag den 21. til lørdag den 23. juni lagde Refshaleøen jord til en tredages metalfestival, og gemalen og jeg var afsted igen i år. Som noget nyt var der opvarmning om onsdagen, men det sprang vi over – tre dage med musik er nok til os.

Og lad mig bare sige med det samme, at Copenhell 2018 var en rigtig god oplevelse, ja selv på madfronten var der sket noget. Men den del vender jeg tilbage til, for først handler det om musikken.

Der var ikke lige så mange af mine favoritbands med i år, men til gengæld endte jeg med at opleve flere gode koncerter end de tidligere år. Jeg havde dog også gjort en del ud af at researche på de enkelte bands inden og lytte numre igennem, så jeg nåede at lære flere bands at kende, inden vi skulle se dem. Jeg har lavet en lille liste over højdepunkter på musikfronten:

Den mest nostalgiske – Jacob Stegelmann og Aarhus Symponiorkester
At lade et symfoniorkester spille på en metalfestival lyder måske ikke lige som det oplagte valg, men når man så kombinerer det med den mest elskede nørd, Jacob Stegelmann fra Troldspejlet, så giver det rigtig god mening. Mange metalfans er også tegneserie-, film- og computerspilsnørder, og koncerten var da også et sandt overflødighedshorn af sange fra Star Wars, diverse superheltefilm samt enkelte klassiske værker, der ligger til grund for mange af de soundtracks, der produceres i dag. Og Stegelmann havde publikum i sin hule hånd, hvilket er noget af en bedrift, når man er sat til at underholde kl. 14.15 på tredjedagen. Men det var utroligt rørende at se en hel festivalplads rocke med på Darth Vader- og Indiana Jones-temaerne samt juble over det fremragende symfoniorkester. Absolut top tre oplevelse fra årets festival.

Den absolut sjoveste og over-the-top – Steel Panther
Jeg kendte ikke særlig meget til Steel Panther inden, men jeg havde læst, at de skulle gøre grin med metalgenren og have nogle ret fjollede (og sjofle) sange. Jeg havde dog på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle være flad af grin over en koncert, der mere mindede om et stand up show med metaltema end en reel metalkoncert. Det var hylemorsomt, og mine venner og jeg sang med på tekster, som absolut ikke er lødige.

Den længst ventede – Nightwish
Jeg har været fan af Nightwish i mange år, men af en eller anden tåbelig grund har jeg aldrig været til en af deres koncerter, så det var dejligt endelig at råde bod på den fejl. Og det var en skøn koncert med et meget stemningsfuldt sceneshow, hvor baggrundsskærmen understøttede musikken ganske fint. Det var i øvrigt skønt at se, hvor meget bandet nød at spille på festivalen – det smittede også af på publikum.

Den største fest – Alestorm
En af de koncerter, jeg havde set mest frem til på dette års Copenhell, var lørdag aften med piratbandet Alestorm. Jeg var ret sikker på, at det ville blive en festlig oplevelse, og jeg fik heldigvis ret. Bandet fik i den grad gang i publikum, der sang med på piraternes sange om druk og kølhanging. En række af sangene er måske lidt ensformige, men det var ikke desto mindre en god anledning til at danse og skråle løs.

Den dejlige danske – Bersærk
En af de ting, jeg virkelig nyder ved Copenhell, er at der også er plads til en række mindre danske metalbands. I år fik jeg hørt både Defecto, Kellermench og Bersærk, og det var alle sammen ret gode oplevelser. Defecto-koncerten led lidt under, at de spillede samtidig med Nothing More, som andre i vennegruppen ville høre, og derfor pendlede jeg lidt frem og tilbage mellem de to koncerter, så det må jeg råde bod på en anden gang. Men Bersærk nød vi (igen – de spillede også for to år siden), og jeg må sige, at de gør det godt. Det har altså også sin charme, at de taler klingende århusiansk mellem numrene – simpelthen så hyggeligt.

Den absolut særeste – Igorrr
Vi havde egentlig ikke planer om at se franske Igorrr men kiggede alligevel forbi koncerten. Det var dog en noget aparte oplevelse, for det var den særeste blanding af forskellige genrer – ja, det var så spøjst, at jeg har virkelig svært ved at beskrive det!

Den mest fascinerende – Ghost
Gemalens favorit på årets Copenhell var det svenske band Ghost, og jeg har derfor hørt en del af deres musik gennem tiden. Bandet har en lidt speciel historie, som tager for lang tid at fortælle om her, så den må du læse om andetsteds, men de er blandt andet kendt for at være maskerede, så reelt set kender offentligheden ikke bandets medlemmer. Og der var noget dragende, skræmmende og fascinerende over de mange maskerede bandmedlemmer, der spillede de tunge men også meget lyriske sange.

