Tidligere på måneden var gemalen og jeg på restaurant Den Lille Fede sammen med hans kolleger. Den Lille Fede ligger i det centrale København, og jeg har hørt meget godt om stedet gennem årene, så det var dejligt endelig at få mulighed for at spise der.

Restauranten kører med en fem retters menu og en syv retters menu. Vi fik den med fem retter plus vinmenu, og det kunne vi sagtens blive mætte af.

Da vi havde bestilt, fik vi først en velkomstdrink, men derefter gik der desværre ret lang tid, før der atter skete noget. Så kom der til gengæld også brød og rørt smør på bordet, og det var af den syndige slags, hvor det næsten er som at spise kage. Det var lidt svært ikke at spise sig mæt og glad i det, men der skulle jo også være plads til ‘de rigtige retter’.

Den første forret bestod af rejer, der lå på en sauce lavet på hvedeøl, glaskål og fløde, og det var toppet med stenbiderrogn, karse og en crumble lavet på mandler. En virkelig lækker start på måltidet, hvor den fuldfede sauce passede godt sammen med de milde rejer, den lidt skarpe karse og de sprøde mandler. God og gennemtænkt ret.

Den næste lille servering var disse kammuslinger, der gemte sig under sprøde kyllingeskind. De lå på en sauce på blandt andet peberrod – og muligvis også agurk? – og pyntet med tynde maltflager. Igen en ret med en vis fedme, hvor maltflagerne gav lidt bitterhed. Kyllingeskindet kunne smagsmæssigt have løbet med hele opmærksomheden, men jeg syntes, at kammuslingerne også fik lov til at være tydelige i retten.

Så kom vi til hovedretten. Det er lidt svært at se, hvad der gemmer sig bag de store flager, der ligner papir, men det var oksetyksteg, der lå på et lage af grønt samt en kraftig sauce lavet på bacon og cognac. Hertil kom også lidt syrnet fløde. Retten var smukt anrettet, men jeg ærgrede mig lidt over, at det hele var gemt bort bag de store flager, der også var lidt bøvlede at spise – det var lettest at lægge dem til side og derefter nippe lidt til dem i ny og næ. Men bortset fra det var der en god fylde i retten, og det smagte godt – dog uden at imponere lige så meget som den første ret.

Så var det søreme tid til en lille osteservering. Jeg kan godt lide, når restauranter eksperimenterer lidt og ikke bare serverer 3-4 stykker ost med marmelade til, og her overraskede Den Lille Fede positivt. Vi fik en lille skål med briecreme, der var toppet med ristet havre, stikkelsbær samt revet ost, der i dette tilfælde var Havgus. En forholdsvis kraftig servering, men ikke desto mindre ganske spændende.

Aftenens sidste servering var denne interessante anretning, der bestod af karamelliseret vaniljeis, der lå på en creme – muligvis lavet på valle og citronverbena – samt tynde skiver af nashi-pærer, der var draperet over desserten. Det er yderst sjældent, jeg ser nashi-pærer brugt i desserter, så det var skønt at se, hvordan den var med til at pifte retten op både med hensyn til udseendet og den fine søde sprødhed, den gav til desserten.

Maden var rigtig lækker, og jeg syntes ikke, at der var nogen retter, der faldt igennem hos Den Lille Fede. Vinene var også gode og matchede fint til de enkelte retter. Når man så samtidig tænker på, at fem retter koster 350 kr, og det kun koster 235 kr ekstra at få vinmenu til (i modsætning til de fleste andre restauranter, hvor prisen på vinmenuen ofte matcher menuprisen), så synes jeg virkelig, at man får noget for pengene. Mit største kritikpunkt er faktisk betjeningen, der især i starten var ret fraværende. Der kom mere tempo undervejs, men der var flere episoder, hvor det ikke virkede, som om personalet fik koordineret internt. 

Jeg ender på fem stjerner til Den Lille Fede.