Og alt det andet
Og vi hørte selvfølgelig meget mere end det – det var hyggeligt at se Ozzy igen, det var lækkert at skråle med på Alice in Chains, og det var fascinerende at opleve Arch Enemy. Og meget meget mere.

Forbedringer på madfronten
Man kan sige meget godt om Copenhell, men nogen gastronomisk oplevelse har det aldrig været. Udvalget af drikkevarer har været ret skidt, hvis man ikke er til Royal, der som hovedsponsor dominerer øludvalget. De forrige år har der været en udmærket cocktailbar, men den kunne jeg ikke finde i år. Så var der til gengæld flere standardboder med drinks, men de var desværre hvinende søde. Det lykkedes mig dog på andendagen at finde en glimrende gin&tonic hos boden Firestarter, og så blev vi positivt overrasket, da der også var et lille udvalg af Kissmeyer-øl. Ikke de mest spændende fra det mærke men ikke desto mindre noget andet end de kedelige pilsnere. Dejligt! Vinbaren nåede jeg heller ikke at prøve i år – da jeg først havde fundet en anstændig g&t samt nogle ok øl, så holdt jeg mig til det.

På madscenen var der også et lille nøk opad. Jeg var ellers lidt bekymret, da festivalen var temmelig tilbageholdne med at informere om madudvalget på årets festival. Men det lykkedes at finde frem til nogle gode madoplevelser.

Første aften var vi forbi PMY-madboden, hvor vi fik et majsbrød hver med pulled beef, tomatsalsa og ost. Sidstnævnte virkede noget malplaceret – det havde været mere passende med lidt friske krydderurter – men samlet set en god smag, men en noget dyr servering, for jeg mener, at vi gav omkring 69 kr stykket.

Anden aften tog vi forbi Grisen – Master of Porkets for at få en burger med svin, flæskesvær, rødkål og syltede agurker. Og det er faktisk den bedste burger, jeg til dato har fået på Copenhell. Tilpas saftig og fedtet. Eneste kritikpunkt er de sprøde svær, som smagte lidt for meget af friteringsolie og for lidt af fedt.

Om lørdagen tog vi tidligt ud til Copenhell – faktisk så tidligt, at vi valgte at spise på det nye madmarked Reffen. Stedet ligger så afsides, at vi ville næppe komme forbi, hvis det ikke var for Copenhell, så det var fedt, at vi kunne kombinere de to ting.

Gemalen prøvede en madbod med gambisk mad, hvor han fik en ret til 65 kr med kylling, peanutcreme og ris. Den smagte skønt og manglede måske blot lidt grøntsager.

Selv fik jeg nogle små tacos med kylling og grøntsager. De smagte skønt, men det var lidt dyrt, da den servering kostede 69 kr.

Vi benyttede også lejligheden til at prøve et Instagram-fænomen, eller i hvert fald en isbod, der serverer meget Instagram-venlige is. Det er is, der blandes og køles på stedet, inden den rulles sammen til isruller. Meget dekorativt. Isen smagte ok men var lidt sej i det, og så kostede en portion 45 kr, hvilket var meget at give for is, der laves bedre andre steder.

Vi sluttede af med et par Kissmeyer-øl, som var en tiltrængt afveksling. Friske og dejlige.

Lørdag aften nåede vi en madbod mere på Copenhell. Her besøgte vi Bindias bod, hvor vi prøvede deres butter chicken med ris samt en mango lassi til. Retten var fint krydret, og det var virkelig godt tænkt, at maden var pakket fra start i plastbakker og opbevaret i varmeskab, for så kunne man få maden med det samme.

Alt i alt ser det ud til, at Copenhell så småt bevæger sig i den rigtige retning med hensyn til et varieret udvalg af mad og drikke. Jeg tvivler på, at det er noget, de vil prioritere lige så højt som for eksempel Roskilde Festival eller Northside, men det er dejligt at se, at der sker lidt forbedringer.

Vejr og stemning
Nu har vi lige haft 1½ måned med blændende sommervejr, så det var noget af en kold ’fornøjelse’, at vejret skiftede lige op til Copenhell, så vi pludselig havde 15-18 grader samt gråvejr og blæsevejr. Til gengæld slap vi for en gangs skyld for regnen, og vejret endte faktisk med at blive lidt mere solrigt fredag og især lørdag, så pludselig fik vi alligevel brug for solcremen.

Stemningen på Copenhell 2018 var som altid fantastisk – det kunne vejret ikke ændre på. Folk er søde og hensynsfulde – selv når de er virkelig fulde – og en del har gjort noget ud af klæde sig fantasifuldt på til lejligheden, så der var både vikinger, goths, folk i bamsedragter (… don’t ask) samt alskens udgaver af metallooks med tatoveringer, piercinger, kraftig sminke og pjuskede frisurer.

Jeg glæder mig allerede til næste år…!